Landbrug bør ikke ligge på landet, hvor det forurener og ødelægger naturen. Det traditionelle jordbrug er primitivt og misbruger den knappe ressource, som landbrugsjorden er.

Det bliver ikke ved med at gå, når klodens befolkning vokser og vokser. Landbruget bør afløses af det teknologisk avancerede, økologiske bybrug.

Den amerikanske professor Dickson D. Despommier fra University of Columbia i USA præsenterede for nogle år siden sine studenter for en idé om at dyrke grøntsager på toppen af New Yorks skyskrabere.

Det overraskende resultat af den efterfølgende undersøgelse viste, at blot halvdelen af byens tagareal var tilstrækkeligt til at forsyne hele byen med grøntsager.

Derpå tog ideudviklingen fart. For hvorfor ikke bruge en hel skyskraber til landbrugsproduktion?

Umiddelbart lyder det som et kostbart tankespind. For højhuse er dyrere end landbrugsarealer. Men som forskeren Gene Giacomelli fra University of Arizona siger i en artikel i Sciencemagazine:

»Al vores basisføde er traditionelt afhængig af tilstedeværelsen af billigt vand, billig transport og billig energi, blandt andet til fremstilling af kunstgødning. Men når energiprisen stiger, tipper fordelene over til fordel for væksthusdyrkning.«

Tanken er næsten kættersk, for landbrug hører jo traditionelt til ude på landet. Men der har vist sig at være så mange gode argumenter for konceptet, at ideen fortsætter med at vokse.

Verden har for lidt landbrugsjord
For eksempel demografien - om 40 år vil 80 procent af klodens befolkning bo i byer. Og med et forsigtigt estimat vil der til den tid være ni milliarder mennesker at mætte.

Ifølge Nasa og FN's fødevareorganisation, FAO, udnytter vi allerede på nuværende tidspunkt 80 procent af de landarealer, der er egnede til jordbrug. Så landbrugsarealer bliver snart en knap ressource.

Det bliver ikke bedre af, at den globale opvarmning øger usikkerheden i landbrugsproduktionen, og der er ifølge artiklen i Sciencemagazine risiko for, at vejrforandringerne kan få landbrugsudbyttet til at falde.

Det er måske det, der er ved at ske lige nu, hvor priserne på de basale fødevarer stiger og stiger i pris til stor skade for verdens fattige befolkninger.

Dertil kommer, at 15 procent af klodens hidtidige landbrugsjord er blevet ødelagt gennem tankeløse dyrkningsmetoder. Sådan forsvandt for eksempel store dele af den frugtbare muld på den kæmpemæssige amerikanske prærie i 1930'erne ved ekstensiv pløjning, tørke og muldflugt.

Dyrkningskonceptet er antikt
Landbruget, som vi kender det, er opstået gradvist gennem 10.000 år, skriver Dickson D. Despommier på sin hjemmeside.

Brugsplanter og husdyr kommer fra naturen, og derfor tænker vi dem naturligt ind i den ramme - per tradition. Mennesker stammer også fra naturen, ikke fra bykulturen.

Men 60 procent af os bor nu i byer, så der er ingen naturlig logik, der skulle udelukke dyr og afgrøder fra at følge med.

Vand går til spilde
Ikke al slags jordbrug egner sig til drivhusdyrkning i byer, for eksempel ikke hvede, majs, ris og frugt. Men mange afgrøder gør, især grøntsager.

Ifølge eksperter kan man spare op til 90 procent af det dyrebare vand og 95 procent af landbrugsjorden, hvis man udvikler drivhuse eller væksthuse teknologisk.

Det handler blandt andet om økologisk dyrkning og husdyrhold, og om at genbruge spildevand og kompost på mange niveauer.

Uafhængig af vejret
Til gengæld for besværet med at hente dyr og afgrøder op i en skyskraber får man en række andre ting foræret.

Det vil være slut med landbrugets traditionsbundne afhængighed af vejret. Orkaner, tørke, monsunregn kommer ikke ind i den beskyttede, indendørs produktionszone.

Det gør fugleinfluenzaen heller ikke. Eller årstiderne for den sags skyld.

Med kunstigt lys kan der dyrkes og avles året rundt. Og høje drivhuse kan anbringes i ørkener, i sumpe og på havet, hvor der ikke findes nyttejord.

Med lokale landbrug i storbyernes højhuse lige om hjørnet kan man spare hele transportleddet.

Professor Dickson D. Despommier mener også, at alle tanker om kolonisering af Månen og Mars vil være omsonst, så længe vi ikke mestrer væksthusdyrkning på Jorden.