Det amerikanske luftvåbens nye, eksperimentelle satellit, Communication/Navigation Outage Forecasting System, der blev opsendt planmæssigt sidste uge, skal som den første satellit holde øje med plasmaet, variationer i densiteten og de elektriske og magnetiske felter i ionosfæren 60 kilometer over jordoverfladen.

Den sfære spiller en væsentlig rolle for driftsikkerheden af UHF-kommunikation og GPS-signaler. Så med C/NOFS håber USA at kunne forudse sådanne forstyrrelser, kaldet scintillation, fire til seks timer før alle andre.

Ifølge major Stephen Hargis fra det amerikanske forsvars rumtestprogram er scintillation særligt et problem for de mange amerikanske tropper omkring ækvator, som ikke kan leve med, at kommunikationen pludselig bliver afbrudt, eller GPS-signaler svigter uden varsel.

Foruden at hjælpe egne tropper og sikre en optimal kommunikation, kan informationen også være med til at fortælle, hvornår fjendes tropper vil få problemer med deres kommunikation.

C/NOFS-satellitten er bygget af General Dynamics og skulle oprindeligt have været opsendte for flere år siden, men tekniske problemer med solpanelerne udsatte opsendelsen. Endvidere viste dens instrumenter sig at være yderst følsomme over for radiostøj og stråling. Den samlede pris anslås til at være på omkring 810 millioner kroner.

C/NOFS blev opsendt onsdag fra Kwajalein-atollen i Stillehavet. Opsendelsen fandt sted med rumfirmaets Orbital Science Corp.’s Pegasus-raket. Raketten blev frigivet fra sit moderfly, et ombygget L-1011, og satellitten blev derefter sendt ind i en elliptisk bane med en hældning på 13 grader over ækvator og en højde på mellem 400 og 850 kilometer.

Fakta om Ionosfæren
Ionosfæren er egentlig ikke et lag i atmosfæren, men den del af den, der er elektrisk ladet - altså har en stor koncentration af positivt ladede atomer (ioner) og negativt ladede frie elektroner. Ionosfærens tilstand skyldes påvirkningen af energirige partikler og stråling fra Solen. Ionosfæren er derfor også meget følsom over for udsving i Solens aktivitet - f.eks. i forbindelse med store soludbrud af partikler.