Partikelaccelerator sagsøgt: Vil den skabe sort hul, der opsuger Jorden?
En amerikansk fysiker har sammen med en spanier anlagt sag mod Cern og en række amerikanske forskningsmyndigheder i et forsøg på at stoppe den gigantiske partikelaccelerator i Schweiz. De frygter, at kollisioner skaber et sort hul, der kan suge hele Jorden, måske endda hele Universet, til sig.
Kan disse lange rør i partikelacceleratoren LHC skabe et sort hul, som får Jorden til at gå under, spørger sagsøgerne i en amerikansk retssag.
Fakta: Large Hadron Collider
Omkreds: 26.659 meter
Tryk: 10^-13 atm. (ultrahøj vakuum)
Partiklernes antal omdrejninger i sekundet: 11.245
Antal dipolmagneter til afbøjning: 1.232 (nedkølet til 1,9 Kmed superflydende helium)
Antal quadropolmagneter til fokusering: 858
Maksimal kollisionsenergi: 14 TeV for protoner og 1.150 TeV for blyioner
Effektforbrug: 120 MW
Tema
Læs også
Læs mere om
Når protoner smadrer sammen med ufattelig høj kraft for at genskabe tilstanden 0,000000001 sekund efter Big Bang, risikerer Jorden at gå under. For den kraftige kollision inde i den partikelaccelerator, som snart er klar til brug 100 meter under jorden uden for schweiziske Geneve, kan føre til et sort hul, som opsuger alt materiale på vores planet – ja, måske endda i hele Universet.
Ifølge Walter Wagner, der har studeret fysik og forsket i kosmisk stråling på det californiske Berkeley-universitet, men som i dag driver en botanisk have på Hawaii, er det ikke sikkert, at det sorte hul bliver til virkelighed. Men det er bare heller ikke givet, at det ikke gør, hævder han.
Derfor har Walter Wagner sammen med spanieren Luis Sancho stævnet Cern, som står bag Large Hadron Collider (LHC), den 27 kilometer lange og 22 milliarder kroner dyre partikelaccelerator, ved retten i Honolulu. Kravet er, at partikelacceleratoren ikke tages i brug, før der ligger en ordentlig risikovurdering.
Der er lavet flere gennemgange af risikoen ved eksperimenterne i LHC. Ingen af dem har fundet noget at klage over. Men Walter Wagner hævder, at undersøgelserne er stærkt mangelfulde, og at partikelacceleratoren forbryder sig mod EU’s forsigtighedsprincip.
Nu behøver Cern ikke at tage et sagsanlæg ved retten i Honolulu alvorligt, da dommerne der ikke bestemmer over Schweiz. Men de to sagsøgere har også stævnet en række amerikanske myndigheder og det amerikanske fysiklaboratorium Fermilab, som har leveret de superledende magneter, der accelererer partiklerne.
Hvis en amerikansk domstol tvinger Fermilab til at trække sig ud, kan LHC ikke fungere, konkluderer Walter Wagner.
Siden stævningen blev indleveret 21. marts, har en række internationale medier skrevet om retssagen. En række eksperter og officielle talsmænd for Cern har afvist risikoen for et altopsugende sort hul som tæt på at være fri fantasi.
Et fremherskende argument er, at kosmiske stråler i Universet indeholder langt mere energi, end protonerne bliver udsat for i LHC.
»Hvis LHC kan skabe mikroskopiske sorte huller, så ville kosmisk stråling allerede har skabt langt flere. Da Jorden stadig er her, er der ingen grund til at tro, at kollisioner inden i Cerns accelerator er skadelige,« argumenterer dr. Lyn Evans, der står i spidsen for at bygge LHC, således i medier fra sin walisiske hjemegn.
Det gavner heller ikke Walter Wagners sag, at han allerede i 1999 gik til domstolene for at få stoppet den amerikanske Relativistic Havy Ion Collider. Den sag blev ifølge New York Times afvist i 2001. Den amerikanske accelerator, der benytter guldioner og kun er en 30. del så kraftig som LHC, har fungeret uden uheld siden 2000.
De amerikanske myndigheder er dog nødt til at tage den nye retssag alvorligt, og det amerikanske justitsministerium skal repræsentere det sagsøgte energiministerium ved det første retsmøde, som er planlagt til 16. juni.
