Hovedbranche 281400 'Fremstilling af andre haner og ventiler'.

Bi-branche 2611 'Fremstilling af elektroniske komponenter og plader'.

Bi-branche 2812 'Fremstilling af hydraulisk udstyr'.

Sådan kategoriseres milliardkoncernen Danfoss hos Danmarks Statistik. Som en hardcore produktionsvirksomhed.

Klikker man ind på Danfoss' hjemmeside, er det imidlertid en anden selvforståelse, der møder den besøgende. Her beskriver Danfoss sig som en international koncern, »der er førende inden for forskning, udvikling og produktion ...«

I nævnte rækkefølge.

Videnskabsminister Helge Sander (V) har adskillige gange besøgt Danfoss, og virksomheden er angiveligt en af de virksomheder, der driver Danmarks videnøkonomi. Alligevel kategoriseres den som en traditionel produktionsvirksomhed hos Danmarks centrale statistikmyndighed.

»Vi kan bestemt ikke kategoriseres som en ren produktionsvirksomhed. Vi lever af, at vores produkter løser opgaven smartere end vore konkurrenter ved at tilføre dem en høj grad af viden,« siger administrerende direktør i Danfoss, Jørgen Mads Clausen.

Danmarks virksomheder opdeles fortsat efter traditionelle sektorer, som eksempelvis fremstilling, service og landbrug (se tabel), og ingen ved rigtig, hvad der kendetegner de virksomheder, der skal drive Danmark som videnøkonomi. Eller hvor mange de er, og om de tjener penge.

I det hele taget er det svært at finde parametre, der kan indikere, om Danmark arbejder sig mod at blive et vidensamfund og tjener de penge, som skal sikre fremtidens velfærd. Hverken Økonomi- og Erhvervsministeriet, Danmarks Statistik eller Dansk Industri har i hvert fald svaret.

»Videnøkonomi er et underligt udefineret begreb, der tages frem ved festlige lejligheder,« mener chefkonsulent inden for forskningspolitik i Lægemiddelindustriforeningen, Allan Skårup Kristensen.

»Men man bør - som ved alle målsætninger - måle, om man når målet og tjener penge på det. Det er vigtigt at følge udviklingen løbende, for får man først sendt så store strukturændringer i den forkerte retning, tager det lang tid og mange ressourcer at få vendt igen.«

Fra plov til reagensglas
Men selvom ingen måler og vejer, hvordan det går med vidensamfundet, er virksomhederne ikke i tvivl om, at det er det diffuse begreb 'viden', der holder dem i live i dag.

Et eksempel er Danisco, der er gået fra lavteknologi til højteknologi - sukkeret er blevet suppleret med udvikling og produktion af ingredienser, og i dag tjener virksomheden pengene på videntunge produkter.

»Det var en bevidst strategi at gå fra det lavteknologiske til det mere videntunge. Hvis du lægger megen viden ind i en vare, kan du skabe en merværdi, som kan give en højere pris for varen, og det er nødvendigt, hvis vi skal klare os i konkurrencen med lande, hvor arbejdskraften er billigere,« siger seniormanager for teknologi- og forretningsudvikling Lisbeth Munksgaard og tilføjer, at det samme gælder produktionen af sukker, der kun kan betale sig i dag, fordi den er gjort mere effektiv og højteknologisk ved hjælp af viden.

»Danisco er i høj grad afhængig af viden,« slår hun fast.

Forskningsleder ved Dansk Center for Forskningsanalyse på Århus Universitet, Ebbe Krogh Graversen er ikke i tvivl om, at Danmark tjener pengene på viden.

»Det, vi lever af, er, at teknologiniveauet eller videnniveauet i vores produkter er højere end andre steder. Danmark har vist en hel exceptionel evne til omstilling til at videreudvikle og hele tiden fylde ny viden i produktionen.«

Han giver et eksempel med vindmøller - de ældste kan nu produceres billigt i Kina, men de nye store højteknologiske skal laves med en finesse, som man endnu ikke er i stand til i Kina, men kun kan gøre med Danmarks viden- og teknologiniveau.

Målene er på vej
Direktør i Højteknologifonden, Carsten Orth Gaarn Larsen mener ikke, at der findes en fælles forståelse af, hvad det er at være et vidensamfund, men Højteknologifonden arbejder selv med at udvikle mål for vidensamfundet.

For Højteknologifonden handler vidensamfundet om evnen til at bygge bro mellem faglige miljøer og på tværs af virksomheder og universiteter, der alle har forskellige kulturer.

»Jeg tror ikke, man skal have ét mål for vidensamfund, men bryde problemstillingen ned i delkomponenter. Det handler om at måle, hvor gode vi er til innovation, kreativitet og netværk. Men det er klart, at det ikke er enkelt at måle disse ting.«

Et andet bud på, hvordan man kan måle, om Danmark er et vidensamfund, kommer fra den nye direktør i Videnrådgiverne under DI, Bjarne Lundager Jensen.

Han mener, man især skal se på antallet og kvaliteten af højtuddannede medarbejder, investering i forskning, udvikling og innovation, samarbejde mellem det offentlige og private, fleksibelt arbejdsmarked, samt evnen til at tiltrække udenlandsk viden og arbejdskraft.

»Men den store opgave er at blive bedre til at måle, hvad vi får ud af disse ting. Hvad får vi ud af nye forskningsprogrammer og samarbejdsprojekter? Det er komplekst, og der er mange parametre, men det er det, vi skal have mere greb om,« siger Bjarne Lundager Jensen.

Han mener ikke, at arbejdet med at udvikle mere nuancerede måleanalyser af videnøkonomien kun skal ske i politisk regi men også i høj grad inden for den samfundsvidenskabelige forskning.

Direktør i Microsoft Danmark, Jørgen Bardenfleth, mener, at vores position som videnøkonomi blandt andet skal vurderes på antallet af højtuddannede og hvor hurtigt, de kommer i arbejde.

Han peger desuden på Danmarks evne til at få virksomheder til at vokse hurtigt.

»Vi ligger godt på iværksætteri, men det skaber ikke i sig selv så mange jobs, at der er mange nystartede virksomheder - det gør det kun, hvis de vokser hurtigt,« siger han.

Tillid og transparens
Ifølge Danfoss' administrerende direktør Jørgen Mads Clausen, bør videnøkonomien måles på noget helt andet. Han mener, at det er gammeldags at se på forskning og udvikling som parametre.

»Det handler om at dele den viden, man har til rådighed. Sund fornuft kan være smartere end viden fra en ekspert i forskningsafdelingen. En højt begavet professor kan ikke nødvendigvis omsætte sin viden, så man kan bruge den til noget.«

For ham betyder tillid, transparens og adgang til pålidelig information alt for en stærk videnøkonomi.

»Alle beslutninger jeg tager, baserer sig alene på viden, jeg får fra andre. Derfor er tillid til, at mine kilder er troværdige, ekstremt vigtigt for mig. Det er en større forseelse at fortie viden eller sige noget forkert, end at tage af kassen. Tillid - og kritisk sans - er blevet meget, meget vigtigt i store virksomheder,« siger han.

- Danmark Statistik (DST), der hører under Økonomi og Erhvervsministeriet, udarbejdede faktisk i 2001 en strategi for, hvordan man kunne kortlægge »Netværkssamfundet og den videnbaserede økonomi«. Men DST har endnu ikke fået en bestilling på opgaven eller de midler, der skal til for at gå i gang med den. Hvis de fik opgaven, fortæller chefkonsulent i DST, Helle Månsson, kunne en måde at måle videnøkonomien på være at udpege virksomheder ud fra uddannelsesmæssig sammensætning hos de ansatte, hvorvidt virksomheden har egen forsknings- og udviklingsafdeling, i hvor høj grad de samarbejder med andre virksomheder og universiteter m.m. og så se på, hvor stor en del af eksporten disse virksomheder tegnede sig for.

- Dansk Center for Forskningsanalyse peger på, at OECD's definition og dermed opdeling af virksomheder som lav-, mellem- eller højteknologiske også kan tages i brug, ligesom de parametre, der internationalt er sat for uddannelsesniveauer omkring forsknings- og udviklingsafdelinger, kan inddrages.