Hej Ole
Jeg er jo en gammel dreng, der har ødelagt masser af hi-fi udstyr, alene for at forstå hvordan det virker, eller af dumhed. Jeg har også bygget meget, i mit liv, og eksperimenteret. Jeg læste desuden samtlige numre af High Fidelity, forfra og bagfra.
I meget gamle dage, i High Fidelity, fortalte en skribent om en erfaring, at hvis han havde forfærdelige tømmermænd, dagen derpå, så var det i disse stunder at han fik allerstørste udbytte af at lytte til nogle af Mahlers vanskeligste symfonier. Det er først for cirka fire måneder siden, at jeg fik en videnskabelig forklaring på dette fænomen, af hjerneforskere. De bekræftede, at hjernen tager skade, ikke når den bliver fuld af alkohol, men i timerne når den bliver ædru igen. Og da, netop da, er hjernen bedre i stand til visse opgaver. Nok om det, jeg nævner det blot som et eksempel, på meget vanskelige årsags-sammenhænge.
Et andet eksempel: Forskere har fortalt, at hvis et menneskes kost mangler proteiner, da nedsættes hørelsen. Hvis man da begynder at spise æg, vil hørelsen forbedre sig, indtil man overskrider en vis grænse, hvorefter hørelsen faktisk hæmmes. Hvordan det hænger sammmen, aner jeg ikke, men det siger sig selv, at hvis man over en periode på fire uger lytter til hi-fi og søger at gøre sig sammenligninger, og ikke spekulerer på sin kost imens, da er der muligheder for fejltagelser.
Jeg kan tilføje, at i mine aktive år som alpin skiløber, dvs. amatørentusiast, var min hørelse helt ad helvede til. Jeg blev testet, og havde et dyk som en skyttegrav, for visse frekvenser, ikke kun om vinteren, men året rundt. Jeg husker, at hvis jeg havde stormet op og ned ad bjerge, så kunne jeg om aftenen i hotel omtrent intet forstå i samtaler med andre mennesker. Siden, og nu har jeg ikke stået på ski i cirka otte år, er min hørelse vendt tilbage, i hvert fald nu bedre, på trods af at min alder dikterer den modsatte vej. Hvad årsagen har været, ved jeg ikke, men højdeforskellene var ofte 2 kilometer lodret i løbet af forholdsvis få minutter, op og ned mange gange i løbet af hver dag på ski, samt ofte i tørre minusgrader. Hjelm, som jeg kørte med, beskyttede mine ører godt, lige lidt hjalp det. Uanset: Hvis en hi-fi entusiast ønsker at vurdere udstyr, og ikke tænker på sin dagligdag imens, da vil ører narre. Nogle dage kan man ikke høre snot for sig, alene på grund af forkølelse.
Ledninger: Jeg har ofte kunnet høre forskelle. Og nu til forklaringer. I min mors sommerhus, hvor der aldrig er musik, bliver der nogle gange behov for en kværn til at fjerne en hel skov af nedsavede grene. En sådan kværn, der benytter cirka 2,1 kilowatt, får sikringerne til at springe, medmindre at ledningen forbindes til en stikdåse i badeværelset. Det er vanvittigt gjort, men netop denne stikdåse deler et tykt kobberkabel og sikring med en meget stor vandvarmer, fra dette stik kan der trækkes en livsfarlig stærk strøm, uden at noget som helst protesterer. Og så kører kværnen fint, ude i haven. Via alle andre stikdåser i sommerhuset, burde den også kunne køre, men den sætter sig fast, lige så snart køleskabet, eller fryseren, aktiverer sig selv, som sådan cirka sker nu og da og hele tiden, mens man arbejder i haven.
Dette bør fortælle noget, om ledningers evner i et hus. Hvis man skruer heftigt op for sit hi-fi anlæg, og der dunkes i trommer, opstår der hurtigt et leveringsproblem til forstærkeres strømforsyninger. Hvis Mor eller Far samtidig tænder for en kaffekande, eller for mikrobølgeovn, har vi et problem, hvis vi sidder i en stue og forsøger at sammenligne to hi-fi anlæg. Hvis man bor i et helt kvarter, eller i en opgang af lejligheder, da betyder naboernes forbrug også noget.
Jeg levede mange år på Christianshavn i København, og dér dykkede hele elforsyningen voldsomt, når nogle store fabrikker nu og da forlangte strøm, hvilke ved jeg ikke, men mine computeres ventilatorer gik ofte hørtbart ned i omdrejninger, og lyset i lamper viste synligt nedsatte mængder af lys. El-forsyningen i Danmark er slet ikke perfekt, som mange bilder sig ind.
Endnu en vinkel: Det er ikke ligegyldigt, for ledningers evner til at lede strøm, om temperaturen er 18 grader celsius, eller om varmen sveder med 40 i skyggen på en sommerdag. Med garanti, også, opfører gummiet sig anderledes i bashøjttalere, for eksempel.
Jeg kan huske, at jeg har haft musikanlæg, hvor jeg omtrent slet ikke kunne høre, om højttalerne befandt sig i fase 0 eller 180. Med mit nuværende anlæg, er jeg ikke ét sekund i tvivl, om fasen er rigtig eller ej. Alligevel er der mennesker, der påstår at der ingen reel forskel er på fase og omvendt fase, hvis alle kanaler følges ad. Man må sige, at det afhænger af erfaring, at kunne høre det.
Jeg så en rapport for nogle måneder siden, der anbefalede at man analyser sin stue, som om at højttalerne udsender lys, ikke lyd. Man skal betragte, hvorhen højttalerne peger, og forestille sig at væggen eller møbler er et spejl, der spejler lyset videre i en vinkel. Man skal sørge for at dræbe alle disse vinkler, ved at anbringe puder eller andre lyddæmpere, som jeg har gjort, og forskellen er voldsom. Dette fører til, at hvis man inviterer tre venner til at sætte sig i sofaen og lytte med, da er der ingen ende på fejltagelser i en blindtest, hvis disse venner på skift løfter sig for at vandre frem og tænde og slukke apparater eller udskifte musik, mens vennerne måske skifter plads i sofaen, for at fange en cola eller en pose slik, måske endda flytter på en pude, for at få bedre nakkestøtte end før.
Med hensyn til lydkabler til højttalere, har jeg også hørt meget store forskelle. Min opdagelse begyndte som barn, da jeg lavede mig mine egne højttalere og anbragte dem i ét værelse, og havde anlægget i et helt andet værelse, og anvende mange meter af ganske tynd ledning. Det lød, som om at der var elastik i lyden: når basserne blev slået i gang af en impuls, kunne de knap nok standse igen.
Dette bør fortælle noget. Jeg kender det også fra min crosstrainer, som har computer og indbygget elektromagnetisk variabel modstand. Hvis jeg undlader at tænde for computeren, yder maskinen ingen som helst fysisk modstand imod bevægelser, som at cykle lodret ned ad en bakke. Derimod, så snart computeren begynder at beregne virtuelle bjergveje, varierer den fysiske modstand, til så kraftig modstand at mine femoghalvfems kilogram knap nok evner at gennemtvinge en bevægelse. Jeg vover et øje nu, og påstår, at akkurat sådan opfører også enheder i højttalere sig, i forhold til hvor godt de er elektrisk forbundne med kompetente forstærkere.
Vi har i øvrigt tidligere diskuteret for og imod blindtest, i denne blog. Af alle mulige årsager, som jeg har forsøgt at beskrive dengang, har PH ikke spor ret, at han påstår at blindtests er alene om at kunne udpege hvad der er godt hi-fi. Jeg har stor respekt for PH's viden om alt muligt, og er stort set enig med ham, om alt muligt, men ikke om hi-fi, endda slet ikke. At bevise at han har uret, vil jeg dog intet nyde af, for han har ret i, at beviser imod ham vil være møgbesværlige at fremføre. Sådan er hi-fi, det kræver omhu og meget rolige og stille eksperimenter, hvor man lytter for sig selv, og tager sig tid til at gennemtænke, og lærer sin hjerne at fokusere på en eneste art i lyd ad gangen. Dobbelte blindtest kan bruges til mange ting, men ikke til hi-fi, hvor marginalerne ofte er meget små.