Koncentrationen af CO2 i atmosfæren er den højeste i 650.000 år
Nye målinger viser, at CO2-koncentrationen har slået ny rekord, og indholdet af den kraftigere drivhusgas metan stiger også. Samtidig påviser danske forskere, at der er direkte sammenhæng mellem atmosfærens CO2-koncentration og temperaturen.
Læs også
-
Dansk gen-gær hiver 30 procent mere biobrændstof ud af halmballer
-
Danskere styrer strømmen på CO2-neutral forskningsstation på Sydpolen
-
Lav skat får medarbejderne til at vælge CO2-svinende firmabiler
-
Miljørapport om at lagre CO2 i undergrunden: Det er fup og fidus
Læs mere om
Dokumentation
- CO2-målingerne fra Hawaii
- CO2-trend grafisk måned for måned
- Carbontracker-modellen med diskussion af fejlmuligheder
- Nyhedsartikel om temperaturafhængighed af drivhusgasser(jp.dk)
- Oversigtsartikel om CO2-omsætning (Wall Street Journal, fri artikel)
- Nyhedsartikel om iskernestuder (Nature, fri artikel)
- Metans påvirkning af temperaturen (Nature, kræver abb.)
- Atmosfærisk støvs betydning for klimaet (Nature, kræver abb.)
De seneste globale CO2-målinger viser, at CO2-drivhusgassen i atmosfæren nu er på det højeste niveau i 650.000 år. Indholdet er nu 384 ppm (parts per million), hvilket er en stigning på 40 procent siden industrialiseringen og knap 22 procent siden 1958.
Målingerne kommer fra det amerikanske Earth System Research Laboratory's Global Monitoring Division på Hawaii..
Samtidig udvikler forskere ved det statslige National Oceanic & Atmospheric Administration (NOAA) under det amerikanske handelsministerium udvikler en computermodel af CO2-kredsløbet, kaldet Carbontracker. Den skal kunne simulere virkelighedens CO2-niveauer som funktion af natur- og menneskeskabt CO2-omsætning.
Senest har modellen blandt andet fået tilføjet målte data om CO2-udslip fra menneskeskabte kilder som brug af fossilt brændsel og fremstilling af cement.
Friske målinger viser, at Kina i øjeblikket har den største vækst i CO2-udledning på verdensplan. Det nordamerikanske kontinent er dog fortsat den største CO2-synder og udsender 27 procent af verdens CO2-udslip.
Temperaturudsving er selvforstærkende
Selv om den amerikanske model nu har fået tilføjet forandringer af CO2-niveauet på større havdybder end overfladevandet og bidraget fra tørker og skovbrande, så er simulering af atmosfæreforhold er en vanskelig opgave på grund af mange dynamiske effekter.
Center for Is og Klima ved Niels Bohr Institutet i København har analyseret iskerner fra det europæiske forskningsprojekt Epica fra Sydpolen og konstateret, at der er en direkte og dynamisk sammenhæng mellem atmosfærens CO2-indhold og temperaturen. Det kan ses ved at studere otte istider og mellemistider.
Dynamikken opstår både, når temperaturen falder, og når den stiger.
Når det bliver koldere, falder mængden af planter, der kan opsuge CO2, men samtidig begynder verdenshavene at opsuge mere CO2. Så CO2-procenten falder samlet, når det er koldt. Det giver mindre drivhuseffekt og dermed selvforstærkende kulde, fortæller professor Thomas Blunier til Jyllands-Posten.
Når det derimod bliver varmt, udskilles enorme mængder metan fra mikroorganismer. Og metan er en meget kraftigere drivhusgas end CO2, så udslippet øger temperaturen, og mekanismen er selvforstærkende.
Ifølge en artikel i forskermagasinet Nature er metanindholdet i atmosfæren nu 134 procent over de højeste niveauer i forhistorisk tid. Aktuelt er det bekymrende, at drivhuseffekten kan få permafrosten i Sibiriens enorme tundra til at forsvinde og gøre området til et sumpområde, der er ideelt for mikroorganismer, som producerer metan.





