I mange af de stalde, hvor forsøgsdyrene holder til på den tidligere Landbohøjskole i København, er radioen tændt. Formålet er ikke kun at underholde dyrepasserne, men i lige så høj grad at forhindre rotterne i at blive stressede af de andre lyde i staldene. F.eks. de lyde, der opstår, når dyrepasserne åbner dørene eller lader en kasse dumpe ned på gulvet.

Men spørgsmålet er, om rotter kan li' radio. Biolog Thomas C. Krohn fra det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet vil i en ny undersøgelse se nærmere på sagen, for han har en tese om det modsatte: At rotter ikke bryder sig om at befinde sig i et rum, hvor lydtapetet er radioprogrammers evige vekslen mellem musik og snak, men foretrækker ... noget andet.

Mindre variation
For brugerne af forsøgsdyr har det stor betydning at få afklaret hvilken baggrundslyd, der virker bedst:

»For os er det interessant at vide, hvilke miljøer, der stresser dyrene mindst muligt. Dyr, der ikke er stressede, er relativt ens i deres reaktionsmønstre. Det gør, at variationen i forhold til mere stressede artsfæller bliver mindre. På langt sigt vil det betyde, at vi kan klare os med færre forsøgsdyr. Så hvis vi finder ud af, at rotter ikke trives med den tændte radio, men bedre med muzak, elevatormusik eller Mozart, ja så er det det, man skal spille,« siger dyrlæge Jan Ottesen, der leder dyreafdelingen hos Novo Nordisk.

Thomas C. Krohns undersøgelse foregår i regi af det tværvidenskabelige center i København, Calar. I et foreløbigt studie gav Krohn rotterne valget mellem to rum. I det ene kørte der en times sløjfe af P3 programmerne 'De sorte spejdere' og 'Go' morgen P3'. Typisk for disse to programmer er, at talestrømmen ikke er ensartet. Der er derimod ofte flere mennesker, der taler i munden på hinanden. Altså en lyd med meget brudte flader. I det andet var der hvid støj (en konstant summen) af ret høj styrke, 60 dB.

Rummet med lyden fra radioprogrammerne valgte rotterne gerne fra. I stedet valgte de at være i rummet med den hvide støj. I det videre studie skal rotternes blodtryk, temperatur og puls også måles gennem en lille sensor. Derigennem vil man få en klar indikator af rotternes stressniveau, når de udsættes for den ene slags musik og den anden slags støj.

»Der er i hvert fald noget i min forundersøgelse, der tyder på, at de er i stand til at registrere, hvad de hører. Måske er det lange perspektiv, at vi får så stor viden om, hvilken lyd, der fremmer rotternes trivsel, at vi kan få forsøgsrotter til at komme sig hurtigere efter en operation,« siger han.

Calar er en forskningsgruppe bestående af forskere fra offentlige og private institutioner med fokus på forbedring af velfærden for dyr og mennesker i forsøgsdyrsfaciliteter. Centeret blev startet som et interessefællesskab for forskere fra det tidligere Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, Scanbur A/S og Novo Nordisk ­A/S.
Fra 1. januar 2005 kom LEO Pharma A/S med i samarbejdet, og fra 1. januar 2006 Afdelingen for Eksperimentel Medicin ved Københavns Universitet og Lundbeck A/S.