Fremtidens transport søger innovative ingeniører - BLOG-storming

Af Claude Teisen-Simony ,  lørdag 10. maj 2008 kl. 09:01

Kom så lyse hoveder – så skal vi have afrundet vores BLOG-storming vedr. fremtidens transport. Det er på tide, at der bliver opfundet noget helt nyt på transportområdet. Så lad os fortsætte vores BLOG-storming vedr. løsning af fremtidens transport.

I de kommende uger frem til ultimo maj kan I komme med input til:

FREMDTIDENS TRANSPORT

Som bygger på BLOG-storming 1 -3, som nu er afsluttet.

I kan kombinere indspark under de tre kategorier:
- transportenheder se: http://ing.dk/artikel/86544
- transportsystemer se: http://ing.dk/artikel/86959
- fremdriftsformer se: http://ing.dk/artikel/87394

Resultaterne af de tre kategorier har jeg opgjort således:

Transportenheder:

Familie jetfly
Personlige jetpacks
Apostelenes heste
Cyklen
Svævemobiler (Maglev!)
Kæmpeubåde
Kæmpefly
Kabine skøjteløberen
Fragtsejlbåde
S-tog / sporvogn
el-cykler
person-kapsul
Luftmadras-bil
Luftpudefartøj/bolig
Skateboard-bilen
Multifunktions-kabine
Kabine cykel/knallert
Svævefly

Transportsystemer:

Hænge i vacuum
Luftpude
det grønne vejnet til cykler, gående, heste
car-conveyors
Pipe-lines/Magtube
luftskibsbro
RUF
BRT (Bicycle Rapid Transit)
Pendlersystem
Bredere cykelsti
Svævefly-system
Slangebøsse- katapult system

Fremdriftsformer:

Maglev - PRT
el-drift
Trykluft
Sterling motor (modfase)
Nano aksel med modhager?
Kobber-Zink batteri (skib i saltvand)
Bølge-surf system
Magnet-bølge i rør
Ned ad bakke tovbane
Muskelkraft
Cykellift (Trampe)
Antigravitation
Jet drift
Vindkraft
Sol-drage batteri
Solceller

F.eks. fremtidens transport er baseret på:
Familiesvævefly baseret på slangebøsse-katapult system baseret på trykluft. Og så en beskrivelse af hvad det er, du ser i sådan en løsning.

Så er det din tur, kom med bud på fremtidens transport, baseret på kombination af ovenstående tre kategorier.

NB! Det er OK at snyde lidt, og kun benytte de to kategorier, og så tilføje en ny form under den tredje kategori.

HUSK! Ved BLOG-storming er det ligesom i traditionel brainstorming, alle ideer er lige gode, og må ikke kritiseres. Altså INGEN KRITIK kun konstruktive input - og byggen videre på andres ideer.

NB! Systemet kan desværre ikke sætte de tre kategorier op i et skema hvor de står ud for hinanden. Jeg har kæmpet med det, og det ender med en pærevælling. Shame on Ingeniørens blogsystem.

An eye for ideas

Claude Teisen-Simony



10. maj 2008 kl 13:45

Iver Sørensen

Helium luftskibe med solceller på oversiden

Tidligere blev vi præsenteret for et luftskib i en ret flad elipseform hvis store overside måske kunne beklædes med en af de nye lette smidige solcelletyper .Kunne f.eks. levere en god mængde strøm til pumperne der regulerer heliummængden fra bærekamrene tilbage til tryktankene når luftskibet skal dale nedefter . Om der ligefrem kan blive strømenergi til fremdrift jeg har ingen forudsætninger for at kunne beregne . Men der bliver jo et ret stort areal at anbringe solcellerne på og dette kan bidrage til billigere drift.


11. maj 2008 kl 23:35

Paul Christiansen

Fællesnævnere

Uanset hvordan fremtidens transport kommer til at se ud tror jeg nogle af fællesnævnerne man skal arbejde hen imod er.

- EL drift i alle varianter.
- Mere skinnetransport hvadenten det er MAGLEV, traditionelle toge, RUF, monorails eller noget helt nyt.
- Flere mindre skinnesystemer der når længere ud.
- Øget hastighed på skinnerne.
- Intelligente systemer/sikkerheds systemer der kan optimere udnyttelsen af infrastrukturen. Herunder sikkerhedssystemer i alle køretøjer der kan tale sammen med hinanden og overvåge anden "trafik" der potentielt kan være et problem.
- Øget automatisering
- Standardisering og øget internationalt samarbejde.
- Meget mindre tung trafik på vejene.
- En infrastruktur der altid planlægges og vedligeholdes så flaskehalse undgås.
- Forståelse for at både individuel og offentlig transport er nødvendig og hensigtsmæssig så man samarbejder omkring at få de forskellige transportformer til at fungere sammen.
- Afskaffelse af toldbarrierer indenrigs og udenrigs. Har man investeret i infrastruktur som f.eks. en bro skal det ikke være en skatteforretning, men istedet en vigtig del af infrastrukturen der udnyttes maksimalt.


12. maj 2008 kl 16:25

Bjarke Mønnike

Re Fællesnævnere

Man kan kun være enig med Paul Christiansen.

Men der er et andet vigtigt område, man hele tiden glemmer. Vi er for mange personer på kloden. Og man skal huske, at der er en grænse for al vækst.
Vi skal også have fundet ud af internationalt, hvorledes vi begrænser tilvæksten af personer.

Kinas måde er ikke den helt rigtige, fordi i deres "Et Barns Politik" fravælges pigerne under graviditeten.

Men noget må der gøres for uden reduktionen, vil talen om hvad der kan lade sig gøre, blive ramt af energimangel.


12. maj 2008 kl 17:20

John Larsson

Hvorfor transporter?

"HUSK! Ved BLOG-storming er det ligesom i traditionel brainstorming, alle ideer er lige gode, og må ikke kritiseres. Altså INGEN KRITIK kun konstruktive input - og byggen videre på andres ideer."

Godt du havde det med! Mit absolut bedste bidrag er nemlig at undgå transporter overhovedet; det er jo sådan de umælede væsener lever "økologisk"!


12. maj 2008 kl 21:00

Iver Sørensen

Combibil med ekstra enheder til personer,eller last

Måske lidt for fantasifuldt at man forestiller sig en grund bilenhed med plads til den basale daglige persontransport og at man til denne enhed kan koble/fastgøre yderligere en enhed , f.eks. til flere personer og bagage, eller et varevognsdel . Så kan man tilvælge hvad man ønsker ud over trækkeren . Teknisk vil det volde problemer med det midterste hjulsæt der på en vis må kunne kobles fri til medstyring , eller lign..I modsat fald vil det kræve en leddelt tilkobling og en sådan vil jeg nødigt lave en bakparkering med . Er der andre bud på noget i den her stil ??


13. maj 2008 kl 11:24

Paul Christiansen

MAGLEVRUF

MAGLEVRUF

I stedet for at have flere parallelle transportformer, kunne vi effektivisere ved at bygge et ny MAGLEVRUF skinne system i Danmark hvor offentlig og privat persontransport sideløbende med gods moduler alle kunne færdes på det samme netværk, og med hastigheder der potentielt kan blive meget høje med tiden.

Skinnesystemet skulle være slankt så det passer til små enheder i personbil størrelsen, til gengæld skulle hastighed og frekvens være høj.

Et sådant slankt svævemobil netværk ville kunne udbygges løbende så det til sidste kun bliver i de yderste forgreninger at der trilles på hjul der drives af indbygget elmotor.

Fordele.

- Et system giver besparelse i form af ensretning, standardisering og høj grad af udnyttelse.
- Høj frekvens (så ingen ventetid)
- Høj hastighed (lav transporttid)
- Kan køre på VE, KK og EL produceret af fusions energi (til den tid)
- Støjsvag
- Driftsikkert (få driftforstyrrelser)
- Lave vedligeholdelses udgifter
- Ingen mekanisk slid når der svæves
- Ingen salt på skinnerne
- Høj sikkerhed når man har fuldautomatiske systemer der er hævet over jorden.
- God acceleration, bremse og stige evne
- Gods og offentlig/privat person transport kan udnytte den samme infrastruktur
- Lavt energiforbrug ved sammenlignelige hastigheder på kendt trafik
- Minimum spildtid når der ikke skal skiftes transportmiddel under vejs.
- Kan bygges som højbaner langs eksisterende veje, så ingen ekstra udgifter til køb af jord.
- osv.

Så mit bud på den bedste kombination af de forskellige teknologier til fremtidens transport system bliver et slankt og finmasket højfrekvent, højhastigheds MAGLEVRUF svævemobil netværk hvor både offentlig/privat gods/person transport kan transporteres.


14. maj 2008 kl 00:27

Anders Koefoed

Den nye kropskølende kabinecykel - motion og transport på samme tid

Jeg har altid været facineret af kurven der viser at en person som kører 25km/t på en bycykel vil kunne køre 55km/t i en kabinecykel.
Hvorfor er den cykel ikke slået igennem forlængst? Den forener jo både sundhed, fartglæde og transportbehov?

Jeg forestiller mig at genen ved kabinecyklen har været at den bliver omdannet til en dampkabine af cyklisten, der ikke længere bliver kølet af luften, samt at den lave cykel er en dødsfælde, der nemt tromles over af de tonstunge billister.

For at tage dampkabine-problemet først, så må det vel være muligt at køle cyklisten på samme vis som på bycyklen ved 25km/t, ved at lede en mindre luftstrøm ind i kabinen, der køler kroppen? Det kan vel ikke ødelægge meget af aerodynamikken?

Den anden problematik med de tunge farlige biler kan muligvis ikke løses teknisk. Så længe at færdselsloven tvinger de hurtige kabinecykler ud blandt bilerne, er det svært at undgå uheld.

Derfor er det nok ikke realistisk at forestille sig at der bliver lavet særlige vognbaner til lette køretøjer, som kabinecyklen, før alle biler har en kollisionsradar, der kan forhindre ulykker.


14. maj 2008 kl 13:47

Jan Henrik Wegener

Mere kontinuerlig transport

Et sted man generelt kunne tage fat var at finde transportformer, der reducerer mængden af "stop og start" situationer. Bl.a. når man skifter mellem f.eks. land/vand/lufttransport. Kunne man lave en meget mere kontinuerlig transport fra "start" til "endemål"? Måske med skift(omladning af "ladning" af gods/mennesker mellem land/vand/luft) eller omladning uden stop (i bevægelse)?
Eksempelvis tankler enkelte militærfly jo op, medens de flyver, så der er allerede ét eksempel på "omladning under bevægelse".
Før jeg evt går mere i detaljer vil jeg gerne vide lidt om hvad andre har tænkt evt udført på det område.


14. maj 2008 kl 19:59

Bjarke Mønnike

Anders Kofoed

Daffos gamle formand Carl Geog Rasmussen har løst problemet med afkølingen af kroppen i kabine cykler.

http://leitra.dk/forum/viewthr...=15.


14. maj 2008 kl 21:55

Per L. Grunth

Re: Hvorfor transporter?

Godt indläg af John Larsson: Undgaa/reducer transporter. Mit indspark desangaaende:

Vi ser dagligt i nyhedsudsendelserne, hvordan TVspeakeren interviewer den udsendte reporter. Det er nu ikke längere nok med en enkelt skärm til vores arbejdsplads. Vi skal have to. Foruden arbejdsskärm skal der ogsaa väre en kommunikationsskärm.

Vi skal hjemmefra kunne opnaa skärm-til-skärm-kontakt til kollegaen. Vi skal (hjemmefra eller fra vores kontor) kunne deltage i större videokonferencer og i mindre videomöder. Vi skal hjemmefra kunne deltage i (firma-) kurser som tidligere blev afholdt paa Mallorca eller Madeira.

Vi er jo ogsaa nu alligevel ved at blive vännet til, at ved större foranstaltninger og foreläsninger begynder man at bruge storskärme for at alle kan fölge med. Ja men saa kan man da ligesaagodt tage det derhjemmefra!

Vi bör ogsaa hjemmefra kunne präsentere vort firmas nye program for kundeemner i Vancouver, Santiago eller Bahrain. Private forretninger, mindre lägelige problemer, henvendelser til sagförer, revisor el.arkitekt skal ogsaa kunne klares hjemmefra og ofte vil en videoforbindelse väre bedre end telefon eller Email. Vi skal tillige kunne overväre offentlige möder, generalforsamlinger, auktioner parlamentssamlinger el. retssager (PS: Det internationale FN Tribunal i Haag (ICTY) har allerede länge haft deres retsmöder live paa internet!).

Der bör etableres et internationalt standard software set for alle disse opgaver paa kommunikationsskärme. Ligesom vi har haft kaldenumre for faxforbindelser, bör det blive muligt at foretage opkald til videonetforbindelser. Dette vil kunne spare transport, baade lokalt og internationalt, det vil kunne spare arbejdstid og det vil kunne forbedre personlig kontakt og samarbejde.

Mvh Per Grunth


15. maj 2008 kl 04:55

Preben Rose

Trolley

Jeg tror vi skal væk fra at el-biler kører rundt med en hjælpemotor og et tonstungt batteri.
Man skal tænke mere i et opladningssytem a la trolleybusser, hvor fx der er adgang til strøm på større veje, motorveje etc..., parkeringspladser, parkometre osv.
Ikke nødvendigvis en køreledning.
Evt. også kombineret med solceller når de bliver mere effektive.

Vil resultere i en meget lettere konstruktion, med de åbenlyse fordele det medfører rent energimæssigt. Jeg forestiller mig at bilen har batteri til ca 20 km evt. med flere batteristørrelser - efter behov. Man kunne forestille sig batteripacks til ca. 5 kms kørsel der kunne fyldes i bagagerummet/batterirummet igen efter behov.
Hvis man i forvejen ved at man pendler til og fra arbejde, og kun skal tilbagelægge 3-4 km uden adgang til strøm, er der jo ingen grund til at køre rundt med kapacitet til 80 km.
Afregningen kunne laves sammen med elregningen fx. Bilen skal selvfølgelig kunne identificere sig selv når der bruges strøm.
Skatteministeren vil sikkert også synes godt om løsningen, da der er rig mulighed for at beskatte efter forgodtbefindende.
Løsningen kunne også være med til at forbedre fx Anders Kofoeds kabinecykel - med en lille elmotor kunne tophastigheden forøges på føromtalte større færdselsårer. Og jeg kan da ikke se, at der er noget i vejen for at indrette et krybespor på motorveje, hvor kabinecyklen kunne køre med ca 80 km i timen.

Det gode ved løsningen er, at folk kan forsætte i deres fossile biler i en overgangsfase ;)


16. maj 2008 kl 22:26

Bjarke Mønnike

Skinnecykler

Den der nogensinde har haft lejlihed til at køre på en skinnecykel kan erindre hvor let det var at holde et temmelig høj hastighed med dette tunge trehjulde apparat.

Det skyldtes helt klart den lave rulningsmodstand og skinnerne ringe stigninger.

Hvis man anlagde en smalsporet bane med en strømskinne , som den der anvendes på de elektriske lokalbaner i Frankrig , kunne man lave en "hund" med skinnehjul og strømaftastning der kunne monteres under bunden på en normal bil.

På bedste "RUF-MANER" kunne man køre hen over sporet sænke hunden, for derefter at kunne køre elektrisk, til man nåede sin destination.


24. maj 2008 kl 11:53

Jan hervig nielsen

450 cm lange biler og moms

Hej.

Jeg synes, at der er svært at "samle" tingene i denne tråd. Så mit indlæg bliver nok en gentagelse af, hvad jeg har sagt førhen.

En bil med en slags "luftmadras"/ballon foran vil med meget stor sandsynlighed kunne øge fodgænger-sikkerheden. Biler vil kunne få det maksimale antal stjerner i fodgænger-sikkerhed hos Euro NCAP.

Muligvis vil ballonnerne også kunne øge sikkerheden for personerne inde i bilen.

Så når jeg siger, at mit hjerte banker for 375-425 cm lange biler, er det med de nuværende biler.

Hvis man lavede en 15 cm lang "luftmadras" foran - og en 10 cm lang bagved - vil det blive 25 cm. Så ville jeg nemt kunne gå ind for biler, der er 425+25= 450 cm lange biler.

Cykelstierne bliver bredere, så man kan få nogle 1 meter brede lille-knallerter (30 km/timen) med sikkerhedskabine. Der skal ikke betales moms af disse.

Hvad de bør køre på, har jeg ikke forstand på.

God weekend.

Venlig hilsen Jan
Projekt Trafiksikkerhed
(og Projekt Smørhul)


24. maj 2008 kl 12:12

Jens Madsen

Fremtidens transport, er miljøvenlige fusionsdrevne raketfly

Focus fusion, er bevist fungerer, og kan levere overskud af energi. Tilbage i 60'erne, opfandt Robert W. Bussard, Bussard Ramjetten, der er baseret på fusion. Med rette automatiske elektroniske styring, kan raketflyene flyve automatisk, og på miljøvenlig måde.

Fremtiden, er raketfly ude i garagen.

Hvis det ikke er muligt, at skærme ordentligt for X-rays, vil brint være det foretrukne brændstof. Med ramjet princippet, kan vi flyve tilstrækkeligt ud i rummet, til at der kan lægges tankstationer deroppe. Vi behøver derfor, kun at fylde på, til nærmeste tankstation i rummet, og "raketflyet", vil selv flyve til tankstationen og optanke automatisk.

I dag, tænkes på miljøvenligheden, og derfor er raketfly udelukket. I fremtiden, er miljøvenlighed ikke et problem, fordi brint kan fremstilles billigt og miljøvenligt. Det er samtidigt egnet til drift af raketfly. Vi behøver ikke astrunaut uddannelse, for at kunne flyve en tur ud i rummet. Elektronik, vil nemt kunne styre flyene sikkert, og kodes til, at undgå at udsætte os for stor G påvirkning.


24. maj 2008 kl 12:25

Jens Madsen

Re: Fremtidens transport, er miljøvenlige fusionsdrevne raketfly

Under fremdriftsformer, bør tilføjes Fusion.

Specielt for skibe er fusion sandsynligt. Et fusionskraftværk, kan bygges i størrelser, der er egnet til at drive en pram, og ordentligt indskærmet for X-rays. Samtidigt er ikke nogen form for neutron stråling, ved rette brændstoftype.

Nogle taler om fusionskraftværker ned til mobiltelefon størrelse. I betragtning af, at det kan afhænge af brændstoffets renhed, tror jeg det er bedst med lidt større typer, og større kontrol, men det kan forholdsvis nemt gøres nogenlunde sikkert, og bruges på skibe, f.eks. AP Møllers flåde.


25. maj 2008 kl 00:36

Jens Madsen

Re: 450 cm lange biler og moms

Cykelstierne bliver bredere, så man kan få nogle 1 meter brede lille-knallerter (30 km/timen) med sikkerhedskabine. Der skal ikke betales moms af disse.

En lille bil, behøver ikke at blive 1 meter bred - hvis den får kurvestyring, kan den godt gøres smallere. Ved kurvestyring, er ens tryk, på alle hjul, så det giver bedre kontakt til vejen. Med nutidens automatik, er det i højere grad vægt som koster (materialeforbrug), end kompleksitet. Kurvestyring, ABS bremser mv. giver derfor ikke større kost.

Det er muligt, at placere kameraer foran på bilen - hvis nogle går ud foran den, kan den stoppe straks. Med 4 gode hjul, og ABS bremser, standses på ganske få meter, ved kun 30 km/t.

I nogle tilfælde, kan en styring, så baghjul drejes automatisk, være med til at sikre bilen ikke vælter, hvis kurvestyring ikke er nok. I princippet kunne forhjul styres, men det giver ikke samme stabilitet som ved baghjulet. Forhjul, er bedst, til at styre med - og baghjul er bedst til at justere vægtbalance.

Kurvestyring, ABS bremser, kameraer osv. vil sandsynligvis gøre hastigheder større end 30 km/t forsvarligt, såfremt at kameraerne godkender det som ses. Lasere, kan evt. også bruges - en usynlig laserstreg foran på vejen, kan se hvor ujævn den er (om der er vej, eller den er afsluttet), og vurdere afstande. Hvis der er cykler, som overhales, kan hastigheden automatisk tilpasses.

Ved design af fremtidens køretøjer, er vigtigt at tænke på, at materialeforbrug er det væsentlige. Produktionen betyder mindre, og kompleksiteten af løsninger. Udviklingsomkostninger er dog ofte store.

Hvis energiproblemet løses inden 20 år, er sandsynligt, at vi kan "fråse" med energien. Dette muliggør flyvende biler.

Automatik er fremtiden, og fremtidens biler vil køre (eller flyve) selv. Energimæssigt, koster ikke meget ekstra, for at flyve, og det gør infrastrukturen billig, da der ikke bruges jord til veje og vejanlæg.

Ramjets, er måske lidt overdrevet, men med antigravition, kan en UFO komme på tale.


26. maj 2008 kl 02:34

Jens Madsen

Rumkøretøj 2025

Millitært rumfartøj, for år 2025:
http://handle.dtic.mil/100.2/A...6973


26. maj 2008 kl 16:33

Jan hervig nielsen

Re: Re: 450 cm lange biler og moms

Hej Jens.

Tak for dit spændende indlæg. Jeg synes, at det var utrolig interessant, så hvis du giver mig lov, vil jeg gerne have love til at kopiere dit indlæg til en ny tråd, som jeg vil lave. Den nye tråd kommer til at handle om små 2-3-4-hjulede 1-2-personers-fartøjer.

Jeg har vist set smallere fartøjer end 100 cm. CLEVER er så vidt jeg ved lidt mere end 100 cm bred, men det viser, at et fartøj godt kan være højere end det er bredt. http://i.treehugger.com/files/....jpg

Men i meget stærk sidevind er det måske godt med en fartøj, der ikke er meget højere end den er bred (?).

Og et fartøj, der er mindst 100 cm bred, vil klare sig bedre ved sammenstød fra siden.

Men dit indlæg er utrolig interessant. Så hvis du har ret, vil det kunne løse STORE problemer. Så kan man lave et måske 80 cm bredt kabine-fartøj, der kører 30 km i timen. Og så behøver cykelstierne måske ikke være bredere.

Må jeg kopiere dit indlæg over i min kommende tråd, så vi kan føre debatten derovre?

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Trafiksikkerhed
(og Projekt Smørhul)



26. maj 2008 kl 18:17

Jens Madsen

Re: Re: Re: 450 cm lange biler og moms

OK - Selvom køretøjet er højt og smalt, så vil det dog fylde lidt i bredden. Ligesom tog, der har kurvestyring, ikke må køre på danske skinner, fordi de så hælder ind over de andre spor, så vil køretøjet jo hælde - men kun når det er nødvendigt.


29. maj 2008 kl 21:55

Paul Christiansen

Urban Maglev

Når vi stiger ud af Maglev toget fra Århus 25 minutter efter "Take-off" skal der selvfølgelig også være en Urban Maglev man kan omstige til i København city.

Driftsikker, støjsvag, kan klare kraftige stigninger og meget økonomisk i drift....altså perfekt til udbygning af infrastruktur i storbyer hvor den fjerner støj og trafik fra gaden ved at løfte denne op på en støj, forurenings og bremsestøvfri Maglev højbane hvor trafikken lydløst kan svæve hen over byen.

MagneMotion Awarded $6.3 Million by FTA to Continue Maglev Development

http://faculty.washington.edu/....pdf

http://www.ga.com/atg/EMS/urba....php

Linimo Urban Maglev på Youtube

http://www.youtube.com/watch?v...DGLc

Mere Linimo

http://www.gizmohighway.com/tr....htm


31. maj 2008 kl 11:11

Paul Christiansen


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.