Om køb af Hi Fi - kan man bruge anmeldelser til noget?

Af Ole Thomsen,  lørdag 17. maj 2008 kl. 17:59

Kan man bruge anmeldelser til noget? Hvis ja, hvordan?

Jeg læste for nylig en positiv anmeldelse af apparat X i magasin Y. Skrevet af en vidende mand, som har ry for at vide hvad han taler om. Hvorfor så ikke bare tage mandens ord for gode varer, ryste kreditten og fare ud at købe, når nu det skulle lyde godt?

Først og fremmest, fordi det har jeg gjort nogle gange, med tvivlsomt resultat til følge. Første gang var i 1974, hvor jeg købte et sæt Quad 33/303 efter en meget positiv anmeldelse i High Fidelity.



Hvad jeg lærte på den hårde måde var, at anmeldelsen i virkeligheden i det skjulte var en sammenligning med noget, der var endnu værre, blot i den modsatte grøft. I cross-overforvrængningens kronede dage var der pludselig en transistorforstærker, der lød blødt og behageligt. Og det tror fanden, for den lød som var den pakket ind i en dyne. Vistnok en stribe af dårlige kondensatorer i signalvejen; sammen med mine Lowther baserede horn der trak i samme retning var der dømt negativ synergi.

Bare fordi man kan få noget til favorabel pris (brugt, medbyg eller lign.) og dermed kommer op i et luftlag, man ellers troede var utilgængeligt, kan man sagtens blive ilde stedt. Således brændte jeg fingrene på en Dynaco Pat 5 man kunne få i samlesæt. Pæn omtale + fattig studerende + besparelse ved selvbyg = bingo! Jeg skulle blive klogere.



Trods en helt flad frekvensgang havde den ikke skyggen af bas og lød i øvrigt mærkeligt diffust. Men jeg fik min debut med loddekolben - uden at brænde nallerne. Det bedste ved den var kabinettet - uden forplade.



En anden gang jeg var (ikke helt så) dum, var 20 år senere. Jeg havde arvet, så nu var der til en CD maskine. Da så High Fidelity gav en Sony X 707 ES en rigtig flot anmeldelse og jeg kunne få den til stærkt reduceret pris, slog jeg til. Ab fabrik lyder den pænt og detaljeret, men også en smule kedeligt. Den spiller med samme (mangel på) begejstring som børn i tvungen danseskole anno 1958.

Det kostede en helt ny audiodel med egen strømforsyning at få noget rigtig godt ud af en spille, hvis bedste lyd indtil da fremkom, når den solidt udførte skuffe i massivt aluminium kørte ud eller ind.




Den har også fået en ny clock. Nu spiller den godt. Jeg har den stadig.

Tænker man sig lidt om (hvad jeg jo altså ikke gjorde) er der gode grunde, hvorfor man ikke bare kan læse en anmeldelse ordret, men bør udsætte den for omhyggelig afkodning.

# Teknisk er det at anmelde en vanskelig sag, hvori der indgår mange variabler: samspil med eget udstyr (elektrisk og lydligt), smag, lyttevaner, lytterum, osv. Så når man lytter til en dims, er det aldrig "an sich". Det BØR mane til forsigtighed.

# Hi-Fi bladene er afhængige af branchen på en grundlæggende usund måde. Det kræver mod, mandshjerte og en ringe udviklet overlevelsesdrift, hvis ”sandheden” (den uforbeholdne subjektive mening) til enhver tid skulle gennemlyse artiklerne.
Selv fik jeg i sin tid på Hi Fi og Elektronik bortcensureret en anmeldelse af en lille forstærker. Jeg kunne ikke lide apparatet, annoncechefen (eller hvem det nu var) kunne ikke lide artiklen…

Hvis en producent har dårlige erfaringer med et blad, ja men så vil han da tænke sig om, inden han låner ud en anden gang. For det kan koste mange annoncekroner – rigtig mange – at neutralisere en lunken anmeldelse i et menighedsblad.

Og så bliver det pludselig MEGET svært at være Hi Fi blad: svigtende annonceindtægter og vanskeligheder ved at låne grej til anmeldelse. Livsnerven er truet.

# En "professionel" anmelder skal "følge med" på udstyrssiden. Har man råd til det uden adgang til ”køb” på særligt favorable vilkår? Altså "en vis venskabelig relation" til udstyrspusherne er godt nok en fordel, ja en livsbetingelse. Klog mand pisser ikke i egen rede…

# Den anden side af bladenes eksistensberettigelse er kritisk forbrugeroplysning. Da dette strider mod ovenstående, men ikke desto mindre gerne skulle være der, ja men så ER der gerne lidt kritik og og nogle forbehold, men gerne pakket ind eller relativeret. Resultatet kræver grundig tekstanalyse..

# Og anmelderne er sig også bevidst, at man ikke uden videre kan gøre sig klog på andres vegne med alle deres variabler. Igen GOD grund til forsigtighed og præciseringer/relativeringer.

# Hi Fi kan blive kedeligt...Og i længden...hvor mange gange kan man åbne den ene kasse efter den anden og slutte dens indhold til derhjemme uden at komme til at kede sig...? Efter min erfaring ikke mange. Manden, der skriver for Hi Fi bladet, er - måske - lige så gammel, træt og blasert som overtegnede blogger.

Så alt i alt er der lagt op til fedtspil og floromvundethed, med god afstand til den umiddelbarhed, ildhu og musikglæde, det hele gerne skulle handle om...

Og vigtigst af alt: manden har (med stor sandsynlighed - biologisk og kulturel varians) en anden smag end du og jeg.

Så hvordan bærer man sig ad med at læse et blad ”rigtigt”?

Hvad mener du?



17. maj 2008 kl 20:58

Torben Frandsen

Sådan læser man

Man læser et hi-fi-blad rigtigt ved at nyde synet af omslaget der krøller sig sammen i varmen fra flammerne.

Okay, spøg til side.

Man husker på at det eneste, der kan afgøre om et stykke udstyr lyder godt, sidder på siden af ens eget hoved. Derefter bruger man bladet til at få idéer til hvad der findes indenfor budgetrammen, som man skal prøve at høre i sin egen stue.

Hvis man opnår nydelse ved at læse floromvundet prosa skrevet af en opblæst båtnakke, læser man artiklerne til ende. Eller også snupper man en roman af Rifbjerg.

Hvad skete der i øvrigt med artiklen om akustik? Jeg havde lige forfattet et (interessant, synes jeg selv) svar, og så var artiklen væk. Rumakustik er ellers noget, hi-fi-entusiaster burde interessere sig for. Der er langt mere at hente på en god rumakustik i stuen end på tvivlsomme småoptimeringer af trækaflastninger og hvad man ellers finder på.


17. maj 2008 kl 23:42

Carsten Scherrebeck Møller

Re: Sådan læser man

Ved at se på hvad de skriver:

- »Bassen er vidunderlig. Et mindre problem, som man let kan leve med, er at bringe subwooferen tilbage til sin plads, fordi den har det med at vandre nogle meter, mens man spiller.«

- »Forstærkerens finish er perfekt, og kabinettet sikrer desuden at drinks ikke kan spildes ned i elektronikken.«

- »Når de dybe slag begynder, i Shostakovichs 5. symfoni, vælder krigens tungsind, dog med en tendens til slag, snarere end bulder.«

- »Lydkortet er meget fint, bevist af lyden igennem mine Logitech højttalere omkring computeren.«

- »Princippet i denne forstærker er A-Y modkoblede moduler uden risiko i de øvre bånd.«

- »I Chopins etude, hvor den dybeste tangent gentagne gange bliver hamret, står pianoet urokkeligt tre meter inde i perspektivet.«

- »Efter at have prøvelyttet, og ved nu og da at vandre til el-måleren, er min konklusion, at denne forstærker med fordel kan kombineres med hjemmets vandopvarmning.«

- »Ved at sammenligne de tre forforstærkere, endte vi med at udpege B som den bedste, om end tendensen til s-lyde i sangerinders stemmer, vedblev med at irritere vore ører.«

- »Vi kan klart anbefale disse højttalere til alt andet end klassisk musik.«

Anbefalinger:

A. Søg at udregne, hvad anpriste fordele betyder af ulemper. Hvis fx drinks ikke kan falde ned i elektronikken, en tilsyneladende fordel, da er det sandsynligvis en beskrivelse af en forstærker der vil overophede.

B. Hvis noget beskrives som godt men uegnet til klassisk musik, da vil uvidende læsere antage at det betyder uegnet til »tøsedrenge« musik. Faktisk er det dog lige omvendt, at anlæg, der er gode til klassisk musik, typisk er gode til hvad som helst, selv omtrent en eksakt gentagelse af når en rumfærge starter.

C. Derimod: Hvis udstyr beskrives som mest velegnet til klassisk trio (salonmusik uden klaver), da er der en snert af, at mere end 5 watt vil afbrænde anlægget.

D. Enhver hi-fi anmeldelse med udspring fra medier der normalt beskæftiger sig med computere, er typisk totalt forkerte. En svag trend er i gang, at det vil ændre sig, men der er lang vej endnu.


18. maj 2008 kl 00:21

Carsten Scherrebeck Møller

Uafhængighed eller metoder

Hi-Fi bladene er afhængige af branchen på en grundlæggende usund måde.

Dette er og har altid været det helt store problem, med medier. På Internet er det kun blevet værre.

I gamle dage balancerede High Fidelity temmelig godt. Jeg skriver »gamle dage« fordi jeg ikke har læst bladet i tyve år. Jeg aner ikke hvordan bladet er i dag.

Men, i gamle dage: Dengang tænkte jeg ikke spor på årsager, men nu kan jeg cirka udregne hvordan det foregik. Bladet sørgede for, for det første, kun at anmelde noget, fra en stor importør, hvis der grundlæggende var noget positivt at berette om. For det andet, hvis der var frække importører, der påstod hvad som helst, så blev produkter fra disse totalt jordet. Og som en tredje trend, så sørgede bladet for at afvige fra sine regler, hvis en sag var tilstrækkelig vigtig, fx hvis en teknologi var helt ny. I så fald kunne selv Sony eller Philips få sig et slag i synet.

Jeg mener, at disse tre faktorer var årsag til, at jeg havde meget stor tillid til bladet. Rent faktisk også, var musikanmelderne temmelig veluddannede, mildt sagt. Dette vidste jeg intet om dengang, det indså jeg først længe efter.

På Internet, som nu hersker, skal man være agtsom, fordi der er en garanti. Hvis en hjemmeside udvikler sig til at blive troværdig og indholdsrig, da vil den snart blive opkøbt af skruppelløse forretningsmænd, der ønsker at score kassen på biindtægter i form af store bestikkelser fra leverandører, som hjemmesiden så pludselig begynder at anbefale. Netop når ejerskiftet sker, vil man sjældent nå at opdage det, før man har brændt nallerne mindst én gang på et fejlkøb.

I tidernes morgen, var Amaxon fx et vældigt godt sted at læse anmeldelser på bøger og musik og film. Men nu: Mange af anmeldelserne er fabrikerede, til at ligne almindelige menneskers meninger. Teksterne kommer fra mediebureauer der arbejder lyssky, digter løs, bliver betalt for det, og efter min mening er Amazon chanceløs i sit arbejde med at luge ud, for mit indtryk af chefen for Amazon er, at han er særdeles seriøs.

Jeg har i øvrigt en uheldig fortid i Internet branchen, har tabt mine penge. Samtidig har jeg et internt kendskab til hele brancen og dens fortid, og jeg har fx haft æren af at blive undervist sammen med chefen for e-Bay, dengang i hvert fald en dejlig pige og temmelig fornuftig.

Derfor ved jeg, at mange dele af brancen er hæderlig, mens resten er de værste banditter. Jeg har deltaget i et fatalt kostbart kursus for topchefer i London, målrettet imod Internet forretninger, hvor meget højt betalte direktører fra USA fortalte om deres mandatsvig. De pralede med, at de lod sig ansætte på grund af deres hidtidige ry i andre brancher, til nye gager på milliarder(!), med alene ét formål, at narre fremtidige aktionærer til at indskyde penge i helt nye selskaber, for straks efter at fordufte til Barbados. Behøver jeg at sige, at dot-com branchen dernæst braste sammen?

Udrensningen i cirka 2001 har dog ikke løst problemerne. Der er vildt meget løgn ude på Internet, som man sjældent aner hvis man skøjter rundt, fordi metoderne er blevet professionelle. Vi bør være glade for Ingeniøren, at vi har noget at deltage i, hvor der da forhåbentlig ikke foregår enormt svindel. :-)


19. maj 2008 kl 12:52

avatar

Ole Thomsen

Re: Sådan læser man

Hej Torben

Jeg troede tråden om koncertsalsakustik var gået i sin mor. Jeg har nu genaktiveret den, men jeg vi glip af mange gode indlæg ved at lægge diskussionen i en halvmuggen blog.

Jeg synes det er en rigtig god ide med en tråd om akustik. Jeg vil serve en bold snarest muligt, og så håbe at du og andre vil bidrage - det kan blive vildt spændende.

Med primær fokus på de hjemlige forhold, selvfølgelig

Med hensyn til koncerter, så fortæller en af mine kolleger - hyppig koncertgæst - at nogle optrædende sender deres teknikere ud i forvejen, så de kan lure spillestedets akustik af under realistiske forhold.

Jeg er helt sikker på, at vi som koncertgængere ofte er ude for noget, der ligger langt under, hvad rummet kan præstere - fordi det er (for) tidkrævende at indrette sig.

Vh Ole


19. maj 2008 kl 12:58

avatar

Ole Thomsen

Re: Re: Sådan læser man

Hej Carsten

Enig.

Jeg er nået frem til at man er nødt til at kende sine egne præferencer (smag, om du vil) OG anmelderens ditto - med skyldig hensyntagen til, hvad jeg i øvrigt skrev.

Og dette kendskab opnår man kun ved at høre en hel del forskelligt udstyr OG meget grundig tekstlæsning af mange anmeldelser - den samme person, det samme udstyr.

Inklusive at læse "mellem linierne".

Alt kun som inspirationskilde - man skal jo glædes gennem egne ører.

Så konklusionen er den lidet overraskende - bedøm selv.


19. maj 2008 kl 13:37

Torben Frandsen

Re: Re: Sådan læser man

Jeg synes det er en rigtig god ide med en tråd om akustik. Jeg vil serve en bold snarest muligt, og så håbe at du og andre vil bidrage - det kan blive vildt spændende.

Med primær fokus på de hjemlige forhold, selvfølgelig

Det vil jeg se frem til. Og stedet her er jo helt perfekt når B-ingeniørerne skal kaldes til vækkelsesmøde :-D

Med hensyn til koncerter, så fortæller en af mine kolleger - hyppig koncertgæst - at nogle optrædende sender deres teknikere ud i forvejen, så de kan lure spillestedets akustik af under realistiske forhold.

Det lyder fornuftigt. Godt nok kan en erfaren tekniker under normale forhold foruse cirka hvad der sker når der kommer "kød på hylderne", men man kan nogen gange opdage en "interessant" detalje. Desuden kan være rart med god tid til at forberede sig på usædvanlige højtaleropstillinger, ekstra bagtæpper, alternative stoleopstillinger eller lignende.

Jeg er helt sikker på, at vi som koncertgængere ofte er ude for noget, der ligger langt under, hvad rummet kan præstere - fordi det er (for) tidkrævende at indrette sig.

Utvivlsomt. Men der findes også tilfælde hvor selv en talentfuld tekniker med god tid og mange spændende sager i sine flight cases må kaste armene i vejret og håbe at publikum er tilgivende.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.