Log ind  |  Ny bruger  |  Glemt adgangskode
   
Forsiden  /  Nyheder  /  Energi & miljø  /  Oliepris: Den officielle prognose har taget fejl ti gange i træk
 

Hvad mener du?

 
Hvad skal navnet være på en laseragtig enhed, der udsender lyd i stedet for lys?





Deltag i debatten

Oliepris: Den officielle prognose har taget fejl ti gange i træk

De seneste ti år har Det Internationale Energiagentur taget fuldstændig fejl i sin forudsigelse af olieprisens udvikling og sat prisen alt for lavt, viser en gennemgang foretaget af en dansk ingeniør. Alligevel har verdens økonomer blindt fulgt agenturets anbefalinger.

Af Thomas Djursing,  mandag 19. maj 2008 kl. 07:18

Det Internationale Energiagentur (IEA) har taget fejl i hvert eneste af sine forsøg på at forudsige olieprisen de seneste ti år.

Et kig på organisationens rapporter World Energy Outlook (WEO) fra 1997 og fremefter afslører, at forudsigelserne om olieprisens udvikling er skudt fuldstændigt ved siden af.

Alligevel baserer økonomerne i samtlige de vestlige lande, som er med i den økonomiske samarbejdsorganisation OECD, deres energipolitiske anbefalinger på IEA's forudsigelser.

Den melding kommer fra den britiskfødte civilingeniør Hugh Sharman, der har pløjet sig gennem rapporterne og sammenlignet med, hvordan olieprisen rent faktisk har udviklet sig.. Hugh Sharman har arbejdet i oliebranchen, men driver i dag et internationalt energikonsulentfirma Incoteco fra Danmark.

Virkelighedens oliepris løber fra alle forudsigelser
I både rapporterne fra 1998, 2002, 2004 og 2006 spår IEA et umiddelbart fald i priserne, selvom den daværende virkelighed var, at olieprisen var i fuld gang med at stige. Først har IEA forudset en svag stigning i olieprisen frem mod 2030, men i dag er virkeligheden fuldstændig løbet fra forudsigelserne.

Vores nuværende oliepris på 127 dollars per tønde olie er nemlig allerede skudt langt op over den oliepris, som IEA først har forudsagt i 2030 på lidt over 100 dollars.

»Det viser, at IEA, selv i 2007, rådgiver OECD-landene om, at vi vil have masser af billig olie i fremtiden. Men den virkelige udvikling siger jo noget helt andet,« konstaterer Hugh Sharman.

Gaskraftværker risikerer at stå stille
Ifølge Hugh Sharman har alverdens økonomer lukket øjnene for virkeligheden, fordi de er blevet rådet til at stole blindt på IEA's spådomme, der blandt andet er baseret på oplysninger fra Organisationen af Olieeksporterende Lande (Opec).

»Men spørgsmålet er, om Opec virkeligt råder over de reserver, som de påstår,« mener han.

Byggeriet af hundredvis af gigawatt gaskraftværker er et direkte resultat af IEA´s spådomme, og Hugh Sharman frygter, at flere af dem aldrig når at komme i brug, fordi der ikke er gas til at drive dem.

»Italien og Storbritannien går simpelthen i sort, hvis det her fortsætter, fordi de er så afhængige af gas,« siger han.

Næste IEA-rapport bliver mere pessimistisk
Ifølge Hugh Sharman er der dog tegn på, at IEA er begyndt at tvivle på en fremtid med billig olie i massevis. Af rapporten fra sidste år fremgår det, at selv om forudsigelserne om efterspørgslen tyder på at være korrekte, så kan det ske, at udbuddet ikke kan følge med.

»Det er jo faktisk udtryk for peak-oil, altså at vi er nået et punkt, hvor hver dag vil byde på stigende priser, fordi olien blive mindre dag for dag. Men IEA vil ikke bruge det ord,« vurderer Hugh Sharman.

Selv har han efter eget udsagn haft uformelle samtaler med folk fra IEA, og de siger, at en kommende rapport vil være mere pessimistisk, hvad angår fremtidens olieforsyning.

RSS Kommentarer (4)
I forsommeren 2006 offentliggjorde IEA en rapport om Danmark, hvori vi blev rost for den førte politik m.h.t. energieffektivitet og vedvarende energi. Samtidig undsagde IEA de redskaber, vi har brugt.

Som prikken over i'et advarede IEA imod de havmølleudbud, vi har brugt i Danmark. Det skete med følgende udtalelse fra direktør Claude Mandil: "Danish policy makers should take care that such programmes are consistent with the liberalised Nordic market and the government's position to let the market pick new capacity". Og: "The expectation of subsidised plants in the future would deter private investment in generation and otherwise distort the market".

Med andre ord: IEA sagde (og siger) på den ene side til alverdens industrialiserede lande, at de nu skal tage sig sammen, tage klimaudfordringen alvorligt og satse på energibesparelser og vedvarende energi. Samtidig advarer (eller advarede?) IEA imod at subsidiere udbygning med vindkraft via udbud, hvilket er det samme som at advare mod yderligere udbygning med vindkraft overhovedet.

Måske skulle man ikke blive så overrasket. Det er også IEA, der formaner sine medlemslande om i højere grad at bruge cost-benefit analyser. Samtidig definerer IEA de forudsætninger medlemslandene skal bruge for disse analyser, herunder lave oliepriser og ingen værdisætning af en hel række af de såkaldte eksternaliteter, som IEA samtidigt salvelsesfuldt peger på som vigtige. Forsyningssikkerhed f.eks. Hvad er den mod værdsat til i IEA's cost-benefit analyser? Rigtigt gættet: Nul.

I dag kan man i Information læse IEA's cheføkonom citeret for at sige, at markedet ikke kan klare det alene. En lidt sen erkendelse, må man sige.
Helt enig med Søren!

IEA er i bedste fald værdiløs, men snarere af negativ værdi, idet de legitimerer og ansporer til forkerte beslutninger.

Uanset at der er masser af olie under jorden, er der tegn i sol og måne på, at udbuddet vil have svært ved nogensinde at hente efterspørgslen igen (forstået som den efterspørgsel, der ville være, hvis olie kostede de 20-30 $/bbl IEA for kort tid siden havde som 'long term price').

Pres på olieforsyningen vil sætte sit spor på kul og gas, men mest på gas, da det kan bruges i forbrændingsmotorer og kan konverteres til olie. Men også kul vil komme under pres, og her på det seneste kan man høre, at også Mellemøsten nu involverer sig i alle mulige alternativer til olie og gas. Sandsynligvis for at kunne sælge mere. Kulfyrede kraftværker er under planlægning og opførelse i regioner, der indtil for kort tid siden kun gad brænde olie.

Der er derfor alle mulige grunde til at forlade olie, gas og kul, prioriteret i den rækkefølge. Af hensyn til forsyningssikkerhed, forstås.

For blot et par år siden sagde mange, at Saudi Arabien kunne producere mindst 15 mio. tønder råolie om dagen ved bare at dreje håndtaget en halv omgang. I dag siger SA: "Vi kan ikke producere mere end 9,25 mio tønder om dagen". Irak siger: "Vi pumper så meget som vi kan!". Ruslands produktion har toppet længe før selv de mest pessimistiske troede.

Vi nærmer os toppen (uanset hvor flad den bliver) af olieproduktionen, hvadenten det er geologi, geopolitik, hardware eller software (personale), der er det svage led.

Det kunne mange se også for 3-4 år siden, hvor IEA sagde: "Ikke inden for vores horison (2030)".

De er ubrugelige!
texas olie miljadær T. Boone Pickens varser 150$ olie her i 2008


http://www.marketwatch.com/new...sr_8
jamen, jeg tør da godt varsle 150$ inden september! ... Der er ikke langt fra 135$ til 150$ når det sidste efterår var umuligt at få nogen til at tro på at den kom over 100$.

kurven vender ikke, og der er mange grunde til at begynde at arbejde på en kollektiv, samfundsmæssig holdningsændring for at kunne følge nogenlunde med den ned...

Mindre transport -> flere lokale produktioner, kraftig reduktion af kørte km pr. indbygger, bedre isolering af eksisterende bygninger, flere varmepumper, bedre økonomiske forhold for VE, nytænkning indenfor kollektiv traffik, sprit ny regering, mere økologisk landbrug, mindre kød pr. indbygger osv. osv. : )

de venligste hilsner
Tobias

 
Rank 2009
Se Nyhedsmagasinet Ingeniørens årlige benchmark af danske ingeniørvirksomheders styrke.






Interaktivt kort med brancher og topliste »




Alle 800 virksomheder sorteret »


Eksterne links om klima