/transport

Pakkepostfirma sparer brændstof ved at droppe venstresving

Undgå venstresving, lyder et af de råd, der giver det amerikanske pakkepostfirma UPS en årlig besparelse på 13,6 millioner liter brændstof. Venstresving får nemlig bilen til at holde længere i tomgang.

Af Kent Krøyer, mandag 21. apr 2008 kl. 16:22

Denne historie, som kan lyde en lille smule usandsynlig, er behørigt bekræftet hos UPS Danmark, som siger, at den er god nok. Kollegerne i USA planlægger deres ruter, så de i videst mulig omfang undgår venstresving for at spare brændstof.

Den amerikanske praksis er beskrevet på firmaets hjemmeside. Og den er et resultat af grundige tidsstudier, skriver UPS.

Venstresving skal undgås, fordi det meget ofte fører til, at man må vente på at komme frem. Ventetiden koster unødvendigt brændstof, mens varebilens motor kører i tomgang. Samtidig tager de længere tid end højresving og er farligere, fordi føreren krydser tværgående trafik.

UPS har været omkostningsbevidst med hensyn til brændstof i hele sin 100-årige historie, men det er først i de seneste år, der er udviklet analytiske metoder til at minimere benzin- og dieselforbruget. Tidligere skete planlægningen kun med en blanding af opmåling og erfaring.

Nu bruges et sofistikeret computerprogram i tilknytning til erfaringen.

Det har givet resultater. I 2007 sparede UPS 48 millioner kilometer på de i forvejen erfaringsoptimerede leveringsruter.

Det betød en brændstofbesparelse på 13,6 millioner liter benzin. Det svarer til at fjerne 5.300 personbiler fra trafikken i hele året, skriver UPS.

Dansk UPS vil ikke droppe venstresving
I Danmark har man ikke taget den højreorienterede færdselsregel i brug, og vi må gætte på årsagen, da det danske personale i UPS ikke vil citeres direkte i Ingeniøren.

I USA er det lovligt at dreje til højre, selv om trafiklyset står på rødt, blot man har set efter, at der ikke kommer tværgående trafik.

Derfor er der sjældent ventetid ved højresving. Og så kan det rimeligvis - med grundige trafikstudier - betale sig at køre en lille omvej af og til for at undgå venstresving i USA.



21. apr 2008 kl 16:39

Ebbe Tranberg

GPS ruteplanlægning

Kan man allerede nu købe GPS-navigatorer der indregner en gennemsnitlig forsinkelse ved venstresving? Alternativt en "undgå venstresving" indstilling?


21. apr 2008 kl 17:18

John Johansen

Diesel

Det betød en brændstofbesparelse på 13,6 millioner liter benzin
Måske UPS skulle overveje at lade deres budvogne køre på dielsel!?


21. apr 2008 kl 17:42

Bjarke Mønnike

Kig på et kort over..

...New York og det vil helt klar fremgå hvorfor det er lettere at køre " en vej forbi" og svinge til højre tre gange, frem for at tage et venstresving. Som oven nævnt kan det netop være en fordel hvis man ikke skal holde for rødt, ved højresving.


21. apr 2008 kl 19:29

Kim Hansen

Diesel

Ved man overhovedet hvad diesel er i USA?


21. apr 2008 kl 19:46

Ove Andersen

Re: Diesel

Måske vil det ikke give så meget.. Diesel er dyrere derovre.. Og ja de kender godt diesel, men bruger det ikke så meget.

Brændstof koster i Californien omregnet til danske forhold lige nu:
Billig benzin: fra godt 4,50 kr./l.
Medium benzin: fra ca. 4,70 kr./l.
Premium benzin: fra ca. 4,82 kr./l.
Diesel: fra ca 5,15 kr/l.

Det med en dollarkurs på 4,69 kr./$


21. apr 2008 kl 19:54

avatar

Jesper Stein Sandal

Re: Diesel

Det betød en brændstofbesparelse på 13,6 millioner liter benzin
Måske UPS skulle overveje at lade deres budvogne køre på dielsel!?

Diesel er omkring 15% dyrere (eller mere, jeg har heldigvis ikke udsigt til Chevron-stationen henne om hjørnet fra mit kontor) end benzin i USA.

Med hensyn til venstresving, så bruger de fleste trafiklys i USA en cyklus med beskyttede venstresving. Det giver typisk en længere cyklus, så med højresving ved rødt får du mere end ét vindue til at dreje til højre, mens du ved venstresving skal vente på, at det bliver din tur i stedet for at vente på fri bane.

De fleste danske lyskryds lader dig svinge til venstre på normalt grønt lys, blot du holder tilbage for den modkørende trafik (kryds ved store veje bruger normalt beskyttede venstresving). Folk fra Californien bliver mildt paniske, første gang de er i en anden delstat, hvor der ikke er beskyttede venstresving eller et skilt med "Left turn yield on green", der forklarer undtagelsen.

Mvh.
Jesper Stein Sandal


21. apr 2008 kl 20:28

avatar

Jakob Køster

Gamle nyheder..

Dette var en nyhed sidste år - ret præcist den 9 december 2007 i New York Times.
http://www.nytimes.com/2007/12...logi
/J


21. apr 2008 kl 20:29

Kim Hansen

Re: Gamle nyheder..

Ja ham der leverede avisen måtte kun dreje til højre i ensrettede gader :D


21. apr 2008 kl 22:36

Ebbe Tranberg

Re: Re: Diesel

Måske vil det ikke give så meget.. Diesel er dyrere derovre.. Og ja de kender godt diesel, men bruger det ikke så meget.

Brændstof koster i Californien omregnet til danske forhold lige nu:
Billig benzin: fra godt 4,50 kr./l.
Medium benzin: fra ca. 4,70 kr./l.
Premium benzin: fra ca. 4,82 kr./l.
Diesel: fra ca 5,15 kr/l.
Det med en dollarkurs på 4,69 kr./$

Det er måske ikke gået op for de herrer at en sammenlignelig dieselbil ofte kører 50% længere på literen end en benzinbil?

Store US-Pick-Ups der benyttes til arbejdsbrug kører på diesel.

UPS kører på diesel og på forsøgsvis på naturgas:
http://www.osti.gov/energycita....pdf


22. apr 2008 kl 04:20

avatar

Michael Deichmann

Nope - not quite so!

I USA er det lovligt at dreje til højre, selv om trafiklyset står på rødt, blot man har set efter, at der ikke kommer tværgående trafik.

Dette er en udbredt misforståelse i DK, men det gælder ikke hele USA - kun i nogle stater og ikke i andre.
Det gav anledning til et af de sjoveste billeder jeg har taget ved et lyskryds. Det var i New Jersey, hvor reglen om højresving for rødt gælder, men her var så et kryds, hvor reglen ikke skulle gælde. Det ordnede man så med et skilt oppe ved siden af signalet længst til højre: "When red we mean red!"


22. apr 2008 kl 08:42

Mads Peter Henderson

Sparede kilometer???

I 2007 sparede UPS 48 millioner kilometer på de i forvejen erfaringsoptimerede leveringsruter.

Det kan jo næppe skyldes at man straffer venstresving i sin heuristik. Der må altså være andre meget mere markante forbedringer i optimeringen...


22. apr 2008 kl 09:08

Christian Dias Løgberg

Re: Sparede kilometer???

I 2007 sparede UPS 48 millioner kilometer på de i forvejen erfaringsoptimerede leveringsruter.

Det kan jo næppe skyldes at man straffer venstresving i sin heuristik. Der må altså være andre meget mere markante forbedringer i optimeringen...

Når der nu er 93,637 biler*, der formodentlig kører tæt på 365 dage om året, så er det en besparelse på 1,4km/bil/dag

* http://surl.dk/425/ (ups.com)


22. apr 2008 kl 09:23

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Sparede kilometer???

I 2007 sparede UPS 48 millioner kilometer på de i forvejen erfaringsoptimerede leveringsruter.

Det kan jo næppe skyldes at man straffer venstresving i sin heuristik. Der må altså være andre meget mere markante forbedringer i optimeringen...

Du skal huske på at det ikke er Espegærde UPS kører rundt i, men New York, Los Angeles og Atlanta.

Forskellen på at dreje til højre (I mange stater må du dreje til højre for rødt lys) og vente på at komme til venstre kan helt uden problemer være flere minutter.

Da næsten alle byer i USA er strengt kartesianske og kunde-densisteten meget høj i bykernerne er det forholdsvist trivielt at udlægge en rute der aldrig drejer til venstre og som, selvom den er en anelse længere, stadig er væsentligt hurtigere og bruger væsentligt mindre brændstof end den direkte.

Rutinerede cab-drivers, vil typisk gøre det samme: de drejer til højre en gang _efter_ de skulle til venstre, tager to højre sving mere rundt om blokken og kører så direkte over krydset, istedet for at hænge fast i en venstrersvingsbane.

Poul-Henning


22. apr 2008 kl 10:15

Ebbe Tranberg

Dansk chikane

I USA må de nogle steder dreje til højre for rødt.

I Danmark nedlægger man eksisterende højresvingsbaner med tilstødende fletbaner, så man skal stå som en idiot for rødt lys og spilde brændstof.

"For at billisterne kan lære at det ikke betaler sig at køre hurtigt, da man altid bliver indhentet ved det næste lyskryds"

Eksempel: ramperne mellem rute 6 og 211.

De vise M/K glemmer at tænke på at trafik er som vand og følger vejen med mindst modstand, om den så går gennem bysamfund.

Efter samme princip som strengregulering øger man så modstanden gennem bysamfundet i stedet for at formindske modstanden på hovedstrengen.


22. apr 2008 kl 10:59

Mads Peter Henderson

Re: Re: Sparede kilometer???


Du skal huske på at det ikke er Espegærde UPS kører rundt i, men New York, Los Angeles og Atlanta.

Forskellen på at dreje til højre (I mange stater må du dreje til højre for rødt lys) og vente på at komme til venstre kan helt uden problemer være flere minutter.

Da næsten alle byer i USA er strengt kartesianske og kunde-densisteten meget høj i bykernerne er det forholdsvist trivielt at udlægge en rute der aldrig drejer til venstre og som, selvom den er en anelse længere, stadig er væsentligt hurtigere og bruger væsentligt mindre brændstof end den direkte.

Rutinerede cab-drivers, vil typisk gøre det samme: de drejer til højre en gang _efter_ de skulle til venstre, tager to højre sving mere rundt om blokken og kører så direkte over krydset, istedet for at hænge fast i en venstrersvingsbane.

Poul-Henning

Pointen var egentlig at det er ret ligegyldigt om du kører rundt i Espegærde eller New York. Hvis du i din optimering vælger at straffe venstresving, så kan du maksimalt opnå at få en rute der er lige så lang som den optimale rute hvor venstresving er tilladt - aldrig en rute der er kortere. At du kan spare både benzin og tid på ikke at holde i tomgang og vente på at få lov at dreje til venstre lyder til gengæld meget plausibelt - men kilometer, det kan du altså ikke spare.


22. apr 2008 kl 11:13

Paul Christiansen

Nye forudsætninger

Når UPS skifter til batteribiler der ikke holder og oser i tomgang skal der gang i lommeregneren igen....til den tid kan det måske stadig betale sig konsekvent at dreje til højre, men konsekvensen bliver øget energiforbrug.


22. apr 2008 kl 11:27

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Nye forudsætninger

Når UPS skifter til batteribiler der ikke holder og oser i tomgang skal der gang i lommeregneren igen....til den tid kan det måske stadig betale sig konsekvent at dreje til højre, men konsekvensen bliver øget energiforbrug.

Det afhænger da af hvad tomgangsforbruget er i en elbil og af hvor stor forskel der er på "ikke til venstre" og den optimale rute.

Jeg tror forskellen i km er mindre end du forestiller dig.

Poul-Henning


22. apr 2008 kl 11:39

Paul Christiansen

Re: Re: Nye forudsætninger

Fuldstændig korrekt P-H....nu forestiller jeg mig ikke noget før jeg har set et regnestykke, udover at jeg forestiller mig at tidsfaktoren er den der vejer tungest. Påpeger blot at forudsætningerne ændres så der skal gang i regnemaskinerne igen.

Der er vel tre parametre, tomgangs pris, km pris, prisen for ekstra tidsforbrug.....tid er penge og ofte en tungtvejende faktor når der skal laves business.


23. apr 2008 kl 22:08

avatar

Jesper Stein Sandal

Re: Re: Re: Sparede kilometer???

Hvis du i din optimering vælger at straffe venstresving, så kan du maksimalt opnå at få en rute der er lige så lang som den optimale rute hvor venstresving er tilladt - aldrig en rute der er kortere.

På sin vis en korrekt observation, men ud fra en forkert forudsætning, nemlig at du kun har én UPS-bil til rådighed. :)

UPS har en hel flåde at biler, der kører ruter i samme område. Derfor er dit problem ikke blot en korteste vej for én bil, men den korteste vej for udbringning af flest mulige pakker med færrest kørte kilometer på kortest tid med færrest mulige bude. Ikke helt trivielt.

En anden fordel ved at eliminere venstresving er, at lavere ventetid betyder, at budet kan aflevere flere pakker pr. time. Dermed kan man måske spare en ekstra rute i et område, fordi 9 bude kan nå at aflevere 10 budes pakker, fordi de ikke skal holde så længe for rødt. Hvis hver af de 9 budes ruter så bliver lidt længere, men stadig kortere sammenlagt end den samme udbringning med 10 venstresvingende bude, så sparer man også kilometer på den konto.


25. apr 2008 kl 12:56

Michael Bæk

Start-stop-automatik

Ups - og andre- kunne jo også bare kræve nye biler leveret med automatisk standsning af motorerne ved standsning for rødt lys mv.


25. apr 2008 kl 14:12

Bjarke Mønnike

Og så....

.....færre agressive cyklister der generer højresvingende biler i USA.

For højresving er jo nærmest umuligt i de danske byer. :-)


25. apr 2008 kl 22:17

avatar

Jens Pedersen

Re: Re: Re: Re: Sparede kilometer???

Jeg har somme tider bestilt ting via nettet, hvor leverandøren har valgt UPS. Det har på den måde vist sig at default er at de tre gange (d.v.s. tre dage i træk) kører i en mindre lastbil hjem til min bopæl, blot for at konstatere at jeg er på arbejde. De kunne spare en del, hvis de først f.eks. ringede mig op på mobilen og aftalte noget smartere.

mvh Jens


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.