Det er en rigtig god forretning for staten at få lappet hullerne i isoleringen og få styr på energiforbruget i offentlige bygninger.

En ny rapport fra DTU, der er blevet forelagt Folketingets energiudvalg, viser, at staten opnår en årlig besparelse på 3,8 milliarder kroner på el- og varmeregningen, hvis der investeres 2,9 milliarder hvert år frem mod 2020 på energioptimering af offentlige bygninger.

Udover en økonomisk gevinst på en næsten en milliard kroner sparer staten 74 procent af energien i forhold til forbruget i 2006. Tre fjerdedel af besparelsen kan hentes på varmesiden.

Varmeforbruget i de offentlige bygninger udgør otte procent af landets samlede energiforbrug til opvarmning, og elforbruget i den offentlige sektor udgør cirka ni procent.

»Energioptimering af de offentlige bygninger er en samfundsmæssig god investering på så mange måder, at det er uansvarligt ikke at gøre noget ved det. Det vil frigøre økonomiske midler til nyttige formål frem for det energispild, vi ser år efter år,« siger direktør Johan Prior Knock fra Rockwool, der har bestilt DTU-rapporten, i en pressemeddelelse.

DTU: Tænk langsigtet, hvis I for alvor vil sænke energiforbruget
En af årsagerne til, at det stadig går trægt med at få energioptimeret bygningerne, er, at de nuværende krav energibesparelser er alt for kortsigtede.

Rapporten angriber blandt andet det såkaldte rentabilitetskriterium, som anvendes i energimærkningsordningen. Af det fremgår, at projekter kun er rentable, hvis tilbagebetalingstiden er på fem år eller derunder. Men en så kortsigtet strategi vil kun medføre energibesparelser i statens institutioner i et »meget beskedent omfang,« fremgår det af rapporten.

»Det nuværende rentabilitetskrav er generelt en for stor barriere for energibesparelser, så det bør revideres eller eventuelt fjernes. Kriteriet er baseret på Energistyrelsens levetider for energibesparende tiltag, og i nogle tilfælde er de meget konservative, hvorved tiltag, som reelt vil være rentable, ikke bliver gennemført (f.eks. udvendig efterisolering),« står der i rapporten.

Stod det til direktøren for Rockwool bør der tænkes i tilbagebetalingstider på mellem 10 og 15 år, hvis energiforbruget skal bringes derned, hvor det er tekniks muligt, skriver Johan Prior Knock i sin pressemeddelelse.