Akvaplaning, oversvømmede og sammenstyrtede veje. Det er, hvad man i dag kan møde på de danske veje efter kraftige regnskyld. Men under vejen lurer en skjult trussel. For når dræn og afvandningssystemer ikke kan følge med de stadig kraftigere regnskyl, løber vandet ind i vejens fundament og gør konstruktionen ustabil. Det fører med tiden til revner og huller i asfalten.

Derfor vil vi om 30 til 60 år kunne opleve motorveje, der mest af alt ligner en udtjent landevej i Rumænien.

For at forhindre det scenarium skal de danske veje opgraderes til at kunne modstå regnskyl og storme af subtropisk karakter, som fremtidens klimaforandringer bringer med sig.

Derfor er Vejdirektoratet i gang med at udarbejde en plan for, hvordan vejene skal tilpasses fremtidens danske klima.

»Det helt store problem fremover er de ekstreme vandmasser, som falder på kort tid. De danske vejes dræningssystemer, grøfter og kloakker er ikke dimensioneret til de kraftige regnskyl,« siger Michael Kenneth Quist fra Vejdirektoratet.

I løbet af de sidste 25 år er de største regnskyl blevet 20-25 procent kraftigere i Danmark.

Men hvad skal der gøres for at sikre, at akvaplaning ikke bliver et almindeligt fænomen, og vejene ikke kommer til at stå under vand, som det skete i 2007 i Greve Kommune, hvor gummibåde blev mere anvendelige transportmidler end biler?

»Vejenes vandafledningssystem skal kunne håndtere en større kapacitet i takt med, at regnmønsteret ændrer sig,« forklarer Peter Nielsen, projektingeniør for ingeniørfirmaet Orbicon, som har rådgivet Vejdirektorat om, hvordan klimaforandringerne kan takles.

Det kræver mere dræn i vejene, dybere grøfter, samt renovering og etablering af regnvandsbassiner.

Vandbassiner skal optimeres
Vandafledningssystemer bliver dimensioneret ud fra en vurdering af, hvilke konsekvenser det vil få, hvis afvandingssystemet ikke kan følge med nedbøren, og hvor tit det kan accepteres, at det sker.

Man kigger på de værste regnfald, der har været over en toårs-, femårs- og tiårsperiode, sammenholdt med prognoser for fremtidens danske klima. Derudfra vægtes, hvor meget et system skal kunne holde til.

»Hvis og når det går galt, hvad er følgeskaderne så? Er det en oversvømmelse af et markareal, kan man måske leve med det hvert andet år, men hvis det er en oversvømmelse af en motorvej eller nogle bebyggede arealer, kan det måske ikke tolereres hvert andet år, men derimod kun hvert tiende eller tyvende år«, forklarer Peter Nielsen.

Der findes retningslinjer i vejreglerne for, hvor tit man vil tillade forskellige bebyggelsesområder at blive oversvømmet. Derfor gælder det om at få identificeret de marker eller fodboldbaner, som kan fungere som vandbassiner og naturlige vandafløb under kraftige regnskyl.

Og netop de eksisterende regnvandsbassiner er noget af det første Vejdirektoratet vil kigge på.

»Mange af dem er fyldt med snavs efter mange års drift, uden særlig vedligeholdelse,« siger Michael Kenneth Quist, Vejdirektoratet.

Rensning af bassinerne er en-her-og-nu-løsning, der kan bringe systemet tilbage på dets oprindelige kapacitet over de næste ti år.

Blåplet-kort udpeger farezoner
Orbicon er gået i gang med at identificere de relevante forbedringer og indsatsområder. Et arbejde som vil strække sig ind i 2009. Rådgivningsfirmaet tør endnu ikke byde på, hvor meget regningen løber op i i kroner og ører.

Ifølge Knud A. Pihl fra Vejteknisk Institut gælder det om at danne sig et overblik over problemerne, før man kaster sig hovedkulds ud i panikløsninger.

»Et af vores projekter går på at få lavet et blåplet-kort, som identificerer de steder, hvor den er særlig gal med vand på de eksisterende veje. Der skal der så sættes ind. Derudover skal de ændrede klimaforhold indtænkes i alle nye anlægsarbejder fremover. Vi behøver ikke skifte vejene ud fra Gedser til Skagen,« siger vejforskeren.

Fra 2009 til 2012 skal han lede et program inden for klima og miljø, der skal udforske, udvikle og afprøve netop de vejtekniske løsninger Danmark får brug for til at imødegå det voldsommere klima. Derefter er det op til Vejdirektoratet og kommunerne at gøre brug af dem.

Den skjulte trussel
Ifølge Michael Kenneth Quist kan det være et problem, hvis man udelukkende koncentrerer sig om at forhindre de synlig konsekvenser af klimaændringerne, som akvaplaning, oversvømmelser og underminering og sammenskred af vejene.

Selvom de fænomener allerede i dag gør vejene farligere at færdes på, er det fra et økonomisk synspunkt en anden skjult trussel, som man ifølge Michael Kenneth Quist skal være opmærksom på i forbindelse med de større vandmængder.

»Problemet er tilbageløb i vejkassens bundsikring og bærelag. Det sker, når vandet ikke kan løbe ud af vejgrøfterne og derfor løber tilbage igennem vejens dræn, så der kommer vand i vejkassen. Hvis det sker for tit, kan det gøre vejen ustabil på længere sigt. Det giver store huller og revner i asfalten, som tvinger hastigheden ned. Derfor kan det betyde, at der om 30 til 60 år skal lægges 20 kilometer motorvej om.«

Med dagens priser på en kilometer motorvej vil den regning løbe op i 700-1.600 millioner kroner, afhængigt af antal af broer med videre.

Michael Kenneth Quist peger på, at investeringer i vejene nu er givet godt ud, og at det er vigtigt at få lavet en risikovurdering af, hvor der skal sættes ind.

Knud A. Pihl er enig i, at det gør veje ustabile på langt sigt, hvis de står under vand. Dog peger han på, at forskerne endnu ikke ved, hvor skadeligt vand i vejkassen er for vejene.

Varslingssystem skal etableres
Vejforskeren mener også, at det er en god idé at etablere et varslingssystem og et beredskab, som kan hjælpe bilister, der er fanget i vandmasserne. For eksempel blev titusinde trafikanter sidste sommer fanget i tolv timer på motorvejen M5 i England under et kraftigt regnskyl.

»Man kan forestille sig, at vi skal have varslingssystemer, der advarer bilister om at køre ud, når der er store vandmasser undervejs. Samtidig kunne man have et beredskab, som kan bringe nødhjælp ud til nødstedte trafikanter,« siger Knud A. Pihl.

Også Vejdirektoratet arbejder med planer om at etablere et varslingssystem.

- Vejdirektoratet udarbejder hvert år en investeringsplan for Transportministeriet. I år har Vejdirektoratet i et tillæg til investeringsplanen skrevet et notat, der medtænker effekterne af klimaforandringerne på de danske veje. Notatet beskæftiger sig også med, hvordan problemerne kan forebygges. På Vejteknisk Institut i Fløng arbejder man med at finde tekniske løsninger på udfordringerne.

- Klimaforandringerne er også blevet et varmt emne i international vejforskning. Der udveksles erfaringer i et europæisk samarbejde. Danmark kan især lære af forholdene i England og Holland, hvis klima minder om vores.

- Klimaministeriet udgav i marts en strategi for tilpasning til klimaændringerne i Danmark, der blandt andet også beskæftiger sig med de danske veje.