Drømmer blinde i billeder?
Niels Møller er gymnasieelev med stor interesse for hele det naturvidenskabelige felt. Han vil gerne vide, hvordan blindes drømme ser ud:
"Hvilke billeder danner blinde inde i hovedet, når de drømmer? F.eks. danner de fleste seende og hørende mennesker billeder ud fra noget, de har oplevet tidligere, med 'virkelige' omgivelser. Men hvordan ser sådanne 'drømme-verdener' ud for folk, der er f.eks. er født blinde? De kan jo ikke danne billeder ud fra noget, de har set, og endnu værre hvis de også er døve, for så kan de vel heller ikke danne billeder, ud fra de lyde de måtte have hørt?"
Svaret kommer fra lektor, dr.scient. Aase Frandsen, formand for Dansk Selskab for Neurovidenskab, Institut for Farmakologi og Farmakoterapi, Farmaceutisk Fakultet, KU:
"Blindfødte har ikke erfaring med billeder, og de har derfor ikke evnen til at danne indre billeder. Dette betyder, at de heller ikke drømmer i billeder. Er man derimod ikke født blind, har man et klart billede af, hvordan verden ser ud, og hjernens evne til at danne billeder er derfor stadig funktionel, selvom man er blevet blind. Derfor kan mennesker, der er blevet blinde i løbet af deres liv, også fortsat danne billeder både når de er vågne og altså også når de drømmer.
Blindes virkelighedsopfattelse er anderledes end seendes. Vores oplevelse af den verden, der er omkring os, dannes i hjernen på baggrund af de sanseindtryk, kroppen registrerer. Det enkelte menneskes virkelighedsopfattelse er resultatet af et samspil mellem de sanseindtryk, man modtager, kombineret med de erfaringer, der allerede er lagret i hjernen.
Hjernen udvikles og trænes hele tiden. Hvis man derfor mister én af sanserne, f.eks. synet, vil de øvrige sanser langsomt få større betydning. Dette betyder, at man kan lære at klare sig overraskende godt, selvom man har mistet synet. Der er en tendens til, at man klarer sig bedre, jo tidligere, man er blevet blind, måske fordi hjernen er mere plastisk hos unge mennesker, som derfor lærer hurtigere end ældre mennesker.
Tilsvarende vil mennesker, der langsomt mister synet, gradvist udvikle deres øvrige sanser. Hjernen opsamler disse udtryk og udfylder selv de 'huller', der måtte være, uden at personen er bevidst om det. Dette kan betyde, at den pågældende klarer sig langt bedre end en person, der pludselig er blevet helt eller delvist blind. En uheldig konsekvens af denne gradvise træning af hjernen kombineret med dens evne til at kompensere for manglende sanseindtryk kan være, at den pågældende i visse tilfælde ikke selv er klar over sin synsdefekt, hvilket kan være alvorligt, f.eks. i trafikken.
Ovenstående forhold er velbeskrevne ud fra synshandicappede menneskers erfaringer, og det kan også demonstreres ved f.eks. hjernescanninger og andre neurovidenskabelige undersøgelser, der er foretaget på blinde."
Spørg Scientariet er i dag redigeret af Julie M. Callesen, jmc@ing.dk.
Funktionelle polymerer vil ændre medicin og industri
Er mørkt stof en negativ tyngdekraft?
