Helge Sander Jr.

Plat indlæg efter Helge Sanders hoved.

Vi bør lytte til f.eks. Bill Gates, der hver gang han kommer forbi Danmark forklarer hvordan man skaber innovation; man skal ha' et universitet som Stanford! Underforstået, hvor der foregår grundforskning af højeste kvalitet.

Du skriver:
"... hvor en stor del af forskningsmidlerne i fx. USA udløses på basis af en business case og ikke teknologihøjde ..." Tendentiøs og udokumenteret påstand.

Jeg sidder på Northwestern University i Chicago og kigger ud på den nye Chemistry of Life Sciences bygning der er ved at skyde op. Den koster 100 millioner dollars i runde tal og er mestendels betalt af royalty penge fra Lyrica - Pfizers nye bestseller mod bl.a. kroniske smerter.
Det er muligt fordi der her foregår grundforskning af højeste karat. Ikke på grund af business cases eller innovationsbullshit.

Det kan du passende skrive om på innovation.dk eller teknologi.dk eller lignende

Hvad skal det nytte?

For nu at citere Hørup. Der er faktisk en vis økonomi i grundforskning, men det tager kun 50 år, at få penge ud af det.

Ikke så sært at DK halter bagud, det kan ikke umiddelbart betale sig.

Hvad siger en klog: Nej, men på sigt!
Alt ved pc-en stammer jo fra xerox, og berkerley. At chippen bliver hurtigere- jvf Moores lov, men det er ikke opfindsomhed. Musen var.

Og hvorfor skal tastaturet ligne et 100 gammelt skrivemaskinetastatur. Pc-en, har ingen typearme, der kan gå i kludder.?

Hvorfor kan man ikke køre bil med et joystick? Man kan trods alt sejle supertankere med det?
hvorfor tænker man ikke nyt?

MVH
Tine Andersen

Re: Hvad skal det nytte?

Hvorfor kan man ikke køre bil med et joystick? Man kan trods alt sejle supertankere med det?
hvorfor tænker man ikke nyt?

Ligepræcis denne ide ved jeg ikke om er god....tror der er en god grund til at rally og F1 biler er udstyret med et rat ;-)....bedre føling med kørslen.

Fly og Skibe er stadig ikke at sammenligne med biler...derudover er jeg helt enig i at vi skal tænke langsigtet og kreativt.

Re: Helge Sander Jr.

Thorsten, du skriver:
"Jeg sidder på Northwestern University i Chicago og kigger ud på den nye Chemistry of Life Sciences bygning der er ved at skyde op. Den koster 100 millioner dollars i runde tal og er mestendels betalt af royalty penge fra Lyrica - Pfizers nye bestseller mod bl.a. kroniske smerter.
Det er muligt fordi der her foregår grundforskning af højeste karat. Ikke på grund af business cases eller innovationsbullshit."

Jeg mener ikke det er et enten-eller, altså hvor enhver frembringelse absolut skal være forankret i en business plan. Grundforskning er en absolut nødvendighed og den må ikke være styret af de forretningsmæssige potentialer man måtte kunne se, for man kan ikke se dem på det tidspunkt man laver grundforskningen.

Men når man ser hvor mange penge der spildes på forskning og udvikling med en argumentation om hvor store de erhvervsmæssige potentialer er, så er der grund til at bede om at den teknologiske og den forretningsmæssige udvikling bør gå hånd i hånd.

Jeg mener faktisk også, at mange unge mennesker bør introduceres til denne sammenhæng. Kort fortalt forstår handelshøjskoledrengene og DTU-drengene hinanden alt for dårligt. Hvorfor skal det være enten-eller? Det bør være både-og.

Søren

Re: Re: Helge Sander Jr.

Jeg mener faktisk også, at mange unge mennesker bør introduceres til denne sammenhæng. Kort fortalt forstår handelshøjskoledrengene og DTU-drengene hinanden alt for dårligt. Hvorfor skal det være enten-eller? Det bør være både-og.

Søren

Både-og frem for enten-eller - helt enig!

Derfor bliver jeg også glad når folk som Jørgen Mads Clausen og Asger Aamund og andre toner frem på skærmen og understreger vigtigheden af højkvalitetsgrundforskning; for det er i grænselandet mellem grundforskningen og anvendelsen at de nye, sjove forretningsideer opstår.

Desværre får jeg ofte det indtryk at videnskabsministeren og regeringen underspiller grundforskningens rolle. Specielt i forbindelse med udformningen af finansloven.

videnskab.dk - om pengene, indholdet osv.

Fra videnskab.dk takker vi for opmærksomheden - det er jo altid en ære, når nogen bruger tid på at diskutere det, man arbejder med. Bliv endelig ved!

Grundlæggende er hovedfokus for videnskab.dk - som navnet antyder - forskning og videnskab. Og det gælder i øvrigt i lige så høj grad den humanistiske forskning som den naturvidenskabelige.

Men det er klart, at forskning ligger tæt op af udvikling og innovation, så det bliver da temaer, vi også kommer til at tage fat i. Jeg glæder mig over - og tilslutter mig - både/og-enigheden, der tegner sig i debatten her.

Og så kan man jo i øvrigt diskutere videre om den forskning, der foregår ude i virksomhederne, den forskning virksomhederne hyrer universitetesforskere til at udføre osv. Forskning er et godt emne for debat.

Søren, du skriver i øvrigt følgende:
"Listen over samarbejdspartnere og sponsorer tæller gode organisationer som Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Det Strategiske Forskningsråd og Det Frie Forskningsråd. Hvorfor er innovationsmiljøer ikke medtaget? Eller en venture-investor? Eller det statsejede Vækstfonden?"

Hertil må jeg sige, at på videnskab.dk glæder vi os vældigt over, at de pågældende har valgt at være med og bidrage økonomisk, for ellers var videnskab.dk simpelthen ikke blevet til noget.

Hvad den økonomiske virkelighed i øvrigt angår, er videnskab.dk foreløbig sikret af en finanslovbevilling, der giver os 2,5 mio. kr. årligt i tre år - altså frem til og med 2010. Plus det forskningsrådene vælger at føje til. Ikke voldsomt store summer og ikke i lang tid, men sådan er det jo ofte med iværksætterprojekter. Så - i løbet af de næste par år skal vi bedrive forretningsudvikling med henblik på at sikre den langsigtede levedygtighed af videnskab.dk. Der er brug for, at flere kommer på banen og er med, og jeg er spændt på, hvem vi kan få til at melde sig under fanerne.

mvh
Vibeke Hjortlund, videnskab.dk

Godt blæst Søren

Jeg kan erklære mig enig i hvert et ord, du skriver.

Det er ikke så underligt, at folk fra "elfenbenstårnene" straks er på banen med så konfronterende ord som "bullshit". - Det understreger blot, hvor vigtigt og nøvendigt dit ærinde er.

Fra de fleste af os på aktørsiden, får du desværre ikke så mange reaktioner. Vi slider hårdt med at få gennemført selv de simpleste ideer i praksis og har derfor ikke tid. - I praksis viser det sig næsten altid for os - nok så overraskende - at den største bariere ved udvikling i de skandinaviske lande er vanskeligheden med at få "videnmiljøerne" med som medspillere, så hver enkel detalje i "en god ide" kan blive så god som muligt.

I udgangspunktet tror vi, at "den gode funktion", "det tekniske og funktionelle columbusæg", eller "den forretninhgsmæssige og/eller tekniske helhedsløsning" er selve kernen af ideen, og at den skulle kunne drive værket. (Dette jo fordi, de fleste af os praktikere er klar over, at eksperter er uundværlige, men at vi alle har lige meget tid, og hvis man skal være ekspert i et område, så må man nøvendigvis blive dårligere til de omliggende områder, hvilket gør en mindre i stand til at tænke holistisk).

Mange af mine forretningspartnere har - efter at have kendt mig en tid - kaldt mig for den suverænt mest alsidige innovatør, de har mødt. - Alsidig fordi jeg ved siden af solide praktiske og teoretiske udannelser indenfor teknik og biologi også har en humanistisk uddannelse - og jeg føler alle sider er lige nødvendigt for at vurdere en "opfindelses" mulighed for at fungere i almidelige brugeres, aktørers og forretningsdrivendes verden.

Tingenes tilstand er langt bedre i Danmark, end de er her i Norge - men alligevel. Jeg kan fortælle de mest hårrejsende historier herfra, som jeg har fået kendskab til igennem årene, og de har også relevans til Danmark, fordi det er samme mekanismer, der kan forbedres begge steder.

NB: Det er alle parter, der må lære at samarbejde, men "opfinderne" har et slags mindreværskompleks, der gør, at de altid er flove over alt det, de ikke ved nok om, hvorfor folk i "elfenbenstårnene" må "komme ned" til dem. - - Eller har de sidste måske også en rædsel for at afsløre at de - på trods af deres enorme viden indenfor enkeltområder - føler sig helt utilstrækkelige på andre områder - og især på de store sammenhænge?

Mvh Peder Wirstad

Over målet

Søren Houmøller og flere kommentatorer kommer med nogle for så vidt udemærkede betragtninger om samspillet mellem grundforskning og inovation.
Det er bare skudt over målet i forhold til videnskab.dk
Som jeg ser projeket handler det om noget langt mere fundamentalt. Nemlig at sikre videnskaben en plads i bevidstheden hos en større fraktion af ungdommen, sekundært befolkningen.
Naturvidenskaben er jo som bekendt trængt af en svag formidling i skolen og den fordummende indflydelse fra popkultur, forbrugersamfund og sensations pressen.
Jeg klapper således i mine små hænder over initiativet.
Iøvrigt mener jeg søgefunktionsundersøgelsen er en urimelig måde at måle inovationens spalteplads. Nærlæste man artiklerne ville man vel finde elementer af inovation og forretning i langt flere.

Re: Over målet

Det er bare skudt over målet i forhold til videnskab.dk
Som jeg ser projeket handler det om noget langt mere fundamentalt. Nemlig at sikre videnskaben en plads i bevidstheden hos en større fraktion af ungdommen, sekundært befolkningen.
Naturvidenskaben er jo som bekendt trængt af en svag formidling i skolen og den fordummende indflydelse fra popkultur, forbrugersamfund og sensations pressen.

Den sidste sætning er ikke forkert.
Problemet er bare, at de kommersielle og politiske aktører nærmest er latterliggjort - og i hvert fald mistænkeliggjort i sensationspressen.

Bare her i bladet ser man dagligt, hvordan aktører bliver fremstillet som inkompetente og ligefrem latterlige, fordi deres projekter viser sig ikke fuldt ud at svare til forudsigelserne.
- At noget fuldt ud har svaret til forventningerne og garantierne - ja tilmed overtrumfet dem - hører man sjældent om - og i hvert fald ikke i BT, TV2 eller EB.

De unge trænger derfor først og fremmest at få at vide, at verden trænger aktører med pågangsmod, og at resten af befolkningen skal lære at betragte dem som velmenende, der ikke prøver på at føre dem bag lyset. - Først da kan man opnå at få alle de godmenende til at engagere sig som aktører. I øjeblikket er der en kraftig tendens til, at den gruppe engagerer sig i NGO'er og andre steder, hvor de kun kan kritisere udviklingen.

Hvem der da bliver praktisk orienterede aktører, og hvem der specialiserer sig i et forsningsfelt - ja det afgøres hen af vejen af deres baggrund af forudsætninger.

*Videnskaben må ikke ophøjes fremfor andre samfundsgavnlige aktører*.
De bedste og mest samarbejdsvillige videnskabsmænd får vi, når de rekruteres blandt engagerede aktører, der opdager, at de har specielt gode intellektuelle forudsætninger.


Mvh Peder Wirstad

PS: Jeg har utallige gange forsøgt at engagere akademikere direkte på lønningslisten, men det har endnu ikke lykkedes mig - og det synes jeg faktisk er alvorligt.

Re: Godt blæst Søren

Jeg kan erklære mig enig i hvert et ord, du skriver.

Det er ikke så underligt, at folk fra "elfenbenstårnene" straks er på banen med så konfronterende ord som "bullshit". - Det understreger blot, hvor vigtigt og nøvendigt dit ærinde er.

Fra de fleste af os på aktørsiden, får du desværre ikke så mange reaktioner. Vi slider hårdt med at få gennemført selv de simpleste ideer i praksis og har derfor ikke tid. - I praksis viser det sig næsten altid for os - nok så overraskende - at den største bariere ved udvikling i de skandinaviske lande er vanskeligheden med at få "videnmiljøerne" med som medspillere, så hver enkel detalje i "en god ide" kan blive så god som muligt.

I udgangspunktet tror vi, at "den gode funktion", "det tekniske og funktionelle columbusæg", eller "den forretninhgsmæssige og/eller tekniske helhedsløsning" er selve kernen af ideen, og at den skulle kunne drive værket. (Dette jo fordi, de fleste af os praktikere er klar over, at eksperter er uundværlige, men at vi alle har lige meget tid, og hvis man skal være ekspert i et område, så må man nøvendigvis blive dårligere til de omliggende områder, hvilket gør en mindre i stand til at tænke holistisk).

Mange af mine forretningspartnere har - efter at have kendt mig en tid - kaldt mig for den suverænt mest alsidige innovatør, de har mødt. - Alsidig fordi jeg ved siden af solide praktiske og teoretiske udannelser indenfor teknik og biologi også har en humanistisk uddannelse - og jeg føler alle sider er lige nødvendigt for at vurdere en "opfindelses" mulighed for at fungere i almidelige brugeres, aktørers og forretningsdrivendes verden.

Tingenes tilstand er langt bedre i Danmark, end de er her i Norge - men alligevel. Jeg kan fortælle de mest hårrejsende historier herfra, som jeg har fået kendskab til igennem årene, og de har også relevans til Danmark, fordi det er samme mekanismer, der kan forbedres begge steder.

NB: Det er alle parter, der må lære at samarbejde, men "opfinderne" har et slags mindreværskompleks, der gør, at de altid er flove over alt det, de ikke ved nok om, hvorfor folk i "elfenbenstårnene" må "komme ned" til dem. - - Eller har de sidste måske også en rædsel for at afsløre at de - på trods af deres enorme viden indenfor enkeltområder - føler sig helt utilstrækkelige på andre områder - og især på de store sammenhænge?

Mvh Peder Wirstad

Ak ja dine betænkeligheder til begge sider svarer til min erfaring som ide-mand på grunduddannelse. Hvis man havde ydet mig den nødvendige tiltro og støtte ville DK have et par indbringende patentrettigheder mere. "Den lille Ole opfinder" savner en til at føre sig igennem junglen af patentering og udviklingsstøtte. Har beklaget forholdet til de gennem seneste år siddende ansvarlige ministre , som stort set giver mig ret og ikke andet og så er vi kommet lige vidt .
Mvh
Iver