Statistik kan trække bukserne ned om anklerne på videndanmark og vise, om vi har noget at være stolte af.

Ved at sætte videndanmark ind i tabeller og lagkagediagrammer, vil vi kunne se, hvor stor en del af Danmarks eksport, der egentlig udgøres af videnintensive virksomheder, og hvilke virksomheder, der er motorerne i videnøkonomien.

Det mener rigsstatistiker i Danmarks Statistik, Jan Plovsing.

»Vi kan sige meget om Danmark som vidensamfund på en række områder, men vi ved stadig ikke, hvor stor en del af Danmarks økonomi, der trækkes af virksomheder, der anvender en høj grad af viden i deres produkter. Og hvilke virksomheder det egentlig er. Alle virksomheder bruger eksempelvis it i dag, og mange har deres egne hjemmesider. Men det gør dem jo ikke i sig selv til videnvirksomheder, selvom de sagtens kan være gode til det, de gør, og tjene masser af penge,« siger Jan Plovsing.

Eksempelvis omsatte rengøringsvirksomheden ISS for 54,4 milliarder kroner i 2006 og havde over 370.000 medarbejdere i 47 lande verden over, heraf ca 13.000 i Danmark. Til sammenligning omsatte en videnintensiv virksomhed som Novo Nordisk A/S i 2006 for 38,7 milliarder kroner og havde omkring 23.000 ansatte på verdensplan.

»Ved at få afklaret, hvad der karakteriserer de virksomheder, der driver Danmark som videnøkonomi, vil vi også kunne se, om de er konkurrencedygtige. Dermed vil det blive lettere for politikerne at finde ud af, hvor de skal skrue på rammevilkårene, så de fremmer den ønskede udvikling,« siger Jan Plovsing.

Danmarks Statistik udarbejdede i 2001 en strategi for, hvordan man kunne kortlægge 'netværkssamfundet og den videnbaserede økonomi'. Siden er der kommet statistik på en række områder, som eksempelvis brugen af it i samfundet og mål for innovative virksomheder.

»Men vi kan ikke slutte, at fordi en virksomhed der bruger it, har mange højtuddannede og har en forsknings- og udviklingsafdeling også dermed automatisk tjener penge og er konkurrencedygtig,« siger Jan Plovsing.

»Det handler om måden, viden anvendes på.«

Jan Plovsing mener dog personligt ikke, der er tvivl om, at vejen frem for Danmark er at satse på at komme mere viden i produkter og serviceydelser, hvis vi vil fastholde vores relativt høje lønniveau og velfærdssamfund.

»Derfor ville det også være godt, hvis vi kunne identificere de videnintensive virksomheder, der er konkurrencedygtige, og gå ind og se på, hvordan de bruger viden til at organisere deres virksomhed og udvikle nye konkurrencedygtige produkter på. Hvordan vil disse virksomheder placere sig ifht. kriterierne for videnintensive virksomheder,« spørger Jan Plovsing.

Jan Plovsing mener også, at statistikken muligvis vil gøre det endnu mere synligt, hvilke uddannelser der producerer kandidater, der understøtter de videnintensive virksomheder, der tjener penge.

»Umiddelbart tænker man måske på de naturvidenskabelige uddannelser, hvor vi jo desværre ikke står så stærkt internationalt. Men mange virksomheder bruger jo også humanister som eksempelvis antropologer til at afdække behov på markeder i forskellige lande med og til at identificere kundekultur med,« siger Jan Plovsing.

Pionerstatistik
At Danmarks Statistik ikke før er begyndt at udarbejde statistik for, hvorvidt Danmark tjener penge som videnøkonomi, skyldes ifølge rigstatistikeren, at de endnu ikke har fået stillet den konkrete opgave.

»Men vi udfører allerede en række statistikker om informationssamfundet og den videnbaserede økonomi, som vil kunne bruges til formålet, ligesom vi har udarbejdet en metodologisk manual for, hvordan man måler disse ting til EU's statistiske kontor, Eurostat,« fortæller Jan Plovsing.

Ifølge ham findes der endnu ingen lande i verden, der udarbejder statistik for, hvordan man måler, om et samfund tjener penge på sin 'vidensektor' ifht. andre sektorer. Australien og USA har forsøgt sig men uden klare resultater. Derudover har Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, OECD, udarbejdet såkaldte nacekoder for, hvordan man kan inddele virksomheder i høj-, mellem- og lavteknologiske.

»Derfor har vi nu som første land i verden en mulighed for at skabe standarden for, hvordan disse ting måles. Den synes jeg, vi skal gribe.«