Vis dit ansigt i debatten på ing.dk
Af Casper Thomsen,
tirsdag 13. maj 2008 kl. 14:15
Debatten på ing.dk er vokset markant, siden sitet blev relanceret sidste år, og fremover kan du igen sætte ansigt på de ingeniørkollegaer, du diskuterer og deler viden med.
Hver eneste deltager i debatten på ing.dk har fået sin egen brugerprofil, hvor man se alle de indlæg, som pågældende har bidraget med. Du kommer ind til den enkelte brugerprofil ved at klikke på debattørens navn i debatten.
Hvis det er din egen brugerprofil, du kigger på, kan du klikke på "Skift profilfoto" og herefter uploade et billede fra din pc.

Bemærk, at det skal være et vellignende foto af dig selv, som du har retten til at offentliggøre - du må altså ikke benytte et billede af eksempelvis en tegneseriefigur eller Albert Einstein.
Vi håber, at mange debattører har lyst til at benytte muligheden og dermed skabe en mere levende debat, hvor der kommer ansigt på de mange oplysende, underholdende og udfordrende kommentarer.
Bemærk, at version2.dk og ing.dk deler brugerbase og at dit billede derfor allerede vises på ing.dk, hvis du tidligere har uploadet det til version2.dk.