Hi-Fi bladene er afhængige af branchen på en grundlæggende usund måde.
Dette er og har altid været det helt store problem, med medier. På Internet er det kun blevet værre.
I gamle dage balancerede High Fidelity temmelig godt. Jeg skriver »gamle dage« fordi jeg ikke har læst bladet i tyve år. Jeg aner ikke hvordan bladet er i dag.
Men, i gamle dage: Dengang tænkte jeg ikke spor på årsager, men nu kan jeg cirka udregne hvordan det foregik. Bladet sørgede for, for det første, kun at anmelde noget, fra en stor importør, hvis der grundlæggende var noget positivt at berette om. For det andet, hvis der var frække importører, der påstod hvad som helst, så blev produkter fra disse totalt jordet. Og som en tredje trend, så sørgede bladet for at afvige fra sine regler, hvis en sag var tilstrækkelig vigtig, fx hvis en teknologi var helt ny. I så fald kunne selv Sony eller Philips få sig et slag i synet.
Jeg mener, at disse tre faktorer var årsag til, at jeg havde meget stor tillid til bladet. Rent faktisk også, var musikanmelderne temmelig veluddannede, mildt sagt. Dette vidste jeg intet om dengang, det indså jeg først længe efter.
På Internet, som nu hersker, skal man være agtsom, fordi der er en garanti. Hvis en hjemmeside udvikler sig til at blive troværdig og indholdsrig, da vil den snart blive opkøbt af skruppelløse forretningsmænd, der ønsker at score kassen på biindtægter i form af store bestikkelser fra leverandører, som hjemmesiden så pludselig begynder at anbefale. Netop når ejerskiftet sker, vil man sjældent nå at opdage det, før man har brændt nallerne mindst én gang på et fejlkøb.
I tidernes morgen, var Amaxon fx et vældigt godt sted at læse anmeldelser på bøger og musik og film. Men nu: Mange af anmeldelserne er fabrikerede, til at ligne almindelige menneskers meninger. Teksterne kommer fra mediebureauer der arbejder lyssky, digter løs, bliver betalt for det, og efter min mening er Amazon chanceløs i sit arbejde med at luge ud, for mit indtryk af chefen for Amazon er, at han er særdeles seriøs.
Jeg har i øvrigt en uheldig fortid i Internet branchen, har tabt mine penge. Samtidig har jeg et internt kendskab til hele brancen og dens fortid, og jeg har fx haft æren af at blive undervist sammen med chefen for e-Bay, dengang i hvert fald en dejlig pige og temmelig fornuftig.
Derfor ved jeg, at mange dele af brancen er hæderlig, mens resten er de værste banditter. Jeg har deltaget i et fatalt kostbart kursus for topchefer i London, målrettet imod Internet forretninger, hvor meget højt betalte direktører fra USA fortalte om deres mandatsvig. De pralede med, at de lod sig ansætte på grund af deres hidtidige ry i andre brancher, til nye gager på milliarder(!), med alene ét formål, at narre fremtidige aktionærer til at indskyde penge i helt nye selskaber, for straks efter at fordufte til Barbados. Behøver jeg at sige, at dot-com branchen dernæst braste sammen?
Udrensningen i cirka 2001 har dog ikke løst problemerne. Der er vildt meget løgn ude på Internet, som man sjældent aner hvis man skøjter rundt, fordi metoderne er blevet professionelle. Vi bør være glade for Ingeniøren, at vi har noget at deltage i, hvor der da forhåbentlig ikke foregår enormt svindel. :-)
76
