120 milliarder liter biobrændstof - ­eller hvad der svarer til 40 procent af Europas samlede benzinforbrug.

Så meget mere biobrændstof kan produceres, hvis en ny genmodificeret gær fra den danske biotekvirksomhed Terranol tages i brug i produktionen af biobrændstof i hele verden.

Gærstammen øger udbyttet af biobrændstof per halmballe - i den såkaldte andengenerationsmetode - med over 30 procent og kan også anvendes til at producere bioethanol af for eksempel træflis og skrald.

»Vores gær kan bringe prisen på bæredygtig biobrændstof ned til et niveau, hvor det bliver økonomisk interessant. Det er helt afgørende, hvis andengenerationsbioethanol skal slå igennem,« siger Birgitte Rønnow, administrerende direktør i Terranol.

Produktionsomkostningerne for en liter andengenerationsbioethanol er i dag 3,25 kr. pr liter. Med Terranols gær vil de komme ned i omegnen af 2,50 kr. literen.

Til sammenligning ligger prisen på en liter almindelig benzin på 3,50 kr., når det kommer fra raffinaderiet. Dog skal der bruges 1,4 liter bioethanol for at få den samme mængde energi, som man får ud af en liter benzin.

Miljøgevinsterne ved gæren er også markante. Hvis gæren slippes løs på affalds- og restprodukter fra industri, land- og skovbrug på verdensplan, vil det kunne spare kloden for 250 millioner ton udledt CO2.

Mere sukker omdannes
Når Terranols gær øger udbyttet med netop 30 procent, skyldes det, at det har fået tilføjet et par ekstra gener, som formår at omdanne såkaldte C5-sukre i biomassen til ethanol. C5-sukrene udgør en tredjedel af alle sukrene i biomassen, men hidtil har man ikke haft en gær, der kunne forgære dem effektivt.

Det har den kun et år gamle virksomhed nu lavet om på.

Ifølge Claus Felby, der er professor i træ- og biomasseteknologi ved Københavns Universitet, er det meget væsentligt at få udviklet en mere virksom gæringsproces for hele biomassen.

»Hvis det er lykkes Terranol at udvikle en gærstamme, der kan omdanne C5-sukrene til ethanol i industriel skala, er det er stort gennembrud. Vi har set gærstammer, der kunne gøre det i et laboratorium, men ikke stammer, der også dur industrielt,« siger Felby, der mener, at Terranol-folkene har nydt godt af at kunne læne sig op ad Daniscos gærteknologi.

Ifølge Terranol-direktøren fungerer teknologien:

»Vi har proof-of-concept for vores gær og går efter at have det klar til demonstration i procesanlæg ved klimakonferencen i 2009,« fortæller Birgitte Rønnow, der ligesom Terrranols to andre grundlæggere har en fortid i Danisco.

Terranol har indledt samarbejde med både Dong Energy og Novozymes, som bl.a. indebærer, at de stiller henholdsvis enzymer og procesanlæg til rådighed for det videre udviklingsarbejde. Efter planen skal gæren være på markedet i år 2010.

Langt endnu
Ifølge Henrik Wenzel, professor ved Syddansk Universitets Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi, vil Terranols nye gær dog ikke være den ­hellige gral, der i sig selv kan gøre andengenerationsbioethanol rentabelt.

»Energiforbruget, eller tabet om man vil, ved bioethanolproduktion sker primært ved destillationen, og det vil den nye gær ikke ændre markant på.«

Hertil siger Birgitte Rønnow:

»Det er da rigtigt, at destillationsprocessen udgør en stor del af energiforbruget og dermed også procesomkostningerne. Med vores teknologi vil man udnytte flere sukre fra biomassen, og det vil medføre et mindre energiforbrug per produceret enhed ethanol. Dermed forbedrer vi faktisk både det samlede energiregnskab, og den samlede økonomi for hele processen.«

Terronal har netop fået 11 millioner kroner af Energistyrelsen til at færdigudvikle deres gærstamme og klargøre den til industrielt brug.