Afrika kan mætte alle sultende i verden
Hvis potentialet i Afrikas landbrugsjord udnyttes fuldt ud, kan udbyttet fra afgrøderne fem-ti-dobles og dermed få verdens kornlagre til at vokse med 20-33 procent.
T.v. Afrikas høstudbytte, som det er i dag. T.h. det potentielle høstudbytte, hvis fordelene ved pesticider og gødning kunne udnyttes. (Kilde: Interacademy Council)
Læs også
-
Teknologi og infrastruktur i Afrika skal sikre danskere stabile fødevarepriser
-
Fødevarekrise: Nu skal vi have gensplejsning og kunstgødning
Læs mere om
Afrika er i stand til at løse verdens mangel på mad. Hvis landbruget blev optimeret, kan kontinentet nemlig producere, hvad der i dag svarer til mellem 25 og 50 procent af verdens samlede kornproduktion. Det er fem-ti gange så meget som i dag.
Det viser beregninger, som Ingeniøren har foretaget på baggrund af tal fra det videnskabelige rådgivningsfirma Interacademy Council.
»Alle ville kunne få dækket deres kaloriebehov, men kun hvis de har den fornødne købekraft eller den fornødne jord og produktivitet,« siger professor ved Cornell University, USA, Per Pinstrup-Andersen, tidligere chef for The International Food Policy Research Institute, IFPRI. Udgangspunktet for ham er det asiatiske landbrug, som har tredoblet produktionen de senere år.
Ifølge rapporten "Realizing the Promise and Potential of African Agriculture" fra Interacademy Council har Afrika et stort potentiale for at øge udbyttet i kraft af den megen sol og de høje temperaturer. Men det kræver, at man begynder at anvende pesticider og gødning.
Markerne mangler nemlig nitrogen og fosfor på afgørende tidspunkter i afgrødernes vækstperiode, hedder det i rapporten, som bygger på analyser og eksperimenter.
Rapporten peger også på, at det ikke er vand, der er den store udbyttebegrænsende faktor i tørre regioner som Sahel. Det er derimod jordens ringe frugtbarhed, der begrænser væksten og høstudbyttet.
854 millioner underernærede
FN oplyser, at ca. 854 millioner mennesker er underernæret i verden i dag, og der skal ifølge organisationen 2.600-2.950 kalorier til hver dag for at mætte en mund.
Ifølge Ingeniørens beregninger er en tredobling af Afrikas kornproduktion tilstrækkeligt til at give alle 854 millioner underernærede mad nok på bordet.
Et øget landbrugsudbytte kræver ifølge Christian Friis Bach fra Folkekirkens Nødhjælp, at de rige lande ofrer de nødvendige resurser på det. Men gør de det, er det meget sandsynligt, at høstudbyttet kan realiseres.
»Det er stensikkert, at hvis produktionen i Afrika bare bliver fordoblet eller tredoblet, vil det have en markant positiv effekt på væksten, beskæftigelsen, fattigdomsbekæmpelsen og fødevaresituationen i Afrika,« vurderer international chef i Folkekirkens Nødhjælp, Christian Friis Bach, der er uddannet agronom og ph.d. i international økonomi.
Det kræver store investeringer
Også professor Per Pinstrup-Andersen og direktøren for den nordiske afdeling af FN's Fødevareprogram, Mikael Bjerrum, WFP, er enige i, at det principielt er muligt at forsyne de millioner af mennesker, der lever i fødevareusikkerhed i dag med det fornødne antal kalorier.
»Men det vil kræve store investeringer i landdistrikterne at øge Afrikas landbrugsproduktion, og det vil i bedste fald tage 10-15 år at få dem gennemført,« siger Per Pinstrup-Andersen.
Han peger på, at til den tid er både Afrikas og den globale befolkning steget med omkring 15-20 procent, og hvis investeringerne bliver gennemført, vil indkomsterne også være steget voldsomt. Begge dele vil også øge efterspørgselen efter fødevarer.
Danida, som er Udenrigsministeriets kanal til at fordele udviklingsstøtte, har netop skåret i landbrugsstøtten til Afrika. Det sker på trods af, at også FN's landbrugs- og fødevareorganisation FAO fornylig har advaret mod at negligere landbruget i udviklingsarbejdet, og Verdensbanken i sin årsrapport har udpeget netop landbruget som vejen ud af fattigdom.
Erfaringer fra andre regioner
Analyser og eksperimenter er én måde at anslå det mulige høstudbytte på, en anden er at kigge på erfaringer fra andre verdensdele med lignende sociale og klimatiske forhold.
Ifølge Per Pinstrup-Andersen, er udbyttet af ris og hvede per arealenhed i Asien næsten tredoblet over 25 år som følge af nye afgrødesorter, kunstgødning, pesticider og gode markedsforhold med overkommelige priser for kunstgødning, ris og hvede.
Det er også lykkedes at øge høstudbyttet med 20 procent i Sydamerika siden 1990.
»Hvis de fornødne investeringer i Afrika blev foretaget, er jeg ikke i tvivl om, at udbytterne også kunne tredobles dér,« vurderer professoren.
Ifølge Interacademy Council kan udbyttet i Afrika i gennemsnit øges med tre-fem ton per hektar i halvtørre regioner med én årlig høst og med 13-17 ton per hektar i fugtige regioner med to-tre årlige høster, hvis deres biologiske potentiale blev realiseret.
Resultatet ville blive, at verdens udbud af korn vil stige med ca. 20-33 procent.
Uanset en optimering af afrikansk landbrug er der stadig langt til dansk landbrug, som har i dag 10-12 gange så store høstudbytter pr. arealenhed som de fleste afrikanske lande.
