En ny amerikanske linse giver både håb om, at vi kan oplade mobiltelefonen og andre elektroniske apparater trådløst og om at holde liv i Moores lov og dermed få stadig hurtigere computerchips.

Forskere fra University of Michigan, som har fremstillet en prototype på linsen, ser i hvert fald store perspektiver, efter det er lykkedes at bryde den nuværende diffraktionsgrænse. Den grænse gør, at det i dag er umuligt at fremstille linser, der kan fokusere lys ned til mindre end halvdelen af dets bølgelængde.

Andre forskere har tidligere haft succes med tilsvarende linser, men de benytter såkaldte metamaterialer, som også kan indgå i en usynlig kappe. De materialer er meget komplekse og derfor næppe egnede til massefremstilling, skriver New Scientist.

Den nye superlinse, som kun er 127 um tyk, består derimod af en blanding af teflon og keramik med en overside med kobber.

»Det geniale ved linserne er, at de er flade og kan fremstilles ved hjælp af traditionel fotolitografi, som allerede anvendes til produktion af halvledere,« siger Anthony Grbic, der er den ene halvdel af forskerparret, i en pressemeddelelse.

Med linserne er der lykkedes at fremstille mønstre med dimensioner der 20 gange mindre end de bølger, som sendes gennem linserne. Det er altså ti gange bedre end den nuværende diffraktionsgrænse.

Indtil videre er det lykkedes at få linserne til at fungere med mikrobølger, men på længere sigt er det meningen at forsøge med almindeligt og infrarødt lys, som anvendes i traditionel litografi.

Linserne anvendes i den fotolitografiske proces, der tegner mønstrene, som udgør komponenterne på halvlederne. Med opfindelsen vil det være muligt at forlænge levetiden for Moores lov, der angiver, at antallet af transistorer på det samme areal fordobles for hver 18 til 24 måneder.

De nye linser kan også hjælpe med at udvikle en teknik til trådløs overførsel af strøm, fordi de kan skabe mere energitætte stråler med elektromagnetiske bølger, forklarer Anthony Grbic til New Scientist.