Hvordan undgår jeg at blive våd i regnvejr?
Mogens Hedegaard vil gerne have et matematisk bud på, hvordan man bliver mindst muligt våd under et regnskyl:
"Siden nogen matematikforelæsninger på (dengang) DTH ved jeg, at man bliver mindst våd i regnvejr (ensartet, lodret), hvis man står helt stille. Men hvis man skal bevæge sig fra A til B, hvilken hastighed skal man så bevæge sig med for at blive mindst våd?"
Svaret kommer fra Vagn Lundsgaard Hansen, der er professor på Institut for Matematik, DTU:
"Alle har sikkert gjort følgende simple iagttagelse: Jo kortere tid man opholder sig i en regnbyge, jo mindre våd bliver man.
Men hvad vil det i øvrigt sige, at 'blive våd'? Lad os for simpelheds skyld sige, at det drejer sig om, hvor stor en mængde vand, man bliver 'ramt af', og at vi vil 'måle' graden af vådhed alene ved denne mængde vand.
Nu tænker vi os, at vi sådan lige pludselig befinder os i en lodret regnbyge midt på en kolossal bar mark i et punkt A. I det fjerne skimter vi et læskur B. Hvad skal vi gøre? Bliver vi bare stående helt stille, høvler vandet lodret ned i hovedet på os, og vi bliver ramt af en mængde vand, der er en fast konstant gange den tid, vi står i regnbygen.
Hvis vi bevæger os i regnbygen i det samme stykke tid, får vi stadig den samme mængde vand i hovedet lodret oven fra. Men medens vi bevæger os i regnbygen, fejer forsiden af vores krop et volumen ud i regnbygen (med en fast vandprocent), og forsiden af vores krop rammes derfor af en vandmængde, som er en fast konstant gange den tilbagelagte vejlængde.
Om man skal vælge at løbe i læ, eller om man skal blive stående, afhænger nu af om regnbygen varer længere tid end det tager at løbe i læ. Og det skal nok tage noget længere tid, siden der skal kompenseres for vandet, der rammer en på løbeturen. Men hvis man vælger at løbe i læ, er det bare med at løbe så hurtigt som muligt.
Under generelle forhold som fx, at der ikke er for langt hen til læskuret, og at det tegner til en regnbyge af nogen varighed, vil jeg dog gå frem efter følgende tommelfingerregel: Man bliver ramt af mindst muligt vand (altså man bliver mindst våd) ved at spurte så hurtigt man kan fra punktet A på den bare mark til læskuret B.
Og dette svarer til erfaringen, når man lige 'smutter i læ' for regnen."
Spørg Scientariet er i dag redigeret af Julie M. Callesen, jmc@ing.dk.
To ud af tre landbrugsbygninger i fare for tagkollaps
Hvordan vidste Amundsen, han var nøjagtigt på Sydpolen?




