CT-scannere hjælper retsmedicinere med at finde dødsårsagen
På ti minutter kan en CT-scanner give et detaljeret billede af for eksempel et trafikoffers skader. Politiet kan bruge de hurtige oplysninger i jagten på en eventuel flugtbilist.
På dette CT-scanningsbillede af et trafikoffer kan man tydeligt se, hvor de forskellige knoglefragmenter og splinter har placeret sig efter skaden, hvor hjerneskallen blev knust. (Foto: Vicestatsobducent Peter Mygind Leth)
Læs også
Dokumentation
Danske retsmedicinere er blandt de første i verden til at bruge CT-scannere i deres arbejde med at undersøge de lig, der bliver indleveret til obduktion på landets tre retsmedicinske institutter.
CT-scannerne kan ikke erstatte de traditionelle obduktionsmetoder, men de kan ofte give retsmedicinerne supplerende oplysninger, og i knap ti procent af tilfældene kan de afsløre selv voldsomme skader, der ikke kan ses ved en traditionel obduktion.
Vicestatsobducent Peter Mygind Leth har scannet omkring 300 døde, der er indleveret til obduktion på Retsmedicinsk Institut ved Syddansk Universitet i Odense siden februar 2006. Han har fået et godt overblik over instituttets dual slice spiral-scanners fordele og ulemper i retsmedicinen.
Værdifuldt redskab
»Scanneren er for eksempel et meget værdifuldt redskab, når vi skal undersøge mennesker, der er døde af læsioner. Scanningsbilledet giver et godt overblik over knoglebrud og placeringen af løsrevne knoglefragmenter in situ - det vil sige, at vi præcist kan se, hvor de befinder sig,« fortæller Peter Mygind Leth.
»Når man for eksempel dissekerer et svært knust kranium ved en obduktion, falder brudstykkerne fra hinanden, og så kan man ikke lige så let overskue deres oprindelige placering,« forklarer han.
Især ved obduktionen af trafikofre, der kan have mange brud og læsioner, er CT-scanneren god.
Det tager kun ti minutter at scanne et lig, så retsmedicinerne kan meget hurtigt danne sig et endog meget detaljeret billede af et trafik- eller voldsoffers skader. Politiet kan for eksempel meget hurtigt få at vide, hvor højt oppe på benene et trafikoffer er blevet ramt af en bil, og med den oplysning kan politiet straks gå på jagt efter en eventuel flugtbil med en kofanger i tilsvarende højde.
Også vanskeligt tilgængelige anatomiske områder kan bedre undersøges med en CT-scanner.
Peter Mygind Leth giver et eksempel: En mand kom ind efter at være blevet trampet ihjel af en hest. Den traditionelle obduktion kunne ikke præcisere dødsårsagen nærmere end "svære kvæstelser i brystet". CT-scanningen derimod afslørede mere præcist, hvad der var sket: Hesten havde trampet manden så hårdt, at den ene lunge var klappet sammen, og et overtryk i den ene lungehule havde presset hjertet sammen.
De første scanninger
Sammen med lægen Søren Christoffersen, også fra Retsmedicinsk Institut ved Syddansk Universitet, har Peter Mygind Leth netop offentliggjort en detaljeret undersøgelse af de første 150 scanninger på instituttet i Ugeskrift for Læger.
Resultaterne er baseret på undersøgelsen af 100 mænd og 50 kvinder. 68 af dødsfaldene var naturlige. 58 skyldtes ulykker. 15 var selvmord. To var drab, og syv kunne ikke opklares.
I 14 tilfælde (9,3 pct.) stillede CT-scanneren væsentlige diagnoser, som ikke blev fundet ved den traditionelle obduktion.
Det var fem knoglebrud i arme eller ben, et bækkenbrud, tre knoglesvulster, to punkterede lunger og to tilfælde af væskeansamling i den ene lungehule med svært sammenpresset hjerte til følge.
Scanneren opdagede også, at der i et tilfælde ikke var tale om en punkteret lunge, hvilket der ellers havde været mistanke om.
»Men der er også mange tilfælde, hvor en scanning ikke kan stille vigtige diagnoser. I 51,3 pct. af tilfældene stillede retsmedicinerne under deres traditionelle obduktion diagnoser, som CT-scanningerne ikke opdagede. Så CT-scanningen er ikke et redskab, der kan erstatte den traditionelle obduktion,« siger Peter Mygind Leth.
Især når en person er død af infektioner, blodpropper i hjertet eller forgiftning kommer CT-scanneren til kort - den opgave kan i stedet klares af for eksempel mikroskopi-undersøgelser af vævsprøver eller kemiske undersøgelser af en blodprøve.
I Danmark står der en CT-scanner på alle landets tre retsmedicinske institutter i København, Århus og Odense. I Schweiz og Holland står der også CT-scannere, og i Storbritannien har man en transportabel CT-scanner. Også Australien er med, men ellers har kun ganske få landes retsmedicinere erfaring med scanning.
»Vi er stadig ret få, der arbejder med dette her. Men jeg vil tro, at andre lande snart følger efter, når de hører om vores resultater,« mener Peter Mygind Leth, der netop har været vært for det første internationale møde om CT-scanning i retsmedicin.
* En CT-scanning er en form for røntgenundersøgelse, der kan give detaljerede billeder af kroppens indre organer. Ved scanningen fotograferes en række tværsnitsbilleder i forskellige positioner, hvorefter en computer beregner billedet og viser det på en skærm. CT står for Computer Tomografi – tomografi kommer af græsk, hvor tomos betyder afsnit og grafein betyder skive.
* En CT-scanner bestråler patienten fra et røntgenrør, som roterer omkring patientlejet. Forskellige typer væv svækker røntgenstrålerne på forskellig måde. Strålerne opfanges af sensorer, der registrerer strålernes styrke og sender dem videre til en computer. Computeren bearbejder de registrerede data og omdanner dem til et to- eller tredimensionelt billede, der vises på en skærm.
Kilde: Cancer.dk, Netdoktor.dk






