/energi

Landbrugskommissær: Biobrændstof er uden skyld i sult

De stigende fødevarepriser og truende hungersnød skyldes stigende efterspørgsel på kød og mælkeprodukter samt en fejlslagen kornhøst, siger landbrugskommissær Mariann Fischer Boel. Hun afviser at rokke ved EU’s målsætning om 10 procent biobenzin i 2020.

Af Mads Nyvold, onsdag 07. maj 2008 kl. 10:27

Biologisk brændstof er blevet gjort til »syndebuk« i jagten på forklaringer på de stigende fødevarepriser og den truende hungersnød i en række af verdens fattigste lande.

Sådan lød det fra EU’s danske fødevarekommissær Mariann Fischer Boel (V) under en debat tirsdag i tænketanken European Policy Center i Bruxelles, skriver Politiken.

Hun går dermed imod Socialdemokraterne, SF og miljøminister Connie Hedegaard (K), der har sået tvivl om biobrændstof som et vigtigt våben mod klimaforandringerne.

»Så længe vi ikke er sikre på, at biobrændstoffet er tilstrækkelig bæredygtigt – både miljømæssigt, socialt og i forhold til fødevaresituationen – så kan vi ikke satse på det«, sagde Connie Hedegaard.

Marian Fischer Boel fastholder sin tro på EU’s målsætning om 10 procent biobenzin i tankene i 2020. Hun ikke mener, at der foreligger noget bevis for, at den øgede brug af biobrændstof tager brødet ud af munden på mennesker i fattige egne af verden.

»De, som mener, at biobrændstof er drivkraften bag de seneste stigninger i fødevarepriserne, har ikke bare overset en elefant lige foran dem, men hele to elefanter«, siger Mariann Fischer Boel til Politiken.

Kommissærens første elefant er den voksende efterspørgsel efter kød og mælkeprodukter i Kina og Indien. Den anden er vejret, som ødelagde store dele af kornproduktionen i EU, Canada, Rusland, Ukraine og Australien i 2006 og 2007.

Dertil kommer muligvis også kornspekulanter og andre varespekulanters medvirken til fødevarekrisen.



07. maj 2008 kl 12:22

avatar

Peder Wirstad

For så vidt rigtigt

tænkt af godsejeren.

Imidlertid burde hun vel liberalisere markedet i stedet for at gøre forbruget af fødevarer endnu mere konstant, ved at pålægge krav om en fast ethanol andel i benzinen.

Problemet med en markedsstyring af fødevarer er, at udbudet kan ændres meget hurtigt - og at udbudet i modsætning til industrivarer ikke er styret af producenten men af vejret - medens forbruget kun kan ændres langsomt - og kun i en hvis grad.
Det ville derfor være en velsignelse for fødevarermarkedet, hvis en betydelig kunde - biobrændsler - kunne øge deres forbrug, hvis prisen på fødevarer pr. cal. blev lavere, end for kul og/eller olie - og tilsvarende sænke forbruget ved stigende fødevarerpriser

Mvh Peder Wirstad


07. maj 2008 kl 15:04

avatar

Jan E. Sørensen

Når maden er knap faktor....

Den kan da ikke nytte noget at bruge spiselige afgrøder til biobrændsel, ligesom det heller ikke dur at bruge god landbrugsjord, der kunne have produceret mad, til biobrændstof, når der ikke er mad nok.

Så uanset at kommisærens hvide elefanter er reelle nok, kan det ikke undgås, at produktion af biobrændstof i stedet for fødevarer, tager brødet ud af munden på nogen, når der ikke er nok i forvejen.

Og gæt selv hvem....

MVH
Jan


07. maj 2008 kl 15:12

Claus Madsen

Re: Når maden er knap faktor....

Den kan da ikke nytte noget at bruge spiselige afgrøder til biobrændsel, ligesom det heller ikke dur at bruge god landbrugsjord, der kunne have produceret mad, til biobrændstof, når der ikke er mad nok.

Er det i orden med dig at bruge god landbrugsjord til råvarer til øl, vin og spiritus, økologi (som koster udbytte), golfbaner, fodboldbaner, naturområder osv.?
Der er mange anvendelser af jord som jeg finder mindre etisk forsvarlig end biobrædstof produktion.


07. maj 2008 kl 16:07

Allan Astrup Jensen

Landbrugskommissæren bortforklarer

Det siger sig selv, at når man fjerner noget fra et fødemarked, der er trængt pga. øget forbrug fra lande i vækst, så øges priserne endnu mere. Vi ved fra Olieområdet at det er marginalerne der tæller. Derfor, hvis spiselige afgrøder laves til brændstof, så øges fødevarepriserne eksplosivt.

Jeg tror Kommissæren, som selv er landmand, på erhvervets vegne er glad for at de får mere for deres produkter og at jordpriserne efterfølgende stiger. Hun burde iøvrigt bruge landmændenes gevinster til at nedtrappe/fjerne landbrugsstøtten i EU. Dette må være muligt i opgangstider for erhvervet.


07. maj 2008 kl 19:23

Flemming Jensen

Re: Når maden er knap faktor....

Den kan da ikke nytte noget at bruge spiselige afgrøder til biobrændsel

Eller foder til kæledyr?

ligesom det heller ikke dur at bruge god landbrugsjord, der kunne have produceret mad, til biobrændstof, når der ikke er mad nok.

Er det ok at dyrke bomuld, når man sagtens kan producere tøj af syntetiske materialer?





08. maj 2008 kl 09:19

avatar

Peder Wirstad

Landbrugets uriaspost

Landbruget er det erhverv alle har en mening om, men som meget få har noget realistisk kendskab til. - Eller i den grad, de kender til det, så er det det museale landbrug.

Det er efterhånden med få undtagelser i alle verdens lande accepteret, at markedsmekanismen er helt nødvendig for at opnå ballance mellem produktion og forbrug.
Uanset politisk orientering er der stort set enighed om dette. Der, hvor politisk uenighed opstår i dette emne, er, HVOR og HVORDAN man skal gribe ind i markedsmekanismerne, så de fungerer bedst muligt.

Af letforståelige grunde har folk en følelsesmæssig og derfor etisk holdning til produktet "mad" - hvilket gælder selv her i Vesten, hvor alt andet ellers er blevet forbrugsprodukter, som de færreste har noget følelsesmæssigt forhold til.

Dette bevirker, at man - selv her i dette forum, hvor analyser og rationalistet er det normale - altid får en diskussion, hvor følelser er fremherskende, og synsning har erstatet den rationelle analyse, så snart landbruget og mad er emnet.

Hvornår har nogen f.eks. klaget over, at det går så godt for "kundskabsindustrien" at det får grundpriserne i centrerne til at stige radikalt?
Selfølgeligt stiger priserne på landbrugsjord, når jorden befolkning får råd til at købe mere mad, priserne på mad derfor stiger, og bønderne derfor kan tjene mere på den samme gård. - Ja den kan stige til "enorme" priser på over 10 kr/m3!!
I de store kommersielle centre er prisen ofte over 1 mio.kr/m3, uden at nogen nævner det!!

Mvh Peder Wirstad


08. maj 2008 kl 10:51

avatar

Jan E. Sørensen

Re: Når maden er knap faktor....

Med mit indlæg ønsker jeg blot at påpege, at det er umanerlig ugennemtænkt at skabe en kunstig efterspørgsel, når den naturlige ikke engang er dækket.

Diskussionen om hvad, hvem og hvordan landbrugsjord skal forvaltes, synes jeg ikke hører til her. Det indeholder rigelig stof til en hel debat alene.

MVH
Jan


08. maj 2008 kl 10:53

avatar

Jan E. Sørensen

Re: Landbrugskommissæren bortforklarer

Den med kæledyrene forstår jeg ikke.

Det, jeg ønsker at påpege er, at EU skaber en kunstig efterspørgsel efter udbytterne fra landbrugsjorde ved at gennemtvinge brug af biobrændstof. Og konsekvenserne af dette bliver stigende priser på fødevarer.

Vi ved vist alle, hvem det går hårdest ud over.

MVH
Jan


08. maj 2008 kl 11:58

avatar

Peder Wirstad

Re: Re: Når maden er knap faktor....

Med mit indlæg ønsker jeg blot at påpege, at det er umanerlig ugennemtænkt at skabe en kunstig efterspørgsel, når den naturlige ikke engang er dækket.

MVH
Jan

Det er netop denne slags argumentation, der viser min påstand.

Hvad er f.eks. "den naturlige efterspørgsel efter biler?
- efter rolex-ure?
- efter strandbyggegrunde?
- efter kaviar?

Når 70% af planteproduktionen går til dyrefoder - der delvis er brugt til luxusmad og fritid/fornøjelser (heste, kæledyr osv.) og i bedste tilfælde ikke giver mere end 20% af energien tilbage til menneskemad - ja, da kan man ikke tale om, at "den naturlige efterspørgsel" ikke er dækket.

Hvis vi globalt anvendte jordbrugsproduktionen til kun at dyrke de afgrøder, der gav størst udbytte (og en rimelig næringsstofsammensætning) til menneskemad, så ville vi allerede nu have nok til ca. 40 mia. mennesker.

Problemet er, at fattigdom er årsagen til sult i enkelte områder.
Det interessante er, at de områder næsten altid falder sammen med, at de fleste her er bønder. - Så det er de lave subsidierede priser på verdensmarkedet, der er den største enkeltårsag. - Og i dag er olieprisen den næststørsate årsag, idet den er årsagen til at gødning og andre indsatsmidler i jordbruget er steget mere end madvarepriserne, så bønderne i de fattigste områder i dag dyrker mindre end for 5 år siden.

Mvh Peder Wirstad


08. maj 2008 kl 12:16

Claus Madsen

Re: Re: Når maden er knap faktor....

Med mit indlæg ønsker jeg blot at påpege, at det er umanerlig ugennemtænkt at skabe en kunstig efterspørgsel, når den naturlige ikke engang er dækket.
Diskussionen om hvad, hvem og hvordan landbrugsjord skal forvaltes, synes jeg ikke hører til her. Det indeholder rigelig stof til en hel debat alene.

MVH
Jan

Den diskussion hører da i høj grad til her. Biobrædslerne angribes for at tage maden ud af munden på folk, mens f.eks. spritus og tobaksproduktionen går fri. Det er da en skæv debat.
Er CO2-light energi produktion ikke en mere fornuftig brug af landbrugsjorden end tobak?
Hvorfor er det så biobrændsler der pludselig angribes?
Kan du se pointen?


08. maj 2008 kl 12:23

avatar

Jan E. Sørensen

Re: Re: Re: Når maden er knap faktor....

Jeg kan ikke se pointen i det, du skriver.

Min pointe er, at politikerne skaber en ny, hidtil næsten ukendt, efterspørgsel. De andre efterspørgsler er ikke politisk styret.

Deri forskellen

Kan du se pointen?

MVH
Jan


08. maj 2008 kl 12:47

avatar

Peder Wirstad

Re: Re: Re: Re: Når maden er knap faktor....

Jeg kan ikke se pointen i det, du skriver.

Min pointe er, at politikerne skaber en ny, hidtil næsten ukendt, efterspørgsel. De andre efterspørgsler er ikke politisk styret.

Deri forskellen

Kan du se pointen?

MVH
Jan

Din oprindelige pointe var denne:

>>Den kan da ikke nytte noget at bruge spiselige afgrøder til biobrændsel, ligesom det heller ikke dur at bruge god landbrugsjord, der kunne have produceret mad, til biobrændstof, når der ikke er mad nok.<<

Og det var den jeg kommenterede.

Desuden griber politikerne ind på forskellige områder af verden og på forskellige handelsområder på næsten alt, så det er meningsløst at trække jordbrugsprodukter ud som værende så specielle.

Desuden forholder du dig slet ikke til mit spørgsmål om, hvad der er den "naturlige efterspørgsel" i verden på fødevarer.

Jeg er utroligt sikker på, at denne påstand er rigtig:
Selv om jordbrugsmarkedet virker trægt pga. forsinkelsen med væksttiden af planteprodukter, så er den alligevel god nok til at ingen sulter af anden grund end af mangelen på penge:

Hvis kornprisen stiger til det dobbelte vil kødet også blive dobbelt så dyt, og mange mennesker i mellemindkomstlandene vil spise mindre kød. For hvert kilo kød, der ikke spises, vil der hurtigt frigøres ca. 4 kg ris, majs, soya og korn, der vil kunne spises direkte af mennesker.

Så problemet med sult har altid været den relative fattigdom - og så krig og ufred, der ødelægger markedet i enkeltområder.

Mvh Peder Wirstad


08. maj 2008 kl 12:47

avatar

Peder Wirstad

dublet

slettet dublet


08. maj 2008 kl 13:47

avatar

Peder Wirstad

Landbrug og journalister

Journalister generelt er næsten mere fjendtlige overfor landbrug end ovefor noget andet.
Der er god grund til at være kritisk overfor landbruget, da vi alle må spise dets produkter - og vores helse er afhængigt af dem.

Den bedste kritik udøves imidlertid, når den er saglig.

På en anden artikel i ing.dk, der debatteres nu er overskriften, at 400 FN-forskere er enige om, at GMO'er ikke løser verdens madvarekrise.

Længere ned står grunden, som forskerne har givet:

>>Verden producerer rigeligt mad til alle på kloden, og fødevarerne er både billigere og bedre end for 40 år siden. Alligevel går flere end 800 millioner sultne i seng.

Det skyldes det nuværende handelssystem med massiv landbrugsstøtte til produkter i den vestlige verden, som rammer små landbrug i fattige egne så hårdt, at de ikke kan producere mad nok til deres egen befolkning, konkluderer rapporten.<<

Grunden er altså - som jeg påpeger igen og igen:
"Oversvømmelse af verdensmarkedet med billige subsidierede overskudsprodukter fra industrilandene, der gør, at u-landenes små subsitensjordbrug ikke kan løfte sig over den økonomiske tærskel, der giver dem tilgang til teknologi, uddannelse og strukturrationalisering - derfor fortsætter de med at dyrke en brøkdel pr. arealenhed af, hvad vi gør her.

Den "nyhed" var imidlertid ikke fjendtlig nok overfor det moderne jordbrug, så derfor skulle overskriften vendes til det helt surrealistiske. - Man kunne jo med større ret have skrevet:
"P-piller hjælper ikke på verdens fødvarerkrise."

Mvh Peder Wirstad


08. maj 2008 kl 17:14

Bjarke Mønnike

Og Peder

At der i dag er dobbelt så mange levende personer på vor klode som for 40 år siden!

Men du har ret i at hvergang der har været fødevare mangler, så har vi tømt ud af vore overskudslagre til skade for de lokale producenter i modtagerlandene.

Tænk på Mexico der ikke kan producere majs til de samme priser som USA, selv om de er nabolande og at Mexicanernes løn er unde det halve af hvad en USA amerikaner aflønnes for


Nogen lande beskytter dog deres landbrug så meget, at en skive agurk koster det samme som en saftig bøf :-)


08. maj 2008 kl 19:00

avatar

Peder Wirstad

Re: Og Peder

Nogen lande beskytter dog deres landbrug så meget, at en skive agurk koster det samme som en saftig bøf :-)

Jeg ved det! -
Jeg bor her i Norge, som er det værtste af dem alle sammen :-(

Peder


21. maj 2008 kl 16:43

Claus Madsen

OECD stemmer i

Nu er der også opbakning til kommisæren fra OECD's fødevare økonomer:

http://borsen.dk/fodevarer/nyh...244/


23. sep 2008 kl 12:27

Søren Andreassen

Re: OECD stemmer i

Det lyder meget spændende og er helt i tråd med min personlige mening. Jeg er medstarter af et firma der bruger majsafgrøder til produktion af produkter der traditionelt laves af plast, samt bruger restproduktet i biogasanlæg og derved skaffer energi til produktionen. Jeg er af den opfattelse at den slags teknologier er nødvendige, når en stadig større del af verden bliver rige nok til at efterspørge
overflods produkter med deraf følgende energi og affaldsproblematik. Kan du give et link til dokumentationen / raporten
mvh Søren


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk