Skindød jernbane genopstår i USA
USA’s banegodsindustri rider på tidsånden: Stigende udgifter til brændstof får amerikanerne tilbage på sporet.
Mens de danske godsspor bliver nedlagt på stribe, ekspanderer godsjernbanen i USA i et hidtil uset tempo.
Det er øget handel med omverdenen og voksende udgifter til lastbilbrændstof, som har genoplivet den ellers hendøende amerikanske godsbane. Det sker, samtidig med at den danske regering gør det attraktivt at flytte godstransport fra tog til lastbiler ved at åbne for kørsel med 60 tons tunge modulvogntog.
I USA fører jernbaneindustrien sig til gengæld frem som det miljøvenlige alternativ. Hvor DSB Gods i Danmark var kendt for at være den største transportør på gummihjul, bliver de amerikanske godstog mere og mere benyttet af vognmandsfirmaer. Således er UPS jernbanens største kunde.
For 47 milliarder kroner nye spor
I 2002 sagde de amerikanske jernbaner farvel til 4.700 arbejdere. Fire år senere ansatte de flere end 5.000.
På landsplan er jernbanernes overskud fordoblet siden 2003, aktiekurserne er på himmelflugt. Det største baneselskab, Union Pacific, er tredoblet i værdi siden 2001, skriver Washington Post.
Så alene i år vil banerne anvende 47 milliarder kroner på at bygge nye spor m.v. for at skaffe plads til den kraftigt voksende godstrafik. Transportministeriet forudser, at godstonnagen på jernbanen i 2035 vil være vokset med næsten 90 procent.
Selv vurderer industrien, at en udbygning af jernbanen til at klare godsfragt i den størrelsesorden vil koste knapt 700 milliarder kroner. Deraf vil jernbaneselskaberne selv komme med de 450 milliarder, siger de. Resten skal komme fra de offentlige kasser.
Billigt brændstof tog livet af banen
I 1970’erne resulterede stramme regler, billig lastbilbrændstof og masser af plads på det interstatslige motorvejssystem, at jernbaneindustrien blev udsultet, og mange baneselskaber gik konkurs. USA's 450.000 km jernbanespor ændrede sig til et net af langsomme, dårligt vedligeholdte strækninger – så forsømte, at de gav efter for selv stillestående tog.
Men et globalt marked i udvikling har sat fut i banen og behovet for – for første gang i 80 år – at bygge nye spor. Også Kinas umættelige efterspørgsel på kul og en voksende amerikansk efterspørgsel på kinesiske produkter har medført mere godsbanetrafik til de nodvestlige havne på deres vej mod Fjernøsten.
Kul fylder stadigvæk mest, men det er skibscontainere med biler, legetøj, møbler og alverdens andre produkter der har sat gang i udbygningen.
Syv jernbaneselskaber sidder på næsten al amerikansk import og eksport. Og selskaberne tiltrækker selv big-money-investorer, der skraber aktier til sig, så hurtigt de er tilgængelige.
Også passagertogstrafikken er vokset – seks procent siden 2006.
6
