Det gik grueligt galt for amerikanerne i 1999 og for europæerne i 2003. Nu er Nasa klar til endnu en af de opgaver, som aldrig bliver rutine: en landing på Mars.

De sidste minutter af turen, der slutter omkring kl. 2 natten mellem søndag og mandag (dansk tid) er en særdeles kritisk fase, men der er på det tidspunkt intet, man længere kan gøre fra Jorden for at styre Phoenix-sonden sikkert ned.

Phoenix er overladt til sig selv og sine automatiske systemer.

Der er gjort alt for at sikre sig mod tidligere fejltagelser. Mars Polar Lander gik tabt den 3. december 1999, sandsynligvis fordi motorerne på grund af en softwarefejl blev slukket, da landingsmodulet befandt sig 40 meter over overfladen.

Fuldautomatisk landing
Phoenix vil brage ind i marsatmosfæren med en hastighed af 20.000 kilometer i timen i en højde af 125 kilometer - 7 minutter og 16 sekunder før landingen.

De første godt tre minutter af landingssekvensen er det luftmodstanden, der nedbremser Phoenix. I en højde af 12,6 km og med 217 sekunder til landingen udløses en faldskærm - hvorefter varmeskjoldet, der har beskyttet Phoenix under første del af landingen, bortkastes og landingsbenene foldes ud.

75 sekunder efter udløsningen af faldskærmen vil en radar blive aktiveret. Den giver input til styrecomputeren om afstand til overfladen, faldhastighed og horisontal hastighed.

En kilometer over overfladen og med en hastighed på 200 km/t vil landingsmodulet blive adskilt fra faldskærmen. Tolv bremsemotorer tændes et halvt sekund efter.

Når Phoenix når en højde på 30 meter, vil hastigheden være mindsket til 9 km/t. Herfra og de sidste 12 sekunder holder Phoenix en konstant fart, indtil den forhåbentlig lander blødt.

Efter at Nasas Jet Propulsion Laboratory (JPL) i Pasadena i Californien har bragt Phoenix til landing, overlades styringen af missionen til University of Arizona i Tucson.

På plads i Tucson er også lektor Morten Bo Madsen fra Københavns Universitet og de seks øvrige danskere, der deltager i projektet. De forventer at skulle tilbringe de næste mange måneder i USA, for flere af dem måske helt til missionens forventede afslutning omkring 1. september.

Phoenix-missionen er på 90 marsdøgn - det svarer til 92 jorddøgn, da marsdøgnet er næsten 40 minutter længere end jorddøgnet. Den vil lide den sikre kuldedød, når først vinteren sætter ind.

Når de videnskabelige undersøgelser begynder, vil dagligdagen forløbe nogenlunde på denne måde.

Phoenix vil sende sine data til en af tre satellitter, der for tiden er i kredsløb om Mars. De vil sende data videre til jordstationer, og når data modtages i Tucson over middag (i henhold til marstid) vil en forskergruppe, der bl.a. omfatter Morten Bo Madsen, checke, om instrumenterne virker korrekt og foretage en første simpel fortolkning af data.

Arbejdsdagen for første arbejdshold slutter med et møde, hvor der tages beslutning om, hvad der skal ske på Mars næste dag.

Herefter tager næste hold over. Det omfatter bl.a. ph.d.-studerende Kristoffer Leer, der skal være med til at programmere robotarmens kamera til dets aktiviteter den næste dag.

Marsgruppen på Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet har gennem mange år leveret dele til Nasas marsmissioner. Denne gang er Aarhus Universitet også med på projektet.

Dansk vindmåler
Her har Haraldur Páll Gunn­laugs­son udviklet en lille simpel vindmåler, som er monteret på den canadiske meteorologistation. Den fungerer efter samme princip, som de små snore på sejlbåde lystsejlere bruger til at vurdere vindretningen og luftstrømningerne i og omkring sejlet.

Vindmåleren, som efter nautisk terminologi kaldes for Telltale, består af en lille cylinder, der hænger i en kevlartråd fra en galge fremstillet af titanium. Ud fra cylindernes bevægelser i vinden kan man både bestemme vindretning og -hastighed.

Morten Bo Madsens gruppe på Københavns Universitet har bl.a. leveret tre såkaldte calibration targets, der er placeret forskellige steder på landingsmodulet. Ud fra disse calibration targets kan man justere farverne på de billeder, som stereokameraet optager af landskabet.

De ligner simple farvemærker, men da de er magnetiske, kan de også bruges til at bestemme indholdet af magnetiske og ikke-magnetiske partikler i støvet.

De danske bidrag er leveret kvit og frit til Nasa. Til gengæld er det sikret, at de danske forskere på holdet har fuld adgang til alle data fra missionen.

Morten Bo Madsen fortæller, at der allerede er iværksat flere ph.d.-projekter med udgangspunkt i Phoe­nix-missionen.

'Følg vandet' er Nasas slogan for mars­programmet. Phoenix lander i et område tæt på den nordlige iskappe, hvor der vil være særdeles gode chancer for at finde beskidt vandis på overfladen og i undergrunden, som kan opsamles med robotarmen, smeltes i ovne og analyseres af instrumenter om bord.

Phoenix kan bestemme salte, måle pH-værdi og enkelte kemiske forbindelser, men vil dog ikke kunne analysere livets egentlige byggeblokke som proteiner. Sådanne undersøgelser må vente på missionen Mars Science Laboratory, som Nasa forventer at opsende i efteråret 2009 med en landing i 2010.