Den danske udvikling af nye såkaldte biologiske lægemidler mod f.eks. cancer, psoriasis og kronisk betændelse i tarmen får nu et markant løft.

Københavns Universitet har nemlig fået 30 millioner kroner - og selv investeret 20 millioner oveni - til at modernisere laboratorierne til dyreforsøg. De nye faciliteter er nødvendige for forskningen i nye skræddersyede lægemidler, som kræver højteknologiske dyreforsøg. Ellers risikerer grundforskningsresultaterne at samle støv på hylderne, siger professor Jann Hau fra Afdeling for Eksperimentel Medicin ved Rigshospitalet.

»Mange forskergrupper og små medicinalvirksomheder har ikke selv mulighed for at lave så avancerede dyreforsøg, der efterhånden kræves til biologiske lægemidler. Nu kan de i stedet blot bestille en bestemt type genmodificeret mus og straks selv gå i gang med at analysere lægemiddelkandidater,« siger Jann Hau.

Den højteknologiske 'stald' har allerede laboratorier, der laver mus med menneskegener, ét der laver såkaldte PET- og spect-scanninger af dyrene for at følge molekylers bevægelse i kroppen, og snart skal et laboratorium, der arbejder med at lave telemetri etableres - det vil sige, at man indsætter radiosendere i dyrene, så man kan måle på deres fysiologi.

Udviklingen af et lægemiddel kræver mange typer af den slags forsøg, og når eksperterne og deres laboratorier er samlede og frit tilgængelige ét sted, bliver hele processen med at teste lægemidler nemmere for forskerne.

Forskergrupperne slipper eksempelvis for selv at bruge tid på teknikken med at indsætte sygdomsgener i musene. Og de transgene mus giver blandt andet mulighed for at teste den nye generation af biologiske lægemidler, som går ind og påvirker præcist de proteiner, sygdomsgenet producerer. Med de molekylære billeddannelsesteknikker såsom PET- og spect-scanninger kan forskerne teste molekyler og lægemidlers vandring i kroppen. PET- og spect-scannerne opfanger stråling fra radioaktivt mærkede stoffer, der bliver sprøjtet ind i musene. Med metoden kan man for eksempel mærke stoffer, der vil sætte sig specifikt på overfladen af kræftceller og se, hvor kræften er i kroppen.

Teknologi mindsker stress
»Det er helt enestående på verdensplan, at man samler så meget ekspertise inden for lægemiddelforskning et sted. Og så er vi tilmed på forkant i forhold til at sikre bedre dyrevelfærd. Teknologierne sikrer nemlig, at vi stresser dyrene mindre og bruger langt færre dyr,« siger prodekan for forskning på det biovidenskabelige fakultet, Torben Greve.

Scanningerne og den trådløse måling af eksempelvis dyrenes temperatur og puls betyder, at man ikke behøver at håndtere dem så ofte for at tage prøver. I stedet kommer dataene automatisk ind i en computer fra en lille radiosender, man har opereret ind i dyrene. Med scannerne kan man også undgå at slå så mange dyr ihjel. For forskerne arbejder netop på at kunne udvikle scanningsmetoder til mennesker, der viser, om et lægemiddel for eksempel hæmmer en kræftknude, uden man behøver at lave biopsier. Med dyreforsøg ville man før i tiden indsprøjte et lægemiddel og slå dyret ihjel for at se, om kræftknuderne er væk. I stedet kan man i dag radioaktivt mærke stoffer, der vil søge specifikt hen til tumorer, som en lægemiddelkandidat faktisk virker på. På den måde vil tumoren lyse på scanningen, hvis lægemidlet virker.

Campusstaldens laboratorier er placeret på Panum Instituttet, August Krogh Instituttet og Det biovidenskabelige Institut ved Københavns Universitet samt på Rigshospitalet og skal benyttes af over 1.000 forskere hovedsageligt fra universitetet, men også fra medicinalvirksomheder.