/transport

Rambøll: Højhastighedstog en kæmpefordel for pendlere

Hvis Danmark investerer i nye skinner til højhastighedstog mellem København og Århus samt til Tyskland, bliver der plads på skinnerne til langt bedre service for de lokale pendlere.

Af Nicolai Østergaard, mandag 05. maj 2008 kl. 10:02

En gigant-investering i nye højhastighedstog mellem København og Hamborg giver en stor gevinst for de pendlere, som i dag triller langsomt af sted på de overfyldte jernbanenet omkring hovedstaden og i Østjylland.

Hvis højhastighedstogene får deres egen banekorridor, bliver der så meget plads på de eksisterende skinner, at togselskaberne får nye muligheder for at servicere deres pendlere, mener markedsdirektør Jens Egdal fra rådgivervirksomheden Rambøll.

Sammen med togproducenten Siemens har Rambøll tidligere argumenteret for, at Danmark bør bygge en togbro over Kattegat, hvor der måske skal investeres i et magnetsvævetog (maglev).

»I stedet for at have en enkelt jernbanelinje, som skal kapere det hele, så lad skabe to parallelle net. Separate højhastighedslinjer, både i Østjylland og på Sjælland, vil frigøre en masse kapacitet på de gamle linjer,« siger Jens Egdal.

Han mener, at nye højhastighedskorridorer er en langt mere fornuftig samfundsinvestering en kritikerne er klar over. For ganske vist betjener højhastighedsforbindelserne som regel kun storbyerne og kører uden om de mindre befolkningscentre. Men det betyder ikke, at de lokale pendlere bliver ladt i stikken.

Denne nyvundne kapacitet skulle i følge Jens Egdal være udgangspunktet for et decideret pendlernet i Danmarks to vigtigste befolkningscentre.

»Hvis hurtigtogene fik deres egen korridor, ville det blive muligt at lave et udvidet S-togs-net på Sjælland og i Østjylland. Det ville ikke være urealistisk at etablere timinutters drift på de nuværende strækninger mellem Århus og Fredericia og København og Korsør,« siger Jens Egdal.

Flere transportforskere foreslog fredag i Ingenøren, at den kommende broforbindelse over Femern Bælt får regeringen til hurtigst muligt at udarbejde en strategi for højhastighedstog mellem hovedstadsområdet og Hamborg.

Flere politikere, blandt andet fra regeringspartierne Venstre og konservative, mener, at Danmark hellere bør satse på at servicere de mange nødlidende pendlere med bedre og hurtigere tog end at kaste sig ud i gigantprojekter med højhastighedstog.



05. maj 2008 kl 11:41

avatar

Jens Ekiru Thim Hammer Andersen

Sådan

Det kan vi lide at høre.. Det kunne faktisk være man ville overveje at lade bilen stå, når man køre fra Aalborg til KBH og så tage toget.

Maglev koster så bare 50 mil pr km.. Held og lykke


05. maj 2008 kl 12:22

K B Hansen

Højhastighedstog i Tyskland (Danmark)

Den 4. maj hørte jeg på en tysk radiokanal "Welle Nord" at Tyskland ikke ville investerer yderlig i udbygning af motorvej (slutter i dag nord for Oldenburg)og jernbanen mod Puttgarten selv om Danmark vil bygge en bro over Femer Bælt til Tyskland. Mellem Neustadt og Fehmarn Sund ligger jernbanen i skarpe S-kurver, hvor hastigheden er maks 100 km/t. Jernbanen er iøvrig enkeltsporet helt frem til Puttgarten. Tyskerne finder åbenbart ikke der er trafikgrundlag for en udbygning af denne strækning, hvorfor skal vi så betale for en en bro over Femer Bælt og en højhastighedsstrækning ned over Sjælland for at kunne køre i "skridttempo" på den tyske side til Hamborg?
Der er selvfølgelig fornuft i at begynde at bygge nye jernbanestrækninger til højere hastighed i Danmark. Begyndelsen kan være en nybygget højhastighedsjernbane fra København via Køge N til Ringsted til min. 250 km/t , som vil gavne ret så mange pendlere og rejsende på hele Sjælland ved afkortning af rejsetider, som også fynboer og jyder ville nyde godt af på rejser til/fra København.
Rejsetiden for dagens tog til Sydsjælland, Falster og Lolland (Hamborg) kunne forkortes, hvis sydbanen blev opgraderet til 180 km/t (i dag 120-140 km/t) fra Ringsted til Vordingborg og til 200 km/t mellem Nykøbing F og Rødby Havn. På Lolland er maks. hastighed i dag for dieselmotorsæt (IC3) på 120 km/t i timen pga. sporets tilstand, da sporet ligger på duoblok-sveller fra 60-erne. Jernbanens kurveradier er udlagt til min. 200 km/t. De af DSB af DB lejet dieseltogsæt ICE-TD, som i dag kører til Hamborg, har en maks. hastighed på 200 km/t.
Så hvis regeringspartierne Venstre og Konservative virkelig mener at de vil satse på en bedre service til pendlere / rejsende øst for Storebælt, så skal der bygges en højhastighedsjernbane København - Køge N -Ringsted. Persontogene kan så fylde op på stop indtil Ringsted og så kører nonstop derfra til København med 180 / 200 km/t, som pt. er det maksimale tog i Danmark kan komme op på, hvis sporet ellers er bygget dertil. I Jylland kunne der afkortes i køretid mellem Aalborg og Fredericia, hvis der blev bygget en forbindelsesbane mellem Brabrand og Viby J ved Århus, så ikke alle persontog skulle ind til Århus H. En "billig" løsning, så man kan skære 10 - 15 min af rejsetiden.
Men generelt ingen hurtigere tog uden et bedre spor og jeg vil heller køre i et gammelt rødt tøg (nu folieblåt) med 160 km/t end jeg vil sidde godt og komfortabelt i et tog, der kan køre 180 km/t og kun komme frem med 80 km/t, som er gennemsnit på mange strækninger i Danmark.

mvh KB


05. maj 2008 kl 12:41

Carsten Scherrebeck Møller

Lobbyisme?

Rambøll: Højhastighedstog en kæmpefordel for pendlere

Dette er en kvalm sandhed. Sagen er, at det er en kæmpefordel for Rambøll, at deltage i byggeriet, og at det naturligvis også er en fordel for pendlere, men det er er en løgn, at det samtidig er nogen som helst fordel for Danmark.

Fordi: Hvis pendlere kan begynde at arbejde i Berlin, da vil Danmark langsomt og sikkert begynde at miste sin allermest kvalificerede arbejdskraft til Tyskland.

Internt i Danmark er det sådan, at hver gang pendlere får lettere ved at pendle, mister mindre byer noget af sin bedste arbejdskraft til større byer, aldrig omvendt. Dette kan vi sagtens leve med, fordi det foregår internt i Danmark, og fordi kommuner udligner med hinanden.

I forhold til Tyskland risikerer forholdet at blive endnu mere skævt, fordi danskere i al almindelighed kan have incitament til at lære sig tysk, fordi Tyskland er stort, mens de færreste tyskere vil ønske sig at lære sig dansk.

Til gengæld er infrastruktur normalt altid til gavn. Den bedste løsning for Danmark vil være, at vi lettest muligt kan eksportere varer, mens det omvendte helst ikke må gælde, og dertil må pendlere fra Tyskland meget gerne kunne pendle til Danmark, men helst ikke omvendt. Det er en sådan knude, som Rambøll burde regne på.


05. maj 2008 kl 13:12

Bent Andersen

Re: Lobbyisme?

Carsten, jeg tror ikke du har læst artiklen helt. Intet sted tales om pendling Danmark-Berlin. Pointen i artiklen er, at et separat højhastigheds/langdistancenet skaber plads på de kortere (læs: pendler-) distancer.

MvH,

Bent.


05. maj 2008 kl 13:30

Carsten Scherrebeck Møller

Re: Re: Lobbyisme?

Hej Bent. Du har ret, jeg misforstod artiklen, ved at fokusere for meget på nogle afsnit i artiklen. Jeg må pudse mine briller.

Og dermed bliver min konklusion en anden, knap så kritisk.


05. maj 2008 kl 13:43

Jørgen Pedersen

Jysk lyntog

Hvad med at begynde med et jysk lyntog?

Selv uden de overfyldte indfaldsveje vil transport af personer i tog frem for bil have enorm effekt på klimaproblemerne. Tager vi så det aktuelle fordøjelsesbesvær med i regning, er der absolut ingen tvivl om fordelene. Det tror jeg ikke man behøver at regne længe på.

Men SKAL det være højhastighed?

Begyndte man med et jysk lyntog, ville man formentlig sikre dén enkeltforbedring, der nu og her bedst kunne binde landet sammen og sikre størst og mest ubesværet flow.

Vi har tre stærke vækstcentre, som alt andet lige bør stå i så god kontakt med hinanden som muligt - København, Trekantområdet og Århus. Jo bedre forbindelse, desto større spredning af bosætning af både arbejdskraft og arbejdssted, frem for den sammenklumpning i hovedstaden, som finder sted.

I dag findes der kun lyntog på Fyn og Sjælland. I Jylland standser det såkaldte lyntog mellem Lillebælt og Århus i Fredericia, Vejle, Horsens og Skanderborg. Samme hastighed som IC-togene. Ikke som på Sjælland, hvor man sagtens har kunnet finde ud af at springe Slagelse, Ringsted mv. over på udvalgte afgange - og dermed sikre relativ god forbindelse Odense-København.

For tiden kæmper de stakkels pendlere med sporarbejder som forlænger en togtur mellem Århus og Odense med en time, fordi man kun kan køre på det ene af de to eksisterende spor ad gangen.

En mere visionær plan havde været at begynde med at bygge et tredje spor.

Mens man udskiftede de to eksisterende ville man således løbende have to spor til rådighed. Ikke som nu, hvor landet kitter til i bilkøer på Vejlebroen i fire måneder, fordi DSB mister de ved Harry så møjsommeligt oparbejdede stamkunder til bilismen imens.

Når så reparationsperioden var udløbet, kunne man tage det nye spor i brug, og reservere det til lyntog. Uden stop i de små byer kunne man skære op til en time af turen mellem landets to største byer, og sandsynligvis endda flytte trafik fra morgen- og eftermiddagsflyene Tirstrup-Kastrup. Bekvemmelighed og klimaforbedring i ét.

Samtidig - og det er jo også pointen hos Rambøll - skabes luft på de tilbageværende to spor til intens togtrafik mellem de små byer, som derfor slet ikke mister terræn - men landet bindes langt bedre sammen.

Hvorfor politikerne og deres rådgivere ikke har overvejet dette, forekommer som lidt af en gåde? Det kan umuligt koste det samme som et magnettog, men ville give store forbedringer, også ved ulykkestilfælde. Mere luft simpelthen.


05. maj 2008 kl 13:49

avatar

Troels Halken

Re: Jysk lyntog

At køre lyntog med 180 km/t er da vist lidt af en selvmodsigelse ;-)

Jeg tvivler på at de eksisterende jernbaner kan rettes ud. Som en anden skriver ovenfor, så er det måske bedre at beholde det eksisterende net til pendlertog/nærtog og så bygge et nyt højhastighedsnet, som er århus, måske trekandtsområdet, kbh og så link til sverige og tyskland. Kan man så sammentænke det med at få mere plads til godstog på banenettene, ville det velvære helt fint.

Vh Troels


05. maj 2008 kl 13:56

Jørgen Pedersen

Re: Re: Jysk lyntog

Hej Troels,
Jeg skelner som du ser i begyndelsen netop mellem højhastighed og 'lyntog', her forstået som det begreb DSB har lært os at kende. Om det så er et paradoks, er det dog et paradoks vi har levet med længe.

Min pointe var, og det kom måske ikke så godt frem, blot at man måske kunne nøjes med mindre end at satse på en separat korridor for højhastighedstog.

Her var ideen nærmere et kompatibelt system, som fokuserede på at skabe et 'lyntog' i Jylland, som altså ikke findes i dag, og som kunne anvendes af den øvrige togmateriel i tilfælde af nedbrud mv - og dermed sikre større fleksibilitet, da det jo ofte er fejl og ulykker, der skaber nedsat transporttid med DSB.

Det giver jo ikke meget mening at rette ruten omkring Århus ud for at kunne springe byen over, når nu den største udveksling af mennekser mellem to byer i Danmark netop sker mellem Århus og København.


05. maj 2008 kl 16:06

avatar

Jon Bendtsen

Priser pr. km

Det kan vi lide at høre.. Det kunne faktisk være man ville overveje at lade bilen stå, når man køre fra Aalborg til KBH og så tage toget.

Maglev koster så bare 50 mil pr km.. Held og lykke

Så vidt jeg har forstået så er det faktisk billigere pr. kilometer end "normale" højhastigheds tog forbindelser.

Det engelske UK Ultraspeed projekt, www.500kmh.com, har lavet en sammenligning med den projekterede pris for 800km dobbelt sporet maglev og sammenlignet med den faktiske pris for den "normale" højhastigheds tog forbindelse imellem London og tunnellen under den engelske kanal. Her vandt Maglev stort. http://www.500kmh.com/UKU_Fact....pdf side 76-77

"total capital cost per double-track route km
(i.e. one northbound and one southbound guideway for
one kilometre) of between £20m and £24.75m." (incl "togene").

"This compares favourably with the only available UK
precedent, the slower, 300km/h, Channel Tunnel Rail
Link high speed rail line through Kent and Essex to
London. The total out-turn cost for this project, when it
opens in full in 2007, is projected to be between £46m
and £48m per double-track route km, including land.
The CTRL benchmark implies a ‘cushion’ of between
£21.25m and £28m per route km for land acquisition
and the other marginal costs currently excluded from
estimates."

Så ikke nok med at (Transrapid) Maglev er billigere, det har højere top fart, accelererer og deaccelererer hurtigere, og kræver mindre vedligeholdelse. Jeg ved godt hvilken teknologi jeg ville vælge.



JonB


05. maj 2008 kl 16:43

Carsten Scherrebeck Møller

Forældet model

Den nuværende, meget gamle model for infrastruktur, siger:

»Flest mulige borgere, og virksomheder, skal have lettest mulig transport, hurtigst muligt, og billigst muligt.«

Det gik godt, så længe som Danmark var tyndt befolket.

Nu, desværre, har modellen medført, at alt for mange borgere er alt for nær hvor forurening og larm er maksimal. Modellens forældelse er især gået stærkt siden GPS blev standard, fordi systemet sender alverdens trafikanter ad alt for små veje, hvor boliger ligger tæt.

I stedet for blindt at fortsætte, bør modellen ændres. Den bør lyde:

»Flest mulige borgere, og virksomheder, skal have lettest mulig transport, hurtigst muligt, og billigst muligt, men, samtidig må ingen af disse nogensinde genere hinanden.«

Det betyder, at al infrastruktur bør ændres til at ligne træer: Først en stamme, så grene, så kviste, og kun kvistene må være i nærheden af boliger. Hvis det kniber med at opfylde dette, da skal grene og stammer nedgraves så dybt at de ikke kan mærkes, dvs. heller ikke i form af vibrationer.

Det betyder også, at jernbaner skal bestå af selvkørende vogne med evne til at mødes og koble sig sammen i stadigt længere togsæt, for senere at adskille sig selv i mindre enheder igen. Dette er fuldt muligt at praktisere, men det betyder et integreret trafiksystem i realtid med tidstilpasninger i realtid, en knowhow som ikke eksisterer i Danmark.

Det betyder også, at vi skal have sat bomme på tværs af mange veje, i form af volde, for at sende gennemkørselstrafik ad årer der ikke generer ret mange borgere.

Jeg har nul tiltro til at nogen er kloge nok i Danmark til at indføre dette, snarere vil landet blive som 3. verdenskrig døgnet rundt. Derfor valgte jeg at flytte til et af de ganske få steder i Danmark hvor der stadig er dejligt at være, og hvor der af geografiske årsager vil være fatalt dyrt for embedsmænd at tilføje mere trafik. Men, jeg har ondt af alle jer andre ulykkelige skabninger, de fleste danskere, der lever klods op ad larm som bomber fra himlen.

I øvrigt, hvis nogen er i tvivl om hvor slemt det er blevet i Danmark: Drag til det allervestligste Irland, hvor alt er præget af vestenvind og hvor der intet er i vestlig retning, før Amerika. Et sådant sted er der rent og stille (forudsat at der ikke er storm), at man intet fatter, andet end at man indser, at »ren blå himmel« i Danmark, ikke længere eksisterer.


05. maj 2008 kl 19:11

avatar

Troels Halken

Re: Re: Re: Jysk lyntog

Her var ideen nærmere et kompatibelt system, som fokuserede på at skabe et 'lyntog' i Jylland, som altså ikke findes i dag, og som kunne anvendes af den øvrige togmateriel i tilfælde af nedbrud mv - og dermed sikre større fleksibilitet, da det jo ofte er fejl og ulykker, der skaber nedsat transporttid med DSB.

Uden at jeg har noget belæg for det, andet end min fornemmelse igennem det jeg læser her og andre steder, så vil jeg tro at de to ting som har størst indflydelse er for få spor og dårligt vedligeholdte / ikke tidssvarende systemer.

Byggede vi et højhastighedsnet, kunne vi måske fjerne nogle fra indenrigsfly (lavere udledning af co2) og fjerne noget af presset på de alm spor, bl.a. til glæde for dem som bruger dem (højere hastighed/flere afgange) og samtidig skabe rum til godstransport via bane. Min største bekymring ved sådan et projekt, er at staten kan f.... det endu mere op end de har gjodt med IC4, Tornfalken, og alle deres andre fejlkøb. For så vil vi stå med et meget dyrt modeltog i fuld skala...

Vh Troels


06. maj 2008 kl 08:46

Mads Bahrt

Re: Jysk lyntog

Jeg har selv spekuleret en del over problemet med Lyntogsdrift i Østjylland, og følgende er hvad jeg er kommet frem til:
Problemet er grundlæggende at byerne mellem lillebæltsbroen og Århus størrelsesmæssigt er i top-10 blandt danske byer og derfor ikke kan ignoreres, da der netop er en ret stor del af langdistancetrafikken til og fra København der skal dertil.
Den billigste løsning jeg har kunnet finde på dette problem var at klippe lyntogene over i Odense eller Fredericia. Derved kunne forreste del af toget fortsætte direkte til Århus og Aalborg, mens den bagerste del af toget kunne servicere de større østjyske byer. På denne måde kunne man for en relativt lav udgift give en bedre service på Alborg/Århus-København uden at ignorere det store befolkningscenter syd for Århus. En klar ulempe ligger dog i når man skal køre den anden vej, hvor man så enten skal køre som to tog og bruge større skinnekapacitet eller koble de to tog sammen med den ventetid det giver.
Langsigtet mener jeg dog man burde investere i et udrettet skinnenet, da det nuværende net er et uland værdigt.

I øvrigt:
Den nuværende debat om at en ny skinneføring ikke kommer pendlere til gode overser fuldstændig de pendlere jeg lige nu sidder i tog med. Vi kører alle sammen fra Odense (eller et sted vest for) til København og ville få meget stor glæde af et højhastighedsnet der kun betjener storbyerne


06. maj 2008 kl 13:34

Paul Christiansen

Re: Priser pr. km



"total capital cost per double-track route km
(i.e. one northbound and one southbound guideway for
one kilometre) of between £20m and £24.75m." (incl "togene").

Danske bilister betaler 50 milliarder i skatter og afgifter om året, nok til at finansiere både slid på veje samt 200km to-sporet MAGLEV togbane om året...incl. toge hvis ovenstående pris holder.

Så hvad venter vi på? Skal vi ikke have forbundet Nord, Syd, midt og Øst Danmark med 500kmt MAGLEV forbindelser der kan køre på VE?

Og hvad siger vedligeholdelses udgifterne på MAGLEV kontra traditionel jernbane? Nogen der har nogen tal?

Kan umuligt forestille mig at en ny MAGLEV bane vil blive misligeholdt i samme grad som vores nuværende jernbaner bliver det.

Højhastighedstog til tiden kombineret med gratis og sikker parkering ved stationerne, vil helt sikkert få folk til kraftigt at overveje om man ikke skulle tage toget istedetfor bil, færge og fly.


06. maj 2008 kl 13:55

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: Priser pr. km


Danske bilister betaler 50 milliarder i skatter og afgifter om året, [...]

Ud af hvilket beløb skal betales en masse sundhedsudgifter, både til de fodgængere og cyklister de mejer ned, men også til alle de der får lungeproblemer af forureningen, special-undervisning til den generation der blev forurenet med bly i benzin og udstødning.

Dertil kommer de direkte miljøskader: fra bildele der spredes langs vejene til den fladmaste fauna, støjforurening, jordforurening under den nødvendige infrastruktur osv osv.

Endelig er der de strategiske udgifter, fra miljøkomkostningerne fra hele Olie/Gas industrien til de storpolitiske kameler vi har måtte sluge i tidens løb og nu også en ejerandel af CO2 forureningens følgevirkninger.

Det er langt fra sikkert at billisterne betaler nok i skat.

Skal vi ikke blot parkere "skatten er allerede for høj" argumentet ovre på den lokale bodega og holde os til en saglig diskussion her ?

Poul-Henning


06. maj 2008 kl 13:55

Bent Andersen

Re: Re: Priser pr. km

Som teknikfreak og ingeniør kan jeg godt forstå fascinationen over en maglev-bane. Til prisen: da München for kort tid siden droppede den 37 km lange strækning fra hovedbanegården til lufthavnen var prisen steget til over 3 mia. Euro og rentabiliteten var fuldstændig væk.
Men mit hovedargument *imod* maglev er, at de er alt for ufleksible. Den pointe fangede Frankrig da de lavede TGV'en.
Med maglev kan man køre fra A til B (måske med stop undervejs), men derefter skal passagererne stige om. Dødssygt! TGV kan køre Paris-Lyon, f.eks. og derefter splitte togsættet op til flere destinationer på de *gamle* skinner. Ingen omstigning, og er der et problem et sted kan de ledes om på det gamle skinnenet.

MvH,

Bent.


06. maj 2008 kl 14:25

Paul Christiansen

Re: Re: Re: Priser pr. km


Danske bilister betaler 50 milliarder i skatter og afgifter om året, [...]

Ud af hvilket beløb skal betales en masse sundhedsudgifter, både til de fodgængere og cyklister de mejer ned, men også til alle de der får lungeproblemer af forureningen, special-undervisning til den generation der blev forurenet med bly i benzin og udstødning.

Dertil kommer de direkte miljøskader: fra bildele der spredes langs vejene til den fladmaste fauna, støjforurening, jordforurening under den nødvendige infrastruktur osv osv.

Endelig er der de strategiske udgifter, fra miljøkomkostningerne fra hele Olie/Gas industrien til de storpolitiske kameler vi har måtte sluge i tidens løb og nu også en ejerandel af CO2 forureningens følgevirkninger.

Poul-Henning

Til P-H.

Netop derfor vil det være særdeles fornuftigt at øremærke pengene til transport sektoren, som f.eks. en MAGLEV bane så vi på den måde kan afhjælpe nogen af ovenstående problemer. For skal skatterne og afgifterne på de fossile forurenere ikke netop gå til at modernisere transportsektoren? Eller er det bedre at omfordele pengene til alle mulige andre ting, irrelevant for transport sektoren?

Der skal være sammenhæng mellem skatter/afgifter og det disse bliver brugt til. Det er der ikke nu, hvilket netop er årsagen til de problemstillinger du beskriver herover.

Eller hvad med skatterne på fossil opvarmning...bliver disse brugt til at modernisere energisektoren, eller bliver de omfordelt så vi har råd til billige øl her i landet?

Til Bent A.

Tror ikke du har fortalt den fulde sandhed om Munchen projektet...var den høje pris ikke primært forårsaget af den specielle baneføring i byen med bla. meget dyre tuneller....noget der også ville have fordyrret enhver slowspeed jernbane?

Hvis man starter med at servicere de A og B punkter hvor der er mest pendling, jamen er det så ikke kun en fordel hvis det bliver et lyntog uden stop? Og hvis turen fra København til Århus kan klares på 25 minutter...er der så ikke tid til at bruge 10 minutter på at finde et tog videre til Ålborg? og vil det ikke under alle omstændigheder være hurtigere at gøre det på denne måde istedetfor at tage bumletoget hele vejen fra København?

Eller hvad med en 500kmt linie fra København til Århus med et kort stop i Odense og Vejle....vil det ikke flytte grænsen for "hovedstads regionen" over tæt på den Jyske højderyg?


06. maj 2008 kl 14:46

Bent Andersen

Re: Re: Re: Re: Priser pr. km

I München planlægger man nu en ekspres S-bane til lufthavnen som for en stor del også vil forløbe i tunnel.
Pris: 800 mio. Euro.
Du kan selv vurdere forskellen. Efter min mening er maglev et fata morgana og fordelene ved et TGV-lignende projekt holder jeg fast ved.

MvH,

Bent


06. maj 2008 kl 15:52

Paul Christiansen

Re: Re: Re: Re: Re: Priser pr. km

Hej Bent!

Regnestykket fra England viser et lidt andet resultat har jeg hæftet mig ved....hvad mon gælder for MAGLEV i DK?

Jeg snakker ikke om en micro bane på 37 km, jeg snakker om strækninger der ca. er 10 gange så lange og hvor den største del af baneføringen ikke er i byerne, men udenfor.

Alene af den grund mener jeg ikke man kan sammenligne Munchen projektet med f.eks. en København-Århus linie.

Først opfandt man hjulet, så affjedringen, så el-motoren.....MAGLEV er en videreudvikling hvor alle tingene er kombineret i den lineære motor, og uden en eneste bevægelig sliddel.

Jeg synes man skal undersøge hvad MAGLEV koster i DK istedetfor hvad det koster i Munchen inden man her i landet fraskriver sig denne teknologi. Herunder indregne alle de fordele der kan retfærdiggøre en evt. større investering sammenholdt med mere traditionel teknologi.


06. maj 2008 kl 22:32

avatar

Troels Halken

Re: Re: Re: Priser pr. km

Med maglev kan man køre fra A til B (måske med stop undervejs), men derefter skal passagererne stige om. Dødssygt! TGV kan køre Paris-Lyon, f.eks. og derefter splitte togsættet op til flere destinationer på de *gamle* skinner. Ingen omstigning, og er der et problem et sted kan de ledes om på det gamle skinnenet.

Man skal også stige om fra lyntoget til bumletoget og igen til bussen. Der kører jo ikke IC3 til Byllerup Bov alligevel.

At bygge videre på et forældet system har aldrig ført noget godt med sig, og hvis vi skal have TGV her i landet der giver mening, skal sporene alligevel rettes så meget op at der reelt er tale om et nyt anlæg, og så begynder det at være et fedt.

Iøvrigt kan jeg ikke se noget problem i at et maglev tog deler sig???

Det som skænderiet nok kommer til at stå om er omkostningerne. Men interessant med sammenligningen mellem maglev og TGV. Når man ser på togtyper, bør man nok tage de kort afstande i dk ind i udvælgelsen.

Vh Troels


06. maj 2008 kl 23:34

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: Re: Re: Priser pr. km

Iøvrigt kan jeg ikke se noget problem i at et maglev tog deler sig???

Rent umiddelbart tror jeg det største problem vil være at få maglev gjort robust nok til at virke midt ude over kattegat eller nede i en tunnel under.

Det er ikke-trivielle mængder elektronik og elektricitet der skal jongleres rundt med og jeg tvivler på at sikkerhedsstyrelsen kan se det sjove i et tog der strander midt på kattegat og som ikke blot kan skubbes i land med et gammelt diesel-lok som man f.eks kan under storebælt.

Poul-Henning


07. maj 2008 kl 10:22

Bent Andersen

Re: Re: Re: Re: Re: Priser pr. km

Iøvrigt kan jeg ikke se noget problem i at et maglev tog deler sig???

Post venligst et billede af et maglev skiftespor.

Bent.


07. maj 2008 kl 10:53

Flemming Frøkjær

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Priser pr. km


Post venligst et billede af et maglev skiftespor.

http://w4.siemens.de/FuI/en/ar...html

Flemming


07. maj 2008 kl 18:10

Paul Christiansen

Re: Re: Re: Re: Re: Priser pr. km

jeg tvivler på at sikkerhedsstyrelsen kan se det sjove i et tog der strander midt på kattegat og som ikke blot kan skubbes i land med et gammelt diesel-lok som man f.eks kan under storebælt.

Poul-Henning

Findes der nogen problemer ingeniører ikke kan løse ;-)....og mon ikke det er en relativ simpel opgave at indbygge et backup system for bugsering..det tror jeg.

Det er som sædvanlig nok nærmere de politiske, og ikke de tekniske forhindringer der bliver de største at overvinde.

http://www.magneticsmagazine.c....pdf

The one problem with this system
is that a power loss will result in loss of levitation. Among the ways
of dealing with that issue are the following :
1.Carry enough battery power to keep the vehicle afloat for 2 to
15 minutes in the event of a power loss.
2.Transform the kinetic energy of the vehicle into electrical energy
to sustain lift and simultaneously provide braking.
3.Mount recessed wheels or a simple skid to allow the vehicle to
drop down on in the event of a power outage.


08. maj 2008 kl 22:08

Dennis lauridsen

magnet motor

hej alle
jeg ved ikke lige om det passer helt ind her da jeg ikke lige har læst det hele.
men er der nogen af jer der evt har en tegning eller ved hvor man kan finde en på nettet af noget som disse video klip. sys det er meget spænnende så jeg vil gerne lave en selv for at kunne lave strøm
http://www.youtube.com/watch?v...BozU
http://www.youtube.com/watch?v...MHn0
http://www.youtube.com/watch?v...iNNE


09. maj 2008 kl 19:08

Jimmy Christiansen

Re: Forældet model

Af Carsten Scherrebeck Møller, 05.05.2008 kl 16:43
I stedet for blindt at fortsætte, bør modellen ændres. Den bør lyde:

»Flest mulige borgere, og virksomheder, skal have lettest mulig transport, hurtigst muligt, og billigst muligt, men, samtidig må ingen af disse nogensinde genere hinanden.«

Det betyder, at al infrastruktur bør ændres til at ligne træer: Først en stamme, så grene, så kviste, og kun kvistene må være i nærheden af boliger. Hvis det kniber med at opfylde dette, da skal grene og stammer nedgraves så dybt at de ikke kan mærkes, dvs. heller ikke i form af vibrationer.

Jeg har nul tiltro til at nogen er kloge nok i Danmark til at indføre dette, snarere vil landet blive som 3. verdenskrig døgnet rundt.

Det er rigtigt at det er en model som det du ridser op vi har brug for. Men det er ikke et spørgsmål om der er nogle der i danmark er kloge nok i danmark. Men mere om der er nogle med nok vision og politisk mod til at gå foran.

For der findes allerede et system som det du foreslår. Og det er så stille at selv "stammerne" i dit træ endda kan gå igennem eller henover boliger uden at forstyrre.

Jeg snakker naturligvis om RUF.

http://www.ruf.dk/hr/danmark/d....htm
http://www.ruf.dk/hr/Plan/plan....htm
http://www.ruf.dk/system/p4.ht....htm

Og RUF kan laves med en betydelig mere fleksibel og diskret linieføring end både normal tog og MAGLEV.
Dette skyldes blandt andet at man ikke kan stå op i en RUF, og så er det komfortgrænsen for menesker med hensyn til acceleration der sætter begrænsningen med hensyn til sving. Man kan også stige mget kraftigere end tog grundet den vægtuafhængige friktion.

En anden grund til at MAGLEV versus RUF er dårligt er energiforbruget ved 500 km/t versus 150->200 km/t: Selvom der ikke er nogen friktion i MAGLEV, så er der stadig luftmodstand.
Og luftmodstanden er kvadratisk på hastigheden, og porportional med tværsnitarealet. Så MAGLEV er ikke særligt smart ud fra et miljømæssigt standpunkt, da RUF har både meget mindre tværsnit(http://www.ruf.dk/guideway/p5.....htm) og hastighed.

Men ideen med at skabe et nyt separat net til pendlere(både individuelt og kollektivt), automatiseret let kurertransport etc. er en god ide. Men det skal bare ikke være en TGV eller en MAGLEV, da de systemer ikke er gode nok til at tiltrække bilister.
Dette vil nemlig aflaste det normale jernbanenet, så det kan komme til at bruges til det det er rigtigt godt til: tung godstransport.


Og lige for at få nogle tal på bordet om priser pr kilometer. Så koster 1 km ruf 24 mill./km for dobbeltspor(1 hver vej) og nedenfor er tal fra Infrastrukturkommissionens rapport:

Tabel 14.1: Prisindikation for forskellige typer af vejanlægsprojekter (baseret på finanslov 2007)
Projekttype Prisindikation pr. km
Udbygning af motortrafikvej til motorvej i åbent land (2 ekstra spor) 20-30 mio. kr.
Ny firsporet motorvej i åbent land 40-70 mio. kr.
Udvidelse af motorvej i åbent land (2 ekstra spor) 70-100 mio. kr.
Ny firsporet motorvej i bynært område 80-110 mio. kr.
Udvidelse af motorvej i bynært område (2 ekstra spor) 75-120 mio. kr.
Udvidelse af motorvej i bymæssig bebyggelse (2 ekstra spor) 120-140 mio. kr.

Tabel 14.2: Prisindikationer for baneprojekter
Projekttype Prisindikation pr. km
Udbygning af enkeltspor til dobbeltspor 30-50 mio. kr.
Ny dobbeltsporet bane i åbent land 100 mio. kr.
Komplicerede anlæg pr. sporkm 150-200 mio. kr.
Letbaner 200-300 mio. kr.
Metro 900- 1.000 mio. kr.



Lidt om anlægshastighed.

Udfra mine egne beregninger vil en RUF-skinne kunne stå på almindelige funderingspæle: 1 stk pr side for hver 20 meter dobbeltskinne(http://www.centrumpaele.dk/dk/...tm).

En pyloteringsmaskine til at vibrere pæle i jorden er almindeligt entreprenørmateriel, jeg fandt følgende:

http://www.ensat.ru/en/product...ile/

Der står 50 mm/min for en 450x450 mm pæl, hvis vi siger 4 meter ned i jorden er det 20 minutter.
Med håndtering mm vil jeg sige ca 10 pæle pr arbejdsdag i 1-holdsskift, hvilket vil sige knap 200 meter 1-sporet eller 100 m 2-sporet ruf pr pyloteringsmaskine pr dag.
En pyloteringsmaskine kræver ca 4-5 mand, og hvis der bliver arbejdet fra begge ender, i begge sider af linieføringen i 2-holdsskift(4 pyloteringsmaskiner i drift ca 16 timer/dag).
Så kan der laves 800 meter ja måske endda en kilometer dobbeltsporet ruf-skinne om dagen!.
Og selv med elektrikkere til styring mv., vognmænd med forsyninger etc., så vil jeg tro det kun kræver 50-60 mand ialt.

:-)


10. maj 2008 kl 11:16

Ole Kofod

Anlægsomkostninger

Tak til Jimmy for at bringe nogle konkrete og sammenlignelige tal på banen.

Anmodning: som matematik/fysiklærer vil jeg opfordre til, at vi forkorter med hhv. mio. og mia i.st.f mil., der kan betyder begge dele.

Korrektion: det rigtige tal for letbaner er 100-150 mio. kr/km afhængigt af undergrund (primært rør og ledninger). Og det ved du godt, men det får jo RUF'en til at se mere attraktiv ud i en sammenligning.

Efterlysning: seriøse tal på Maglev. Hvis jeg har forstået princippet korrekt (og hvorfor skulle jeg ikke) det, så er der RIGTIG mange spoler, magneter og ledninger i sådan en fætter. Ergo nægter jeg at tro på, at det kan bygges for 50 mio kr/km uanset hvor velegnet et landskab den skal igennem.
Det kunne også være sjovt med en kommerciel succes-historie for Maglev, ikke mindst hvis forudsætninger kan overføres til danske forhold. Det er jo lettere at tjene penge på at flytte mennesker mellem to byer med 10 mio indbyggere end mellem byer med hhv ½ og 1½.


10. maj 2008 kl 11:32

Ole Kofod

Selvkorrektion.

Ad letbaner: Jo, jeg kom lige til at tænke på den nyligt åbnede (og hammerflotte) letbane i Nice. I runde tal er det noget med 400€ for de 8,7 km, hvilket giver ca 340 mio kr/km. Det skyldes valget af dyre løsninger på flere punkter, herunder batteridrift på dele af strækningen.
Men de har jo råd til det i den by, og jeg glæder mig til at komme ned at se og køre med den.


10. maj 2008 kl 13:15

Jimmy Christiansen

Re: Anlægsomkostninger

Korrektion: det rigtige tal for letbaner er 100-150 mio. kr/km afhængigt af undergrund (primært rør og ledninger). Og det ved du godt, men det får jo RUF'en til at se mere attraktiv ud i en sammenligning.

Nu er de 200-300 mio. ikke et tal jeg selv har fundet på, det er hvad infastrukturkommisionen er kommet frem til i deres rapport.

Og man skal huske at til en letbane omfatter anlægsomkostningerne ikke kun anlæg. Men også en masse ekspropriation af ejendomme i byområder, da en letbane i de fleste tilfælde kræver sine egne arealer.
Og hvis ikke, så skal den meget tunge letbane(1000kg/m http://www.ruf.dk/guideway/p3.....htm) hæves op over kørebanen, hvilket også er dyrt.
Og i den forbindelse skal man huske at en letbane kører på stålhjul med begrænset friktion: max ca 6 grader.

Så eksempelvis den foreslåede letbane på randersvej i århus kommer ret tæt på den grænse.

Og de har godt nok ikke batteridrift på dele af strækningen, men til gengæld har de dieseldrift der hvor der ikke er elektrificering. Så det kunne godt tænkes at koste næsten det samme som i Nice.


13. maj 2008 kl 08:14

avatar

Palle Jensen

Erhvervspotentialet

Hvis vi realiserer en MAGLEV bane i Danmark, så vil tyskerne klappe i deres hænder, for de har brugt rigtig mange penge på at udvikle teknologien.
Hvis vi derimod løser problemet med RUF, så får vi færdig udviklet en dansk teknologi, som iflg. Max Bæhring kan blive et nyt dansk industrieventyr (se: www.ruf.dk/recommendations.pdf....pdf)


13. maj 2008 kl 08:23

Paul Christiansen

Re: Erhvervspotentialet

Hvis vi realiserer en MAGLEV bane i Danmark, så vil tyskerne klappe i deres hænder, for de har brugt rigtig mange penge på at udvikle teknologien.
Hvis vi derimod løser problemet med RUF, så får vi færdig udviklet en dansk teknologi, som iflg. Max Bæhring kan blive et nyt dansk industrieventyr (se: www.ruf.dk/recommendations.pdf...ote>
Ville det optimale ikke være både RUF og MAGLEV?

Det ene forhindrer vel ikke det andet, og det er ikke to konkurrerende teknologier, men to forskellige transportformer der måske kunne komme til at arbejde godt sammen hvis RUF´erne kunne køre ind på samme perron som MAGLEV togene.

Jeg stemmer for at man seriøst undersøger muligheden for MAGLEV i DK samtidig med at man seriøst ser på muligheden for at få RUF op og køre her i landet.


13. maj 2008 kl 08:42

avatar

Palle Jensen

Re: Re: Erhvervspotentialet


Ville det optimale ikke være både RUF og MAGLEV?

Hvis man nøjes med RUF til f.eks. en Kattegat forbindelse (80 minutter mellem Kbh og Århus), er der penge nok til også at forbinde Aalborg og trekantområdet og måske endda Herning.
RUF med stop i Roskilde, Holbæk, Kalundborg, Samsø, og Århus har en gennemsnits hastighed på 175 km/t ved en tophastighed på 200 km/t på strækningerne.


13. maj 2008 kl 09:33

Paul Christiansen

Re: Re: Re: Erhvervspotentialet


Ville det optimale ikke være både RUF og MAGLEV?

Hvis man nøjes med RUF til f.eks. en Kattegat forbindelse (80 minutter mellem Kbh og Århus), er der penge nok til også at forbinde Aalborg og trekantområdet og måske endda Herning.
RUF med stop i Roskilde, Holbæk, Kalundborg, Samsø, og Århus har en gennemsnits hastighed på 175 km/t ved en tophastighed på 200 km/t på strækningerne.

OK, det er selvfølgelig et godt argument hvis økonomien er som beskrevet. Men er den det? og er regnestykket lavet for selve bane konstruktionen, eller er der regnet for pris pr. transporteret person?
Vi har jo ikke nogen RUF linier vi kan sammenligne priser med.

Og er der noget til hinder for at vi får et MAGLEV RUF system der både kan transportere private og offentlige køretøjer med høj frekvens og hastighed?

Hvis vi skal igang med at udvikle et nyt system, hvorfor så ikke gøre det med den rigtige teknologi fra starten?


13. maj 2008 kl 10:02

avatar

Palle Jensen

Re: Re: Re: Re: Erhvervspotentialet

OK, det er selvfølgelig et godt argument hvis økonomien er som beskrevet. Men er den det? og er regnestykket lavet for selve bane konstruktionen, eller er der regnet for pris pr. transporteret person?

Det er klart at jeg ikke kan bevise noget på dette tidlige tidspunkt, men der er dog gode håndfaste argumenter:
1) RUF systemet er betydelig slankere og lettere end et MAGLEV tog. Det betyder at skinne profilerne bliver langt billigere.
2) Den lavere hastighed betyder mindre krav til skinnens rethed. Det gør det lettere at lave en linieføring.
3) Magnetsvæve princippet er teknologisk spændende, men det problem man løser er ikke stort. Gode glatte hjul kan også reducere rullemodstanden. Problemet er så at bremseevnen bliver lille. Det løser RUF ved sin patenterede skinne konfiguration hvor det kan lade sig gøre at klemme om toppen af skinnen og dermed både have lille rullemodstand og stor bremseevne.


13. maj 2008 kl 10:24

Paul Christiansen

Re: Re: Re: Re: Re: Erhvervspotentialet

Ideen bag RUF er rigtig god, en dør til dør løsning hvor bil og tog er kombineret i samme enhed. Så uanset om det bliver magnetsvæve princippet eller hjulet der benyttes, håber jeg vi kommer til at se RUF baner i en ikke al for fjern fremtid.

Og skal vi have moderniseret infrastrukturen herhjemme er det på høje tid at vi undersøger både RUF og magnetsvæve løsningen lidt bedre.

Medmindre det er forbundet med en mangedobling af km prisen pr. transporteret person med magnetsvæve princippet kontra hjul, synes jeg man til både tog og RUF bør vælge magnetsvæve løsningen uden bevægelige sliddele, mindre støj, indbygget "magnet affjedring", mulighed for høj hastighed, gode stige, acceleration og bremse evner
m.m.

Er der noget i vejen for at man kan lave en slank version af MAGLEV der både kan tage slanke offentlige og private RUF person/gods køretøjer?

Med et MAGLEV svæve RUF system, kombineret med fremtidens automatisering og nye sikkerheds systemer burde det være muligt løbende at opdatere "softwaren" i et sådant system, så hastighed og frekvens løbende kan hæves således at volumen samtidig hæves og km prisen sænkes.

Kører man 500kmt kontra 175kmt vil modstanden og energi forbruget godt nok stige, men afskrivningen vil også gå hurtigere i takt med at volumen øges, i kraft af ny og bedre styring af trafikken.

Og er det egentlig noget problem med et højere energiforbrug hvis det er ren og relativ billig energi vi betjener os af i fremtiden?


13. maj 2008 kl 10:41

avatar

Palle Jensen

Energiforbruget

Og er det egentlig noget problem med et højere energiforbrug hvis det er ren og relativ billig energi vi betjener os af i fremtiden?

Energi bliver en mangelvare, så det er altid en god ide at spare på den, selv om det er mere "spændende" at fyre en masse energi af :-)


13. maj 2008 kl 10:57

Paul Christiansen

Re: Energiforbruget

Naaaa, når vi får fusions energi bliver energi næppe en mangelvare, og indtil da kan vi jo bare sætte hastigheden lidt ned på magnetsvævebanerne.

Derudover handler det jo også lidt om at prioritere.

Højt energiforbrug er jo efterhånden blevet noget fyfy, men man burde skelne så det var et højt fossilt energiforbrug der blev fyfy.

Prioriterer man således at man foretrækker at fyre en masse VE af på varme karbade og hurtige rejser istedetfor øl og vin der ødelægger de indre organer og belaster sundhedsvæsenet, kan jeg ikke se problemet i at fyre lidt energi af ;-).

Og hvis man betaler kostprisen for den ekstra VE der benyttes til en hurtig rejse, er det så ikke også helt ok at fyre noget energi af? eller skal Svend Auken bestemme at det er bedre at bruge pengene på organiske opløsningsmidler?

Tid er penge, og hvis vi skal lave en stor satsning på et nyt RUF system mener jeg det er vigtigt at det bliver et tiltrækkende og fremtidssikret system.

En MAGLEV RUF svævemobil med en tophastighed på 500kmt lyder særdeles spændende i mine ører :-).


13. maj 2008 kl 12:44

avatar

Palle Jensen

Re: Re: Energiforbruget

En MAGLEV RUF svævemobil med en tophastighed på 500kmt lyder særdeles spændende i mine ører :-).

Hvis du kan finde pengene til at prøve at løse problemerne, så er jeg med :-)


13. maj 2008 kl 18:30

Paul Christiansen

Re: Re: Re: Energiforbruget


Hvis du kan finde pengene til at prøve at løse problemerne, så er jeg med :-)

Ja det er jo der mange projekter strander, specielt i et lille land som DK. :-)


13. maj 2008 kl 19:34

Søren Fosberg

Re: Re: Re: Re: Energiforbruget

Højere rejsehastighed betyder ikke nødvendigvis mindre rejsetid. I stedet betyder det ofte at man vælger at rejse længere.

Dertil kommer at højere rejsehastighed koster. Hvis man f.eks. skal bruge en bil i stedet for offentlig transport for at spare rejsetid vil man samtidig skulle betale for at eje og bruge en bil. Det koster typisk 50.000 kr om året - mindst, svarende til en løn på f.eks 100.000 kr før skat. Hvis man har en løn på f.eks 250 kr i timen betyder det at man skal arbejde 400 timer (=25% af den samlede årlige arbejdstid) for at betale for at eje/bruge bilen. Bruger man 2 timer om dagen til at køre 100 km (50km/timen - ret godt) bruger man 440 timer om året. Lægger man arbejdstiden oven i rejsetiden er det 840 timer til at rejse 22.000 timer med en gns fart på 26 km/timen. Ikke ret godt.

Skal man køre samme strækning med cylel/tog kan rejsetiden være 2½ time om dagen. Omkostning 12.000 kr/år efter skat eller 24.000 kr før skat svarende til 100 timer. Gns hastighed 34 km/t. Hertil kommer at man i nogen tilfælde kan få løn for at arbejde i toget eller i det mindste slippe på at være sin egen chauffør, og i stedet læse, sove eller snakke. Hurtige, præcise og komfortable tog er vejen frem. Jeg indrømmer at vi ikke er der endnu, men vi sætter vor lid til at italienerne og trafikministeren klarer det lille problem.

Mvh Søren


13. maj 2008 kl 22:03

Jimmy Christiansen

Rejsehastighed

Konventionelle toge kan ikke løse alle problemer, især da der ikke kan anlægges togbaner overalt.
Man skal også hen til dem og skifte til/fra dem, det er der RUF har sin styrke.

Og Søren Fosberg´s regnestykke med gennemsnitshastighed kan nemt falde ud til den modsatte side, hvis man tager en lidt mere moderat løn og bil:

Strækning randers nord til trige ved århus, 30 km hver vej.

bus pris: 9720kr
Bus tid: 2.5-3 timer pr dag=605 timer(@ 220 arbejdsdage)
Arbejdstid for at tjene 9720kr(@ 50% skat og 160 kr/time): 121,5 timer
Gennemsnitsfart: 18,7 km/t

Bil pris: 25000kr (4500 vægtafgift, 6600kr diesel(10kr/l, 20km/l), 6000 forsikring, 7900kr afskrivning og vedligehold)
Bil tid: 1,25 time pr dag= 275 timer.
Arbejdstid for at tjene 25000 kr(@ 50% skat og 160 kr/time): 312,5 timer
Gennemsnitsfart: 22.5 km/t


Differance ved brug af bil i forhold til bus:
Pris: +17780 kr
Tid: -330 timer
Timepris for den sparede tid~ 54kr(beskattede kr).

Og det er ved den sidste del af regnestykket mange billister siger at det vil de gerne betale for den tid og frihed for køreplaner. Eneste alternativ mht. frihed og økonomi er her EU-scooter, som er lidt billigere og hurtigere end bus. Men ikke så komfortabelt(især om vinteren).

Enhver anden transportform skal kunne konkurere med dette. Og det kan almindelige toge og busser ikke udenfor de mest befolkede områder. Hvilket i praksis vil sige kbh og de mest centrale dele af århus, ålborg & odense.
Men et RUF-system med både individuelle og kollektive dele vil kunne tilgodese både de tæt og de tyndere befolkede områder. Og det på en både miljømæssig og økonomisk bæredygtig måde.


13. maj 2008 kl 22:31

Søren Fosberg

Re: Rejsehastighed

Mit regnestykke drejer sig om en bil til 200000 kr, afbetaling over 6 år, og afskrivning 100.000 kr (på de 6 år). 7% i rente, 5000 kr i vedligehold og service i gns/år. Desuden baserer jeg det på 120 km/dag (220 dage/år). Et groft regnestykke siger 53.000 kr/år.

Det skal siges at bilen i preksis næppe står stille resten af tiden men også kører i fritiden, det vil ændre regnestykket noget afhængigt af hvor meget det drejer sig om, men der er jo bare for at vise en tendens.

Jeg bruger i mit eksempel desuden transportider til offentlig transport som ikke er helt ude på landet. Jeg kan godt se at 3 timer til 60 km i bus ikke er sagen, men det er vel også en yderlighed. Jeg boede i Roskilde - cykel (20 min) - tog 50 min og til fods 5 min = 5 kvarter til jeg sad på mit kontor. Med bil 45-55 min ind, 30 min hjem (efter myldretid). Det er transportider som gælder i tæt beboede områder, hvorfor ikke? Det er jo relevant for mange.

Hvordan du kan afskrive og vedligeholde en bil for 8000 om året ved jeg ikke og renter betaler du åbenbart ikke.

Mvh Søren


13. maj 2008 kl 23:11

Paul Christiansen

Re: Re: Rejsehastighed

Naaa Søren!

Godt nok har du en pointe med arbejdstiden og kronerne der skal hales hjem til at finansiere verdens hårdest beskattede bilpark, men det er ikke bilens skyld, men derimod politikernes og vælgernes skyld.

Det ville jo være en katastrofe for national økonomien hvis man mistede de 50 milliarder bilisterne indbringer og istedet skulle punge ud med 50 milliarder i tilskuds kroner til offentlig transport den dag alle Danskere kører med offentlige transportmidler ;-)....hvordan skulle vi så finansiere al velfæren herhjemme?

Alle dem der bor spredt ud over de tyndt befolkede egne skal jo så have en offentlig bus stillet til rådighed der kan samle dem op helt ude på de små grusveje, ligeledes skal deres børn have en skolebus stillet til rådighed....der skal godt nok investeres i mange halv eller heltomme busser til at klare hele Danmarks transport behov.

Det er jo bare så tåbeligt og populistisk når ordet "bil" er blevet et så negativt ladet ord i Danmark som det er, for en bil er jo blot en lille privat ejet bus i præcis den optimale størelse til transport af familier.....så hvorfor skal vi alle køre med det offentlige når det nu ikke er det der er smartest for nogen parter?

Derudover kan man også arbejde når man kører RUF, for en RUF er som et tog når de kører i kolonne på skinner. Et tog der altid går og ankommer til tiden, og et tog hvor man ikke behøver at arrangere nærtransport i begge ender....så med bil/RUF vil der være rigtig mange timer at hente for børnefamilierne og pendlerne der bor uden for storbyerne.

Og hvad koster en transporteret km egentlig pr. person før skatter og afgifter og tilskud hvis der f.eks. sidder 2 personer bilen/Ruffen kontra transport i bus/tog? Tror meget nemt vi kan lave et regnestykke der kan konkurrere med DSB, selvfølgelig helt afhængig af hvilken strækning der skal rejses på....helt galt bliver regnestykket hvis vi indregner tabt arbejsfortjeneste der hvor der er kæmpe forskel i transporttiden mellem offentlig og privat bil/RUF transport.

Får vi derimod MAGLEV tog der kan tilbagelægge store strækninger på meget kort tid, jamen så betyder den ekstra tid i begge ender til nærtransport relativt mindre.


14. maj 2008 kl 00:21

Søren Fosberg

Re: Re: Re: Rejsehastighed

Nu prøvede jeg blot at vise simpel pointe, nemlig at omkostningen ved transport kan ses som en del af den tid transporten tager fra en. Jeg tror ikke nogen anfægter det. Selvfølgelig er mit eksempel ikke repræsentativt i alle forhold, men princippet er vel rigtigt nok. Så kan man lege med parametrene og få forskellige resultater, man kan blot ikke nøjes med at se på rejsehastigheden alene. Og det var egentlig bare det jeg ville sige. (der var vist nogen som ønskede sig RUF med 500 km/t).

Jeg kan godt lide RUF, men jeg ved ikke om det er optimalt. Nu kommer der jo nok snart robotstyrede biler, det gør vel ruffen lidt mindre aktuel.

Hvorfor man partout altid skal være biltosset for ikke at blive beskyldt for at være populistisk og tåbelig forstår jeg ikke. Bilen er, alle dens fortræffeligheder til trods, meget langt fra at være et godt transportmiddel, livsfarlig, langsom (jeg vil tro at biler til pendling typisk kører max 25% af deres topfart i gennemsnit), resourceforbrugende, pladskrævende, energiineffektiv og støjende som den er. Så man kan vel have lov til at pege på bilens skavanker uden at blive råbt efter.

Du har stadig ikke forstået at bilen påfører samfundet store omkostninger som bør dækkes af bilisterne. Du taler som om de blot betaler, men de modtager også, måske lige så meget. Alene omkostningerne som er knyttet til forurening, sygdom, død og ulykker og plads, altså helt bortset fra bygning af selve infrastrukturen til vej og parkering, er enorme og kunne reduceres voldsomt hvis vi indrettede os anerledes. Men bilen er gud og ve den der ikke beundrer den.

Mvh Søren


14. maj 2008 kl 08:41

Christian Nobel

Re: Re: Re: Re: Rejsehastighed

Bilen er... livsfarlig
Biler er ligeså lidt farlige i sig selv som skydevåben, dvs. det afhænger af hvem der har dem mellem hænderne.
Fuldstændig ligesom en brødkniv, en økse, en spade, en granrafte osv. osv., er livsfarlige.

Bilen er... langsom
Ja den er ligeså langsom som en bybus inde i bytrafikken, men ude på landet er det en anden sag.

(jeg vil tro at biler til pendling typisk kører max 25% af deres topfart i gennemsnit)
Det er altid godt at erstatte tro med viden :-(

Bilen er... resourceforbrugende
Aha, og offentlige transportmidler kører på ren luft måske?

Bilen er... pladskrævende
Ja ligesom de irriterende huse nogle af landets befolkning bor i.

Bilen er... energiineffektiv
Nåeh ja det er klart at en bybus på landet med tre passagerer er meeeeget bedre end en bil med tre passagerer.

Bilen er... støjende
Jamen så er det da godt at de osende gule dieselbusser ingenting siger.

Så man kan vel have lov til at pege på bilens skavanker uden at blive råbt efter.
Ja men hvis ens livsholdning er automatreaktion om at bilen (uanset hvordan den fremdrives) er noget fanden har opfundet i vrede, så må man forvente at blive behandlet der efter.

Du har stadig ikke forstået at bilen påfører samfundet store omkostninger som bør dækkes af bilisterne
Og du har stadig ikke forstået størrelsen af de afgifter bilerne tilfører samfundet.

/Christian


14. maj 2008 kl 14:36

Paul Christiansen

Re: Re: Re: Re: Rejsehastighed

Nu prøvede jeg blot at vise simpel pointe, nemlig at omkostningen ved transport kan ses som en del af den tid transporten tager fra en. Jeg tror ikke nogen anfægter det. Selvfølgelig er mit eksempel ikke repræsentativt i alle forhold, men princippet er vel rigtigt nok. Så kan man lege med parametrene og få forskellige resultater, man kan blot ikke nøjes med at se på rejsehastigheden alene. Og det var egentlig bare det jeg ville sige. (der var vist nogen som ønskede sig RUF med 500 km/t).

Jeg kan godt lide RUF, men jeg ved ikke om det er optimalt. Nu kommer der jo nok snart robotstyrede biler, det gør vel ruffen lidt mindre aktuel.

Hvorfor man partout altid skal være biltosset for ikke at blive beskyldt for at være populistisk og tåbelig forstår jeg ikke. Bilen er, alle dens fortræffeligheder til trods, meget langt fra at være et godt transportmiddel, livsfarlig, langsom (jeg vil tro at biler til pendling typisk kører max 25% af deres topfart i gennemsnit), resourceforbrugende, pladskrævende, energiineffektiv og støjende som den er. Så man kan vel have lov til at pege på bilens skavanker uden at blive råbt efter.

Du har stadig ikke forstået at bilen påfører samfundet store omkostninger som bør dækkes af bilisterne. Du taler som om de blot betaler, men de modtager også, måske lige så meget. Alene omkostningerne som er knyttet til forurening, sygdom, død og ulykker og plads, altså helt bortset fra bygning af selve infrastrukturen til vej og parkering, er enorme og kunne reduceres voldsomt hvis vi indrettede os anerledes. Men bilen er gud og ve den der ikke beundrer den.

Mvh Søren

Robotstyrede biler kører ikke på skinner, så der vil være forskel på både drift økonomi, hastighed og sikkerhed sammenlignet med et fuldautomatisk højbane RUF system.

Hvis bilen var så langsom, hvordan kan det så være at der er så mange mennesker der er afhængig af den for at få hverdagen til at hænge sammen...er det ikke netop fordi bilen tjener tid og dermed livskvalitet hjem til Danskeren?

Nu må du ikke glemme at bilen allerede her fra efteråret så småt bliver elektrisk, hvorfor alle dine fordomme snart skal revideres.
En elbil der kører hvad der svarer til et sted mellem 50 og 100km literen, samtidig med at den er støjsvag, kan køre på VE og kræver meget lidt vedligeholdelse vil næppe kunne betegnes som "resourceforbrugende, energiineffektiv og støjende " selv ikke sammenlignet med offentlig transport hvor den sikkert vil vinde på de fleste parametre i de fleste tilfælde, selv kun med en person i bilen.

Det samlede sygehus budget i 2007 var 72 milliarder, det er jo lige før at bilerne med deres 49 milliarder i afgifter efter at de har betalt deres ene milliard til vedligehold af vejene, plus de arbejdstimer de tjener hjem til landet alene kan betale Danmarks samlede sygehus udgifter. Herunder selvfølgelig også de trafikofre både lastbilerne og det offentlige producerer.

Så hvad går vores 68% i topskat så til ? eller er det kun 67% inkl. arbejdsmarkedsbidrag eks. 25% moms?


14. maj 2008 kl 15:24

Søren Fosberg

Re: Re: Re: Re: Re: Rejsehastighed

Automatreaktion! Du Christian ar da det mest forudsigelige...

Mvh Søren


14. maj 2008 kl 15:24

Søren Fosberg

Re: Re: Re: Re: Re: Rejsehastighed

Automatreaktion! Du Christian ar da det mest forudsigelige...

Mvh Søren


14. maj 2008 kl 15:24

Søren Fosberg

Re: Re: Re: Re: Re: Rejsehastighed

Paul - Effektive el-biler repræsenterer sammen med hybridbilen det første nybrud med det gamle design koncept for biler i 100 år. Jeg hilser det velkomment. Det er også på tide


14. maj 2008 kl 20:41

Jimmy Christiansen

Ang.:Re: Re: Re: Re: Re: Rejsehastighed

Ja, en mere energieffektiv bil som for eksempel en TH!NK city(kommer til DK senere i år). Den er optimeret til at transporter folk fra A til B komfortabelt og præsentabelt. Uden at slæbe rundt på en masse ekstra kilo og KW motoreffekt.
Det er ikke så effektivt som en RUF der er koblet sammen til et tog, men det er et skridt i den rigtige retning.

Og hvis bare afgifterne bliver som de er= ingen på elbiler. Så vil det ligge op til en voldsom fornyelse af bilparken.
Hovedparten af den danske bilpark er vel 10 til 20 år gammel, da det er det billigste at køre rundt i.
Og den grelleste del er dem der kører rundt i 2 års-biler: biler der lige akkurat kan synes, men kan køre. Og sådan en koster ca 3-6000kr(har tjekket d.d. på dba.dk).


Og lige en bemærkning til Søren angående mit tidligere regnestykke.

Af Søren Fosberg, 13.05.2008 kl 22:31
Mit regnestykke drejer sig om en bil til 200000 kr, afbetaling over 6 år, og afskrivning 100.000 kr (på de 6 år). 7% i rente, 5000 kr i vedligehold og service i gns/år. Desuden baserer jeg det på 120 km/dag (220 dage/år). Et groft regnestykke siger 53.000 kr/år.
---

Hvordan du kan afskrive og vedligeholde en bil for 8000 om året ved jeg ikke og renter betaler du åbenbart ikke.

Det skal jeg gerne forklare:

Mit regnestykke er også baseret på 220 arbejdsdage:(@ 220 arbejdsdage), men kun 60 km/dag.
Og det er nemt at holde afskrivning og vedligehold på 8000kr/år. Du har præsenteret omkostningerne ved en dyr ny bil. Så derfor syntes jeg det skulle vises med en mere økonomisk fornuftig bil:
Pris for bil: 5-30000kr lån ikke nødvendig eller koster ikke ret meget. Holbarhed 2 til 8 år og resten af de 8000kr/år til vedligehold(lidt vedligehold på den dyre(30000kr) og meget på den billige bil(5000kr)).
Dog satte jeg 6000kr/år til ansvarsforsikring, og vægtafgift på 4500kr fordi det er en dieselbil. Hvis man er elitebillist og kører benzinbil, så vil ansvarsforsikring og vægtafgift være billigere.


16. maj 2008 kl 22:59

Ole Kofod

En bemærkning, en stille undren og et råd

Hovedparten af den danske bilpark er mellem 0 og 10 år. Der er kører også ældre biler rundt, men såvidt jeg er orienteret er det de nyeste biler, som kører de fleste kilometer. Myte punkteret.
Dit regnestykke på årlige afskrivninger hhv. reparationer burde kunne indbringe en hoved- eller bibeskæftigelse som brugtvognsforhandler.

Det er jo meget skægt at se, at (også) denne debat er kommet til at dreje sig om RUF ret uforstyrret af det oprindelige emne. Efter at have hørt på det i nogle år kan jeg fortsat ikke lade være med at tænke (og spørge - med risiko for en lang redegørelse): hvis RUF er så fantastisk, hvorfor er der så ikke nogen investorer der har smidt de få mio. kr på bordet, der skal til og fået lavet en prøvebane/RUF-by? Systemet er jo nærmest blevet billigere med tiden, både faste og mobile anlæg.
Det kunne også blive spændende - i dobbelt betydning - at køre 200 km/t i sådan en lille fætter.

Og rådet: Hvis regeringen har bestilt en rapport OG COWI har været involveret i at lave den, så er der TO gode grunde til at være meget skeptisk over for bl.a. tal og konklusioner, ikke mindst dem der har med jernbane at gøre. Regeringen elsker gummihjul+asfalt og kender kun til skinnebåren transport i skåltaler.


19. maj 2008 kl 00:15

Søren Fosberg

Re: Ang.:Re: Re: Re: Re: Re: Rejsehastighed

Til Jimmy,

En ny bil ja, men ikke en dyr. Hvor meget luksus bil får man for 200.000 kr?

Du snakker om brugte biler til mellem 5 til 30.000 kr med restlevetid 2-8 år og alligevel ganske lidt til vedligehold.

Jeg synes det lyder helt urealistisk at du kan holde sådan noget gammelt bras kørende til den pris medmindre du er gør-det-selv mand, har en hugger til svigerfar og iøvrigt accepterer udslidt styretøj og bremser, vand silende ind overalt i regnvejr og et olieforbrug større end benzinforbruget.

Under alle omstændigheder kan man jo ikke ignorere de nye biler. Biler skal jo være nye før de bliver gamle.

Mvh Søren


19. maj 2008 kl 21:05

Jimmy Christiansen

Re: Re: Ang.:Re: Re: Re: Re: Re: Rejsehastighed

En ny bil ja, men ikke en dyr. Hvor meget luksus bil får man for 200.000 kr?

Meget, eksempler(Og her har jeg med vilje valgt 5-dørs modeller, så der er lidt til børnefamilierne):

Peugeot 207 Comfort Plus 1,6 HDi 5-dørs; 198.490 kr
Aircondition, El-ruder for, Fjernbetjent centrallås, 6 airbags - 2 foran + 2 sideairbags + 2 gardinairbags,
Fartpilot/-begrænser, 90 HK, ESP.

Peugeot 107 Comfort Plus 1,0 5-dørs; 124.390 kr
Servostyring, ESP, 4 airbags: 2 foran + 2 sideairbags, Højdejusterbart rat, Aircondition, Omdrejningstæller

Naturligvis skal nye biler også vises. og andelen af lidt ældre biler er nok mindre end jeg regnede med.
Men de nye behøver ikke være voldsomt dyre: 95-120000kr kan man godt få en god ny bil til.
Basisprisen for en 107ér er 99990 kr, og en Chevrolet Matiz starer ved 92995 kr.


Og det jeg ser som det grundlæggende emne i denne debat er primært pendling og det daglige transportbehov.
Og derfor fokuserer jeg på de transportformer der kan opfylde dette behov.


Men de brugte biler jeg omtaler er ikke så slemme som du udpensler; for så kunne de ikke kunne synes.
Det periodiske syn har fjernet en masse lig af den skuffe som du omtaler fra gaderne.
Jeg har naturligvis lagt noget ekstra oven i mit personlige bilbudget i de tal jeg har angivet, for jeg kan lave en del selv.
Men jeg forudsætter dog at man selv laver de helt simple rutinemæssige ting selv, som man kan lære på et aftenkursus i motorlære: skifte olie og oliefilter, skifte pærer, skifte viskerblade, skifte fra sommer til vinterdæk, og diverse andre småting.


13. jun 2008 kl 14:25

Frederik Teglhus

Re: Højhastighedstog i Tyskland (Danmark)

Den 4. maj hørte jeg på en tysk radiokanal "Welle Nord" at Tyskland ikke ville investerer yderlig i udbygning af motorvej (slutter i dag nord for Oldenburg)og jernbanen mod Puttgarten selv om Danmark vil bygge en bro over Femer Bælt til Tyskland. Mellem Neustadt og Fehmarn Sund ligger jernbanen i skarpe S-kurver, hvor hastigheden er maks 100 km/t. Jernbanen er iøvrig enkeltsporet helt frem til Puttgarten. Tyskerne finder åbenbart ikke der er trafikgrundlag for en udbygning af denne strækning, hvorfor skal vi så betale for en en bro over Femer Bælt og en højhastighedsstrækning ned over Sjælland for at kunne køre i "skridttempo" på den tyske side til Hamborg?
Der er selvfølgelig fornuft i at begynde at bygge nye jernbanestrækninger til højere hastighed i Danmark. Begyndelsen kan være en nybygget højhastighedsjernbane fra København via Køge N til Ringsted til min. 250 km/t , som vil gavne ret så mange pendlere og rejsende på hele Sjælland ved afkortning af rejsetider, som også fynboer og jyder ville nyde godt af på rejser til/fra København.
Rejsetiden for dagens tog til Sydsjælland, Falster og Lolland (Hamborg) kunne forkortes, hvis sydbanen blev opgraderet til 180 km/t (i dag 120-140 km/t) fra Ringsted til Vordingborg og til 200 km/t mellem Nykøbing F og Rødby Havn. På Lolland er maks. hastighed i dag for dieselmotorsæt (IC3) på 120 km/t i timen pga. sporets tilstand, da sporet ligger på duoblok-sveller fra 60-erne. Jernbanens kurveradier er udlagt til min. 200 km/t. De af DSB af DB lejet dieseltogsæt ICE-TD, som i dag kører til Hamborg, har en maks. hastighed på 200 km/t.
Så hvis regeringspartierne Venstre og Konservative virkelig mener at de vil satse på en bedre service til pendlere / rejsende øst for Storebælt, så skal der bygges en højhastighedsjernbane København - Køge N -Ringsted. Persontogene kan så fylde op på stop indtil Ringsted og så kører nonstop derfra til København med 180 / 200 km/t, som pt. er det maksimale tog i Danmark kan komme op på, hvis sporet ellers er bygget dertil. I Jylland kunne der afkortes i køretid mellem Aalborg og Fredericia, hvis der blev bygget en forbindelsesbane mellem Brabrand og Viby J ved Århus, så ikke alle persontog skulle ind til Århus H. En "billig" løsning, så man kan skære 10 - 15 min af rejsetiden.
Men generelt ingen hurtigere tog uden et bedre spor og jeg vil heller køre i et gammelt rødt tøg (nu folieblåt) med 160 km/t end jeg vil sidde godt og komfortabelt i et tog, der kan køre 180 km/t og kun komme frem med 80 km/t, som er gennemsnit på mange strækninger i Danmark.

mvh KB
Interessante betragtninger. Der bør kun bygges eller opgraderes til højhastighed hvor det er mest tiltrængt. Hvis vi kigger på strækningen Århus - København er det navnligt mellem Århus syd og Horsens at den nuværende linieføring er ekstremt forældet, da den bla tager en gigantisk omvej til små bondebyer hvor togene ikke har standset siden mor var dreng. Det samme gør sig gældene mellem Horsens - Vejle, og Vejle - Fredericia. Hvis vi snakker om egne højhastighedskorridorer er Middelfart - Odense et godt sted at starte, da intercity togene på denne strækning slet ikke standser i alle de stationsbyer som de kører igennem.


13. jun 2008 kl 15:00

Frederik Teglhus

Re: Re: Energiforbruget


Tid er penge, og hvis vi skal lave en stor satsning på et nyt RUF system mener jeg det er vigtigt at det bliver et tiltrækkende og fremtidssikret system.

En MAGLEV RUF svævemobil med en tophastighed på 500kmt lyder særdeles spændende i mine ører :-).
Du bliver ved med dit MAGLEV RUF.

Hvordan skal batterierne i RUF oplades hvis den svæver istedet for at rulle, og hvad med bremseevnen? Een ting er sikkert med MAGLEV RUF - hvis der sker et strømsvigt kan de ikke komme videre ved egen hjælp og hele lortet går i stå!

Hvis det primære argument for MAGLEV RUF er højere hastighed er jeg heller ikke enig, da jeg ikke ser nogen problemer i at opnå 300 kmt med den konventionelle RUF teknologi, forudsat at der er langt nok mellem knudepunkterne.


13. jun 2008 kl 15:06

avatar

Jon Bendtsen

Re: Re: Re: Energiforbruget


Tid er penge, og hvis vi skal lave en stor satsning på et nyt RUF system mener jeg det er vigtigt at det bliver et tiltrækkende og fremtidssikret system.

En MAGLEV RUF svævemobil med en tophastighed på 500kmt lyder særdeles spændende i mine ører :-).
Du bliver ved med dit MAGLEV RUF.

Hvordan skal batterierne i RUF oplades hvis den svæver istedet for at rulle, og hvad med bremseevnen? Een ting er sikkert med MAGLEV RUF - hvis der sker et strømsvigt kan de ikke komme videre ved egen hjælp, og hele lortet går i stå!

Batterierne kan vel oplades på samme måde som Transrapid oplader deres batterier. Ved hjælp af induktion?
Eltog går også i stå hvis strømmen går. Desuden virker ATC systemet ikke hvis strømmen går, er det så sikkert at køre videre selvom at du puttede en benzin? motor i?

Hvis det primære argument for MAGLEV RUF er højere hastighed er jeg heller ikke enig, da jeg ikke ser nogen problemer i at opnå 300 kmt med den konventionelle RUF teknologi, hvis der er langt nok mellem knudepunkterne.

Der er også andre fordele, fx. så slides maglev ikke lige så meget da der ikke er fysisk kontakt. Desuden slipper du for at hjulet går i stykker lige som med IC toget i tyskland for en del år siden.


13. jun 2008 kl 22:01

Jens Madsen

Re: Re: Re: Re: Energiforbruget

Desuden virker ATC systemet ikke hvis strømmen går, er det så sikkert at køre videre selvom at du puttede en benzin? motor i?

Jeg kan ikke tro, at der ikke er batteri backup.

ATC anvender muligvis signalledere langs togskinnen i stedetfor radiobølger til kommunikation, og hvis ikke radiobølger er backup, betyder det sandsynligvis at systemet sættes ud af drift, ved problemer med signallederne, eller senderne langs skinnen.

Som jeg ser det, er det lidt forældet - i dag vil kommunikation via mobilt internet, samdtidigt fra flere udbydere, kombineret med direkte radio mellem nære tog, sandsynligvis være at foretrække. Mistes kommunikationen, kan togene bremse. Det er meget usandsynligt, at samtlige mobiltelefoner og mobil internet udbydere, står af på samme tidspunkt. Så længe, der findes en mulighed for kontakt, via enten modem, eller via mobil bredbånd, gprs, eller andet, vil systemet kunne kommunikere. Samtidigt, er det billigt, fordi det kun kræver et bredbåndsabonnoment, samt et ubrugt mobilabonnoment (GPRS og talemodem), hos samtlige danske udbydere. Normalt bruges bedbånd, og kun nødstilfælde bruges "mobiltelefon" og "GPRS".
Hvis ikke tilstrækkeligt antal internet forbindelser er aktive, vil forsøges opnået kontakt via nødforbindelse via normal modem i mobiltelefon.
Derudover skal sikres, at alle jernbanestrækninger har flere mobilstationer og udbydere, der er samtidigt dækkende. Hvis alt svigter, er også mulighed for direkte radio kommunikation. Lamper, der er placeret på togene, vil også kunne kommunikere.

Kombineret med RFID kort, monteret på skinnerne, kan togene nemt se hvilke skinner de kører på. Og præcise informationer, kan opnås ved at sammenholde med omdrejningsmåleren på hjul, og ved at have tilstrækkelige antal RFID elementer på sporet, til at det er redundant, og nok, også i kritiske tilfælde (god tid før skiftespor, før skiftespor, efter skiftespor mv.) Sandsynligvis kan sædvanlige rejsekort anvendes, og skrues fast, eller der kan købes plastikskruer, der skrues ned i træet.


14. jun 2008 kl 00:06

Paul Christiansen

Re: Re: Re: Energiforbruget


Tid er penge, og hvis vi skal lave en stor satsning på et nyt RUF system mener jeg det er vigtigt at det bliver et tiltrækkende og fremtidssikret system.

En MAGLEV RUF svævemobil med en tophastighed på 500kmt lyder særdeles spændende i mine ører :-).
Du bliver ved med dit MAGLEV RUF.

Hvordan skal batterierne i RUF oplades hvis den svæver istedet for at rulle, og hvad med bremseevnen? Een ting er sikkert med MAGLEV RUF - hvis der sker et strømsvigt kan de ikke komme videre ved egen hjælp og hele lortet går i stå!

Hvis det primære argument for MAGLEV RUF er højere hastighed er jeg heller ikke enig, da jeg ikke ser nogen problemer i at opnå 300 kmt med den konventionelle RUF teknologi, forudsat at der er langt nok mellem knudepunkterne.

http://www.windana.com/guided/...html

"Linear generators integrated into the levitation magnets supply energy, without physical contact, to the levitation and guidance magnets as well as for on-board power. In this way, overhead wires are not required for the Maglev system. On-board aircraft-style batteries, also charged via the linear generators, provide backup power for vehicle levitation, guidance and passenger comfort functions (lighting, ventilation) and allow the vehicle to always brake to a safe, controlled stop in the event of a propulsion system or power failure.

At speeds below 80 kmlh, vehicle power is supplied by the on-board batteries, while at higher speeds enough power is generated by the linear generators to cover both vehicle requirements and battery charging. When the train is sitting at a station, power pick-ups swing down to connect to guideway power rails to recharge the vehicle batteries. "




Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.