/elektronik

Siemens: Du kan sende 100 Mbit/s fra din lysekrone

Fremtidens diodelamper kan enkelt modificeres til at udsende milliarder af umærkelige blink, som kan udgøre et kortrækkende, trådløst netværk. Siemens vil skabe en standard for teknologien.

Af Kent Krøyer, søndag 18. maj 2008 kl. 12:00

Siemens vil i fremtiden udnytte dagligstuens lamper til lynhurtig datakommunikation i hjemmet. Firmaets forskningsafdeling i München har gennemført forsøg, der viser, at man kan supplere husets radiobårne, trådløse lokalnet med milliarder af umærkelige blink fra lamper og lysekroner.

Årsagen til forsøget er, at al indendørs belysning om få år måske vil komme fra strømbesparende lysdioder, et marked i hastig vækst.. Dioderne kan sagtens klare to opgaver på én gang, dels at sørge for hyggebelysningen, dels at udgøre et højtydende datakommunikationsnet.

LED-markedet domineres af de fosforiserende hvide lysdioder, som egentlig lyser blåt/ultraviolet. Den gennemsigtige indkapsling er blot behandlet med et pulver som det, der sidder indvendigt i lysstofrør. Når pulveret rammes af det blå lys, reflekteres hvidt lys med et blåligt skær.

Den slags lysdioder er ikke beregnet til at blive moduleret hurtigt. Det hjælper imidlertid, hvis man kun detekterer det mest kortbølgede lys fra dioden, det blå. Modtageren får et farvet filter på.

Ved at tilføje avanceret QAM-modulaton (Quadrature Amplitude Modulation) fra den digitale radioteknologi i lyset, kan man samlet komme op på en båndbredde på 100 Mbit/s.

Foreløbig er forsøgene stadig på laboratoriestadiet, men Siemens er i færd med at udvikle teknologien og venter at nå en samlet båndbredde på 125 Mbit/s, godt og vel det dobbelte af de mest udbredte, trådløse hjemmenetværk, men mindre end de nye produkter, der kommer på markedet nu..

Partnere i forsøgene er Fraunhofer Instituttet og Cobra Instituttet i Tyskland. Forsøgene er støttet af EU's 7. rammeprogram og løber til 2010.

Inden da vil forskerne forsøge at etablere en standard i organisationen IEEE for systemet, hvori modulationer og andre tekniske detaljer indgår.



18. maj 2008 kl 12:27

avatar

Erik Martino Hansen

Bedst til envejskommunikation

LCD prisskiltene der er i nogle supermarkeder bruger et lignende princip hvor lystofrørene blinker og sender priserne ud til prisskiltene. Lysdioderne kunne have en tilsvarende anvendelse men hvor kravet til kapacitet hvor noget større.

I hjemmet har det den ulempe at det kræver at lyset er tændt. Slut med at se film mens lyset er slukket.


18. maj 2008 kl 13:59

avatar

Jon Bendtsen

Re: Bedst til envejskommunikation

Så brug infrarød?


18. maj 2008 kl 20:13

Jens Madsen

Re: Re: Bedst til envejskommunikation

" I hjemmet har det den ulempe at det kræver at lyset er tændt. Slut med at se film mens lyset er slukket. "

Hvis der skrues ned for lyset, kan stadigt sendes bits - dog langt færre. Har du nok i 1 megabit/sek, kan du regulere lyset ned til 1% i lysstyrke. Og ved 100 bits per sekund, ned til 0.0001% i lysstyrke.

Men hvilken type information, ønsker vi moduleret ind i lyset? Et indbygget kamera? Indbygget mikrofon? Eller indbygget kode, så man kan se pærens nummer, og evt. kan styre den via bølger på nettet?

Måske kan vi en dag, med en kiggert mod pæren, se de film, som naboen optager? Høre det, som pæren modtager, og sender til optageren? Eller, få pærens ID nummer, så vi kan slukke, og tænde den, via "søjsignaler" på strømnettet, eller via Internet, hvis pæren er koblet på Internet via strømnettet.

Skal vi til at have lovgivning om, hvad lys må indeholde?

Det kan være svært at se, hvad pærer indeholder, og måske er fremtidens LED's med indbygget lys-sender, og kamera.


18. maj 2008 kl 20:55

avatar

Michael Nielsen

Re: Re: Bedst til envejskommunikation

Øøøhh...
Det er jo ikke en eller anden vild sci-fi teknologi... Det er jo bare en binær transport af data. Præcis som vi bruger vores trådløse idag.

Jeg ser det også som et produkt med meget høj værdi i butikker osv. Men i de private hjem vil det næppe kunne erstatte andre slags trådløse net, som ikke er barrieret af vægge. (små rum).

Modsat kan man sige, at det er en smart teknologi til sikker trådløs kommunikation mellem enheder i samme rum uden vinduer. Umuligt at bryde ind i ;) (udover fysisk selvfølgelig).


18. maj 2008 kl 22:38

Arne Kruse Nielsen

Re: Re: Re: Bedst til envejskommunikation

Til hr Øøøhh
En lidt kvik besvarelse - har du tænkt over at LED-pæren/ne) kun er en DEL af data-bærenen ... som alt andet end lige skal "fodres" fra signalgiveren via resten af databærenen .... altså ledningen til LED-pæren.. ubs....IKKE ;-)
Heraf falder anden og tredje del af "konklusitionen" i første omgang den med "samme rum" osv.
Selvfølgelig hvis man "reserverer" nogle faser til databærer - der IKKE har forbindelse til LED-lamperne i haven...såe... OK den er vist på lystavlen (eller målertavlen) forhåbentlig :-)


19. maj 2008 kl 11:03

avatar

Jan Petersen

Underlig Idé

Novell havde også en vanvitig idé med at lave en fejlkorrigerende netværks protokol som skulle kunne transportere data via ejendomens vandrør. Hvis man endelig skulle transportere data med lys er det jo oplagt at bruge ultraviolet lys som er meget mere gennemtrængene og nemere kan reflekteres og ikke genere brugerene. Såeee... Det er en Ommer.


20. maj 2008 kl 23:12

Arne Kruse Nielsen

Re: Underlig Idé

Tja...når "man" investerer i en led-lampe, så hvorfor ikke sætte sådan en "dims" i fatningen og få et 100 MB lokalnet i boligen...unden udstråling !
Nu den er på markedet !!
Betænk de fleste wireless lokalnet sender ALT for kraftigt og givetvis skadelige hvis routeren er pladseret på hylden ved husalteret i hovedhøjde.
Jeg mener produktet er et miljøvenligt produkt, der eleminerer en evt. strålingsindflydelse - så er den risiko elemineret - stor eller lille.


22. maj 2008 kl 11:14

Lars Spicker Olesen

Re: Bedst til envejskommunikation

LCD opdatering med lystofrør... har du et link til noget information om dette?


23. maj 2008 kl 05:32

Arne Kruse Nielsen

Re: Re: Bedst til envejskommunikation

LCD opdatering med lystofrør... har du et link til noget information om dette?

Du har fuldstændigt ret - anvender man ikke korrekte termudtryk, er man udelukket fra at søge supplerende info. Kender ikke beskrevet LCD-opdaterings transportmetode - og må med skam tilstå jeg selv anvender ligninger i forsøg på at ramme bredt.
CASE:
Spurgte engang en lille 4 - 5 årig om han ville spørge sin far om jeg måtte låne den lille vogn han satte på bilen. Hvlken lille vogn sagde drengen og rynkede næsen ? jeg pegede og han sagde - Nåee du mener Traileren.. på helt rent engelsk..SUK...


23. maj 2008 kl 07:59

Rolf Hansen

Re: Underlig Idé

Tvivler på at du kan se en lysdode som sender 100mb/s data blinke.

Fordelen er nok at du har lys stort set over alt inden for hysets 4 vægge og derfor kan dække hele huset, uden brug af mikrobølger.

UV lys har en nasty evne til at blege ting, hvilket nok også er en af grundene til at man ikke er gået over til at bruge UV dioder(som ellers burde være mere effektive), men blå dioder til hvide LED pærer, nemlig for at få en UV fri lyskilde.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.