Hvad skal der til, for at en virksomhed kan kalde sig videntung, hvor mange er der i Danmark, og hvad omsætter de for samlet set? Hvordan det kan måles, vil Danmarks Statistik nu udarbejde et forslag til.

Det sker, efter at Ingeniøren i sidste uge påviste, at der i Danmark endnu ikke findes tal for, hvorvidt vi tjener penge på at være en videnøkonomi, selvom skiftende politikere om og om igen har messet, at netop viden skal sikre Danmarks velfærd.

»Vi ved faktisk ikke, hvilke virksomheder, der driver videnøkonomien, hvor mange de er og, om deres værditilvækst er større end andre virksomheders. Det er det, vi nu vil komme med et forslag til, hvordan man undersøger,« siger rigsstatistiker Jan Plovsing.

For at statistikmyndigheden kan måle Danmark som videnøkonomi, skal der bl.a. tages stilling til, hvilke kriterier en virksomhed skal leve op til før den kommer i gruppen af virksomheder, der driver Danmarks videnøkonomi. Det kan eksempelvis være antallet af ingeniører og andre højtuddannede i virksomheden, mængden af forskning og udvikling virksomheden bedriver, samt anvendelsen af it i virksomheden. De virksomheder, der lever op til kriterierne, skal så optælles, og deres samlede andel af Danmarks eksport eller BNP samt andel af beskæftigelsen udregnes.

Jan Plovsing regner med, at opgaven vil koste et et-cifret millionbeløb for Danmarks Statistik at udføre, hvis nogen ellers vil betale for det.

Professor Anders Drejer fra Aarhus Universitet mener, at det er på tide, at der kommer statistik på området.

»Det er fint, at det kommer nu, men man kan spørge, hvorfor det ikke er blevet gjort før. Statistik handler jo per definition om at måle fortiden, og hvis man ikke ændrer på det, man måler, bliver man i fortiden. Det er lidt irriterende, at det kun sker på opfordring.«