"Pas nu på. Pas nu på," lyder den velmenende advarsel fra mine omgivelser, især fra min mor. Når min 'to do'-liste er på længde med den kinesiske mur, når hjernen er tæt på kernenedsmeltning, når jeg mister overblikket, og den ellers så befriende nattesøvn bliver infiltreret af spekulationsspind, så er mine nærmeste der, venligt, men bestemt.

Jo tak, jeg ved det godt. Jeg skal nok passe på. For jeg har været ramt af stress. Jeg tilhører den trendsættende inderkreds, der har stresset mig selv til sygdom og er således en af dem, der ikke bare taler om stress ved middagsselskabet, men faktisk også har både været sygemeldt, medicineret og i terapi.

Der er status i stress
Så ved I det, nu er det sagt. For der er ganske vist stadig status i at være stressramt, men kun så længe, man samtidig kan signalere: Jeg har styr på det. Tro mig, når stress ender i sygdom, så forstummer snakken ved middagsselskabet, så bliver stress et tabuemne, ingen tør forholde sig til.

I Danmark år 2008 er stress stadig en tilstand, man godt kan bryste sig af at være i. Enkelte krusninger i debatten om vores arbejdsliv antyder, at god tid er det nye mantra, men det at give sig god tid er ikke slået igennem.

Det er stadig velanskrevet at kokettere med 60-70 timers arbejdsuge - fordi man er ganske uundværlig på sit job - at tage en MBA, en ph.d. eller en masteruddannelse samtidig, løbe halvmarathon i weekenden og ind imellem tilse sine tre, iøvrigt velopdragede, børn. Og hvor er det hårdt. Stresshovederne kunne ikke drømme om at ændre livsstil eller karriereog for mange går det galt.

Nu styrer jeg selv - næsten
Nå, men jeg er forlængst ude over den krise. Jeg har gjort op med de ting i livet, der stressede. Jeg har først og fremmest skiftet jobbet ud og er særdeles opmærksom på kroppens fysiske og psykiske stresssignaler. Nu styrer jeg selv kravene og antallet af arbejdstimer. For det meste.

Alligevel bliver jeg gang på gang fanget i mit eget spind, og kroppen slår alarm. Når jeg siger ja til for mange opgaver på én gang og dermed både mister overblik og nattesøvn.

Og derfor sidder jeg her. Sammen med ti andre kursister i et konferencemandag morgen med cand.psych. Johnny Shultz i midten som guide til indre styrke og ydre ro. Han er en af Danmarks mest erfarne kursusholdere i stresshåndtering. I sin mangeårige karriere har han undervist mere end 18.000 mennesker i positiv stress-styring.

En baby med våd ble
18.000 mennesker, der har haft brug for støtte til at klare arbejdslivets bombardement af udfordringer og forandringer. Det er mange taget i betragtning, at det eneste menneske, der i sandhed ønsker sig forandring, er en baby med våd ble, som en klog kone engang har formuleret det. Vi andre holder os helst til de trygge og forudsigelige rammer, og alle, der gør noget andet, bedrager sig selv. Ikke desto mindre er hele samfundet bygget op på individuelle præstationer, hvor man konstant skal udfordre sig selv. Og hvis man bare gør det, man er bedst til, og ikke opfinder den dybe tallerken hver eneste dag, så er det ensbetydende med, at man er gået i stå.

Måske derfor er kurser i personlig udvikling og stress-styring så hotte. Personlige kompetencer, handlekraft og overskud er der i vores vidensamfund mere brug for end nogensinde.

På kurset vil vi alle gerne have værktøjer til at tackle en stresset hverdag. Men 'værktøjer' er svære at uddele, for vi ikke har brug for de samme redskaber. Stress er et individuelt anliggende.

Æresmedlem i flinkeskolen
På førstedagen begiver vi os hurtigt på en rejse ind i hjernens krinkelkroge. Og der går ikke længe, før jeg føler mig truffet lige i solar plexus:

Johnny Schultz taler om at være æresmedlem i flinkeskolen: Hvorfor gør jeg altid det, jeg tror, de andre synes, er det rigtige i stedet for at gøre det, jeg selv synes, er det rigtige? Jo, jeg har gået i flinkeskole i rigtig mange år. Min indre, lille, lede tyran fastholder mig i, at alt skal gøres til perfektion - hver gang - uanset arbejdsbyrde. Jeg lader mig drive rundt i manegen. Jeg er min egen strengeste arbejdsgiver. Samvittighedsfuld, pligtopfyldende - og ærekær.

"Det hjælper ikke at have tårnhøje idealer, hvis man dør af det. Der findes mange 'uundværlige menå kirkegården. Husk at ikke alle præstationer skal være til karakteren 12. Et 10-tal er også en god karakter," lyder det fra Johnny Schultz.

Jeg må således lære at sige fra. Jeg må belære mig selv om, at 95 procent også er godt.

Find stressfaktorerne
Vi går i grupper på kurset i et forsøg på at identificere stressfaktorerne for derefter at reagere på dem. I min gruppe går den proces hurtigt: Mangel på respekt og anerkendelse, for mange opgaver, manglende overblik, dårlig kommunikation og uforudsigelighed i hverdagen er de ting, der stresser.

Eksempel: Indbakken presser sig på med tre skærmbilleder, telefonen ringer ubønhørligt, og chefen kommer med endnu en arbejdsopgave. Siger du nej?

På kurset giver Johnny Schultz os indsigt i stress-styring og stressforebyggelse, og vi lærer at skelne mellem farlig og ufarlig stress. Det handler rigtig meget om at ændre på de forhold og omstændigheder, der medvirker til den negative farlige stress - om at sige fra!

Chefen et problem
I gruppearbejdet kan jeg høre, at chefen er et problem i mange sammenhænge, og Johnny Schultz bakker op:

"Der er tre vigtige årsager til stress: At mange medarbejdere er deres egen værste arbejdsgiver, at misforholdet mellem arbejdskrav og personaleressourcer bliver større og større, og endelig er der konflikter mellem medarbejdere og chefer. Mange er blevet ledere, fordi de er fagligt dygtige, men det gør dem ikke til kompetente ledere. Alt for mange slipper alt for nemt uden om deres anved ikke at lytte, se eller respektere."

Den har jeg hørt før. Men nu hører jeg også, at flinkeskolen må nedlægges. Der indfinder sig ret hurtigt en morale: Hvis din krop er ved at sprænges af stress-symptomer, så skal du ikke sidde og vente på at omgivelserne (chefen eller kollegaen) forvandler sig eller løser problemerne for dig. Du må selv tage hånd om dem.

"Stress er både en god tjener og en ond herre. Stress i kroppen betyder, at man kan præstere mere under krævende omstændigheder. Men stress kan også føre til psykisk og fysisk nedslidning og et ødelagt helbred, hvis belastningen fortsætter over længere tid - uden at det lykkes personen at bringe situationen under kontrol. Stresssymptomer er først farlige, når de har bidt sig fast," siger Johnny Schultz.

Den internationale forskning peger på, at egne forventninger til og reaktioner på en opgave hos de enkelte medarbejdere og deres ledere er afgørende for, om stress kan udvikle sig til noget skadeligt.

"Stress opstår, når man ikke får respons, når kravene er uklare og uforenelige, og når der er ringe mulighed for kontrol over arbejdet. Uvished er den største stressfaktor, der findes," siger Johnny Schultz.

Andre generelle psykologiske stressorer er: Pres, omstilling, trussel, frustration, konflikt eller tab.

Også andre stresser
Nye tal fra EU's Arbejdsmiljøagentur viser, at stress rammer mere end hver femte af EU's arbejdende befolkning. Årsagerne er usikkerhed i ansættelsesforholdet, stigende arbejdspres og besvær med at få familielivet til at hænge sammen. Det koster EU-landene sådan cirka 150 milliarder kr. om året.

Okay, i de andre lande har de også stress!

Stress har ikke noget med travlhed at gøre. Man kan arbejde hårdt 14 timer om dagen og alligevel føle arbejdsglæde og stort velbehag.

Det skal jeg huske at tænke på næste gang, jeg i min indbakke kan se, at jeg modtager arbejdsmails kl. 22 og kl. 23. Det er i orden, for så vidt det betyder, at afsenderen har holdt fri mellem kl. 16 og kl. 21 for eksempelvis at være sammen med sin familie. Men når jeg også modtager mails kl. 1 og 2 om natten og kl. 23 lørdag aften, så tror jeg på, at arbejdsglæden er skrumpet ind.

Find viljestyrken frem
Et vidensamfund holder aldrig fri, det ved jeg godt. De tider er forbi, hvor man havde den nonchalant holdning til arbejdet, at hvis man mødte en halv time for sent, skulle man bare gå en halv time tidligere, så passede pengene. Nu bliver der præsteret snart hvert af døgnets timer. Og flere og flere booker møder med sig selv i Outlook-kalenderen blot for at få arbejdsro. Men jeg har været på kursus nu, og jeg har lært, at man med viljestyrke kan sige fra og bestemme selv - med god samvittighed. Det er ikke rimeligt, at jeg er så pligtopfyldende, at jeg er ved at blive syg af stress. Det er ikke rimeligt, at jeg aldrig lytter efter mine egne behov. Det er ikke rimeligt, at jeg stiller nogle krav til mig selv, som jeg aldrig ville stille til andre.

Jeg skifter den våde ble, jeg nedlægger mit hverv som æresmedlem i flinkeskolen. Jeg myrder min lille, lede, indre tyran med et sabelhug. Det er slut med stress. Næsten.

Overvind belastningen
Tilstræb større kontrol over dit arbejde ved at:
- Synliggøre stressbelastninger over for din chef. Kom så vidt muligt selv med konstruktive løsningsforslag til problemet.
- Sige fra over for andres urimelige adfærd gennem direkte og ærlig kommunikation.
- Komme med konstruktive løsningsforslag i konfliktsituationer.

Ændre holdning til belastningen
- Lær at afstemme dit ambitions- og præstationsniveau i forhold til det givne arbejds- og tidspres.
j Stop dårlig samvittighed over det, som du ikke har realistisk mulighed for at nå.
j Brug tid og energi på, hvad der KAN lade sig gøre.
j Lær at se på muligheder i stedet for begrænsninger.

Få større overskud til at klare belastningen
- Anvend den form for motion og afslapningsteknik, som passer dig bedst psykisk og fysisk.
- 'Flygt' fra belastningen.
- Søg mindre belastende arbejde.
- Søg forflyttelse.
- Søg andet arbejde.

Kilde: Mannaz i samarbejde med Stress Management. Gengivet efter aftale med cand.psych. Johnny Schultz

- Metha Loumann deltog i kurset 'Stress - indre styrke, ydre ro', som udbydes af kompetencevirksomheden Mannaz (tidl. DIEU). Se mere på www.mannaz.com

- Underviser er cand.psych. Johnny Schultz med speciale i arbejdspsykostress og psykisk arbejdsmiljø. Forfatter til Politikens bog om stress og indehaver af kursusvirksomheden Stress Management.