Dansk ph.d.-studerende bag gennembrud i udforskningen af Solen

Christoffer Karoff fra Aarhus Universitet har påvist, at der er en sammenhæng mellem lydbølgerne på Solen og de udbrud, hvor stjernen slynger store mængder af plasma langt ud i rummet.

Af Thomas A. E. Andersen ,  tirsdag 29. apr 2008 kl. 11:49

Ph.d.-studerende Christoffer Karoff har sammen med lektor Hans Kjeldsen fra Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet benyttet data fra ESA’s Soho-rumsonde til at påvise, at der er sammenhæng mellem soludbrud og de høje toner, som vores stjerne nogle gange udsender. Normalt kan vi kun opfatte Solens baggrundsstøj som en lavfrekvent brummen.

»Jeg blev så glad, følelsen er ubeskrivelig. Det er det største gennembrud inden for solforskningen i årevis,« siger Christoffer Karoff til videnskab.dk.

»Opdagelsen giver os en langt bedre forståelse af, hvad der foregår i Solen og i andre stjerner. Derudover gør den det muligt for os at på længere sigt at kunne forudsige, hvornår de næste soludbrud vil ske,« tilføjer han.

Den yderste fjerdel af Solen indre er en konstant malmstrøm varm gas. Turbulens i dette område skaber bølger, som spreder sig ud over Solens overflade. Det får overfladen til at hæve og sænke sig i sindrige mønstre.

Med hjælp af Soho har Christian Karoff studeret, hvordan bølgerne bevæger sig rundt på overfladen. Specielt en såkaldt fem-minutetrs-oscillationen med en frekvens omkring tre millihertz har leveret en masse information.

Christoffer Karoff og Hans Kjeldsen opdagede, at fem-miutters-oscillationen lignede de mønstre, som fremkommer, hvis der regelmæssig bliver slået på en klokke, men der manglede noget i forståelsen af Solen.

Derfor begyndte de at lede efter en forklaring og fandt en sammenhæng mellem stigningen i lyden og soludbruddene. Christoffer Karoff påpeger, at sammenhængen var så slående, at der slet ikke var tvivl.

Et tilsvarende fænomen kendes fra Jorden efter jordskælv. Efter Sumatra-Andaman-jordskælvet i 2004 ringede hele Jorden med seismiske bølger som en vibrerende klokke i flere uger.

Nu skal forskerne til at forstå de mekanismer som gør at soludbrudene skaber oscillationerne. Ifølge Christoffer Karoff er man endnu ikke helt sikker på, hvordan det foregår. Desuden vil han lede efter tilsvarende sammenhænge med oscillationer i andre stjerner.

De danske resultater bliver offentliggjort i det kommende nummer af tidsskriftet The Astrophysical Journal letters.