Så er der igen sået tvivl om IPCC's vurdering af de globale havstigninger. Et finsk/engelsk forskerhold mener, at verdenshavene vil stige med 0,8-1,5 meter frem til år 2100 - hvilket er betragteligt mere end forudsigelsen på 18-59 cm fra IPCC - In­ter­go­vern­men­tal Panel on Climate Changes.

Forskerholdet fra Proudman Oceanographic Laboratory (POL) i England fremlagde deres resultater på det årlige møde i European Geosciences Union i Wien, hvor geoforskere fra hele Europa for nylig mødtes til seks dages videnudveksling.

Fra Danmark deltog bl.a. professor i meteorologi Eigil Kaas fra Niels Bohr Institutet, og han er også blandt de forskere, der mener, at IPCC er for konservative i deres prog­no­ser.

»Det er rimeligt sandsynligt, at vandstanden om 100 år vil være mere end en meter højere, end den er i dag. Det er ikke noget, man kan sige med 100 procents sikkerhed, men personligt ville jeg i hvert fald ikke købe et hus i dag, som ligger lavere end det - det ville jeg betragte som en dårlig investering«, siger Eigil Kaas.

Forskerne fra POL har set på temperaturer og vandstande i havene gennem de sidste 2.000 år. Fra de sidste 300 år findes der detaljerede optegnelser, mens der i årene før ikke er nedskrevet synderligt mange opmålinger. Til gengæld har forskerne f.eks. studeret aflejringer i gamle romerske havbassiner og ad den vej fået et godt indtryk af vandstanden for ca. 2.000 år siden.

Stærk stigning fortsætter
»Frem til år 1800 steg vandstanden med samlet cirka otte cm. Men nu går det stærkt; i det 20. århundrede var stigningen 19 cm - og det vil fortsætte,« pointerer Svetlana Jevrejeva fra POL.

Hun vurderer, at vandstanden vil være 0,8-1,5 meter højere om 100 år end i dag. Det er væsentligt mere end IPCC's vurderinger på højst 59 cm. Men det er mindre end mange andre forskeres bud.

Tidligere i år har Nasa-forskeren Eric Rignot vurderet stigningen til at blive op til 2,5 m. For få uger sigen lød det '7,5 m' fra James Hansen ved Goddard Institute for Space Studies.

»Der er ikke tale om utroværdige skræk­scenarier, når klimaforskere går ud med vurderinger, der går over IPCC's vurderinger,« mener Eigil Kaas.

Han peger på, at der er to væsentlige årsager til de stigende vandstande, og at IPCC kun har indregnet den ene i de nuværende beregninger.

Den første årsag er de stigende temperaturer. Når vand bliver varmere, udvider det sig og kommer derfor til at fylde mere. Det vil få vandstanden til at stige.

Den faktor er der taget højde for i IPCC-beregningerne.

Smeltevand ikke medregnet
Den anden årsag er, at havene får tilført enorme mængder smeltevand fra de smeltende iskapper i især Grønland og Antarktis.

Afsmeltningen er acceleret voldsomt de seneste år - helt præcist hvordan det foregår er dog stadig usikkert, og da det er vanskeligt at lave simuleringer og computermodeller af smelteprocesser, man ikke helt forstår, har IPCC undladt det.

Både Antarktis og Grønland smelter langt hurtigere end forventet. Iflg. geofysikeren Beata Csatho fra University at Buffalo er det først for ganske nyligt, at forskere har forstået, at en gletscher kan miste enorme mængder is uden at man umiddelbart kan se det.

Det er ikke nok at holde øje med, om et stykke is brækker af en gletscher og glider ud i havet og smelter. Gletschere og indlandsis mister for eksempel også vand, når indre usynlige dele af iskolosserne smelter og løber ud i det omgivende hav ad indre skjulte kanaler. Kanaler af smeltevand har også den effekt, at de kan ?bære? en gletscher mod havet, fordi gletscheren glider af sted på de underliggende kanaler/lag af smeltevand.

I februar offentliggjorde Beata Csatho sine resultater fra Jakobshavn Isbræ i Grønland, der afslører, at overraskende mange forskellige smeltemekanismer er på spil.

»Hvis den nye viden om dynamikken i Grønlands is bliver indregnet i IPCC's modeller, vil IPCC's vurdering af den globale vandstigning blive dobbelt så høj som den er nu,« mener Beata Csatho.