Ministerens argument mod højhastighedstog hviler på tyndt grundlag
Den seneste analyse af, hvor mange passagerer et højhastighedstog til Tyskland kan tiltrække, er ti år gammel. Derfor er det kun et skud i tågen, når trafikministeren siger, at der ikke er marked for højhastighedsjernbanen, mener trafikprofessor.
Læs også
-
Trafikforskere: Femernbro er en unik chance for at få højhastighedstog
Læs mere om
Transportminister Carina Christensen har intet videnskabeligt grundlag til at understøtte sit udsang om, at det er tvivlsomt, om der er tilstrækkeligt mange passagerer til at bygge en højhastighedsbane mellem København og Hamborg.
»De modeller og analyser, som, jeg er bekendt med, er blevet brugt i planlægningen af Femern Bælt-forbindelsen, er utilstrækkelige til at belyse, om der er et markedsgrundlag for en ny højhastighedsbane,« siger professor ved DTU Transport, Otto Anker Nielsen.
I sidste uge betegnede Carina Christensen jernbanen over Femern Bælt som »fortrinsvis beregnet på godstog«.
Men man skal helt tilbage til perioden 1995-1999 for at finde en analyse, som indbygger »begrænset højhastighed« - omkring 200 kilometer i timen på både den danske og tyske side af Femern-broen - og som forudsagde en trafik på cirka 5.000 togpassagerer i døgnet på en kommende bro til Tyskland.
Den fremskrivning er for længst forældet, og at bruge dens fremskrivninger i dag betegner Otto Anker Nielsen som »et skud i tågen« med henvisning til, at den gamle analyse var plaget af en del metodiske problemer.
»En prognose for passagergrundlaget på ruten vil kræve forbedrede modeller. Det er åbenlyst, at man bør analysere, hvorvidt en højhastighedsbane over Femern Bælt er samfundsøkonomisk rentabel eller ej,« siger han.
Ifølge trafikprofessoren findes der i dag »rimeligt valide modeller for de trafikale miljøgevinster, der kan opstå, når en højhastighedsbane i et eller andet omfang flytter passagerer fra biler og fly over til tog.«
Han henviser til den europæiske Trans-Tools trafikmodel, som han betegner som en af de meget grundige modeller, som vil kunne givet et kvalificeret svar på, om anlæggelsen af en helt ny højhastighedsbane vil have et bæredygtigt kommercielt grundlag.
»Selv om der formentlig vil komme en stor passagerfremgang, er der også tale om store investeringer, så det er svært at komme videre i debatten, hvis vi ikke har et bedre grundlag.«
DSB har allerede oplevet en passagerfremgang på den nuværende bane med langsom kørsel og færgefart. DSB regner således med, at antallet af togpassagerer over Femern Bælt overstiger en halv million allerede i år.
»Markedspotentialet er ekstraordinært stort, og det bliver endnu større, når broen åbner,« vurderer Søren Lynge Jacobsen, markedschef i DSB Udland.
