Dansk GPS-parkeringsskive: Så får du aldrig mere en parkeringsbøde
Cartime Technologies er tæt på at få godkendt patentansøgningen på et koncept, der automatisk trækker p-afgiften for præcis den tid, du holder parkeret. Placeringen bliver udregnet ved hjælp af GPS.
Bilen modtager sin omtrentlige position fra GPS-satellitten. Signalet videresendes via mobilnet til parkeringsselskabets serer. Fra de geostationære Egnos-satellitter modtages et korrektionssignal, der bruges til at udregne bilens position med 1,5 meters nøjagtighed. (Grafik: Troels Marstrand)
Læs også
Læs mere om
Det begyndte med den elektroniske p-skive P-Watch, der automatisk indstiller sig på den korrekte ankomsttid.
Nu er familievirksomheden Cartime Technologies efter flere års kamp mod indsigelser tæt på at få patent på videreudviklingen: Den intelligente p-skive, der selv finder ud af, om du holder i en betalingszone, og selv trækker p-afgiften fra din konto.
Selve boksen kommer til at bestå af en GPS-modtager, der i princippet altid er tændt. Når bilmotoren slukkes, registrerer boksen et spændingsfald, når bilens batteri ikke længere oplades. Herefter registrerer enheden GPS-koordinaterne over et vist tidsrum, for eksempel et minut, og udregner den gennemsnitlige position.
De rå GPS-signaler videresendes over den mobile datateknologi GPRS til en central server, der ved hjælp af korrektionssignaler fra de geostationære Egnos-satellitter korrigerer positionen til en nøjagtighed bedre end 1,5 meter – en opløsning, der ellers er forbeholdt GPS-modtagere i 10.000-kroners klassen.
Nøjagtigheden et problem
Et af de største problemer har været den ringe nøjagtighed på GPS-signalerne.
»En nøjagtighed på fire-seks meter er ikke godt nok til vores brug. På Værnedamsvej kan de meter jo lige præcis betyde forskellen mellem at holde gratis i Frederiksberg Kommune eller betalingspligtigt i København,« siger Ib Haaning Høj, der er hjernen bag opfindelsen.
Oprindeligt regnede Ib Haaning Høj med at få den påkrævede nøjagtighed fra EU's kommende satellitnavigationssystem Galileo, der angiveligt vil kunne stedfæste modtageren med ti centimeters nøjagtighed. Men efterhånden som EU's prestigeprojekt skred både tidsmæssigt og økonomisk, turde han ikke binde an med at satse på et system, der måske først er klar i 2015, og hvis specifikationer der bliver sat spørgsmålstegn ved.
»Så jeg måtte til at tænke kreativt. Det gik op for mig, at en parkering jo netop er kendetegnet ved, at bilen holder stille. Derfor må man kunne forbedre nøjagtigheden ved at tage gennemsnittet af en række målinger. Og når der nu allerede er mobil dataforbindelse til en central server, kunne man udstyre serveren med en Egnos-modtager, der henter præcise korrektionssignaler ned fra en række geostationære satellitter og videresender dem til bilen,« siger Ib Haaning Høj.
Spørgsmålstegn ved metoden
Fremgangsmåden lyder besnærende, men flere eksperter i satellitnavigation er ikke overbeviste om, at det kan lade sig gøre.
»Selve signalgeometrien gør mig bekymret. Her i Danmark kan vi kun se GPS-satellitter på den sydlige halvdel af himmelhvælvet, og en midling over tid gør næppe den store forskel. Egnos-korrektion vil kun hjælpe lidt i tæt bebyggelse, da man ikke kan vide, om GPS-modtagerens signal er reflekteret fra vinduer med videre,« siger Poul-Henning Kamp, der har beskæftiget sig indgående med GPS-signalerne.
Han kalder opfindelsen "alle tiders gode ide", men tror, at signalgeometrierne i praksis forhindrer systemet i at afgøre, om bilen holder på den ene eller anden side i en nord-syd orienteret gade i tæt bebyggelse.
Administrerende direktør og landinspektør i fimaet Geoteam Søren Ellegaard sætter også spørgsmålstegn ved, om metoden er gangbar.
»Fejlvisningen er præget af satellitternes aktuelle konstellation, og det kan et par minutters midling ikke hjælpe på. For at få flere satellitter og andre positioner i spil skal man midle over halve eller hele timer,« siger han.
Slut med dobbeltbooking
Når positionen er endeligt bestemt, slår serveren op i GIS-databasen for at se, om bilen holder i en betalingszone. Hvis det er tilfældet, lyser en rød lampe i bilens enhed, og føreren skal med et tryk på en knap acceptere, at betalingen påbegyndes. Lampen skifter herefter til grøn, så både fører og p-vagt kan se, at bilen holder lovligt parkeret.
»Med sådan én i forruden får du aldrig en parkeringsbøde igen,« siger salgs- og marketingdirektør Gitte Haaning Høj.
Og argumenterne fortsætter:
»Mange lægger lige en ekstra tyver i parkometret for at være sikre på, at billetten ikke udløber, før de er tilbage igen. Det bliver til mange unødvendige kroner,« siger hun og henviser til en rapport, der angiver, at op mod halvdelen af al parkometerbetaling fremstår som "dobbeltbooking" af p-pladserne.
Med Cartime Technologies' nye system sparer bilisten turen hen til parkometret og betaler kun for den tid, parkeringen varer. Samtidig er systemet forberedt til at kunne håndtere afgifter for roadpricing samt bro- og bompenge.
»Den bagvedliggende database kan sagtens håndtere flere forskellige afregningstyper. Vi er i dialog med virksomheder inden for både telesektoren og den økonomiske sektor, der gerne vil håndtere de enkelte transaktioner,« siger Ib Haaning Høj.
Salgs- og marketingdirektøren tilføjer, at der endnu ikke er underskrevet kontrakter med samarbejdspartnere, men at Cartime Technologies taler med en bred vifte, lige fra bilproducenter til teleoperatører, betalingsservice, kommunale og private parkeringshåndhævere samt ikke mindst producenter af navigationsudstyr.
Tager højde for faldgruber
Systemet er udtænkt til at tage højde for en række faldgruber. Manglende signal i parkeringshuse og -kældre løses med et særligt signal ved indkørselsbommen, og hvis bilen går i stykker under parkeringen og må væk på et fejeblad, sørger det indbyggede accelerometer for at afbryde p-betalingen.
Under mere normale forhold afbryder enheden parkeringen, når den registrerer et spændingsdyk efterfulgt af en spændingsstigning – det mønster, som startmotoren og den efterfølgende ladning af akkumulatoren viser, når bilen startes.
Endelig kan kombinationen af GPS og mobil dataforbindelse bruges til sporing af stjålne køretøjer.
Indtil videre eksisterer vidunderet dog kun som ord og tegninger på et papir. Projektet er netop ved at gå ind i den fase, hvor en prototype skal laves i en FPGA, og når den er klar, er det kun få millioner kroner, der skiller prototypen fra en færdig Asic.
Salg indgår i overvejelserne
Ideen er fra starten tænkt stort. Så stort, at virksomheden har indset, at det næppe bliver Cartime Technologies, der følger produktet helt til dørs.
»Vi har vist, at vi kan få nogle knaldgode ideer, og at vi kan tjene penge. Derfor indgår det bestemt i vores overvejelser at sælge vores ideer, patenter og eksisterende forretning,« siger Gitte Haaning Høj.
Cartime Technologies har allerede modtaget tilbud om opkøb, men det er ikke nok, at prisen er rigtig:
»Cartime, P-Watch og den nye enhed er vores børn. Selvfølgelig betyder prisen meget, det er også væsentligt, at vi har tillid til, at en eventuel køber formår at realisere produktet og professionelt videreføre den eksisterende forretning,« siger hun.





