Nye grænseværdier ignorerer livsfarlige diesel-partikler
EU er på vej med nye grænseværdier for partikelforurening, men de omfatter kun vægt og ikke antallet af partikler. Derfor kan de danske dieselbiler udlede store mængder skadelige nanopartikler, uden at nogen griber ind.
Danmark ser ud til at overholde EU´s grænseværdier for fine partikler for 2015. Men grænseværdien afspejler ikke antallet af nanopartikler fra dieselbiler. (foto: Scanpix)
Læs også
-
Bilister er mere udsatte for partikelforurening end cyklister
Læs mere om
Byerne i Danmark får ikke svært ved at overholde de nye krav til udledningen af fine partikler (PM 2.5) i byområder, som er udstukket af EU. Men grænseværdierne giver stort set ikke andet end falsk tryghed.
Grænseværdierne går nemlig på partiklernes samlede vægt og ikke deres antal. De store mængder af nanopartikler fra den voksende dieselbilpark fylder derfor kun lidt i opgørelsen over koncentrationer, selvom foreløbige undersøgelser tyder på, at netop nanopartikler er mere sundhedsskadelige end større partikler, oplyser Steffen Loft, professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet.
»Man kan diskutere, om det giver mening at måle vægten af partiklerne i stedet for antallet. I EU er det kun lykkedes at blive enig om at lave en grænseværdi på baggrund af vægten,« konstaterer han.
Alt tyder på, at mindre partikler er farligere end store
Ifølge Steffen Loft findes der endnu ingen befolkningsundersøgelser af langtidseffekterne af nanopartikler fra dieselbilerne, men tyske undersøgelser peger på, at nanopartiklerne er farligere end andre på kort sigt.
Hollandske forskere har for nylig også påvist, at nanopartikler fra dieselbiler kan vandre gennem næsen og ind i hjernen, hvor de ser ud til at påvirke hjerneaktiviteten og give oxidativt stress, som er kendt for at lede til hjernesygdomme som Parkinson og Alzheimers.
Undersøgelser af fine partikler viser også, at de ser ud til at være farligere end større partikler på langt sigt.
»Alt tyder absolut på, at desto mindre partiklerne er, desto farligere er de,« siger Steffen Loft.
Kulkraftværker, brændeovne og skibstrafik bidrager til partikeludledningen
De seneste vurderinger af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) fra 2006 viser koncentrationer af PM 2.5 på lige under EU´s grænseværdi for 2015 på 25 mikrogram per kubikmeter på en af Danmarks mest trafikerede veje, H.C. Andersens Boulevard i København.
Trods en vis usikkerhed omkring målingerne, så tyder det på et fald siden 2004, hvor koncentrationerne lå på omkring 26 mikrogram per kubikmeter.
Målt i vægt bidrog trafikken kun med seks til syv mikrogram per kubikmeter i 2004. Partikler dannet fra udledning af svovldioxid (SO2), kvælstofoxider (NOx) og ammoniak og udledninger fra forbrænding af biomasse, herunder brændeovne, menes at udgøre to af de andre væsentligste kilder til PM 2.5, oplyser seniorforsker ved DMU, Thomas Ellermann.
Omkring en tredjedel af de fine partikler stammer fra det menneskeskabte udslip af SO2, NOx og ammoniak, der blandt andet kommer fra kulkraftværker og skibstrafik. SO2, NOx og ammoniak indgår nemlig kemiske forbindelser i atmosfæren, der skaber de fine partikler.
Udsigt til fald i partikelforureningen
Med det nye luftdirektiv fra EU forpligter medlemslandene sig også til at sænke koncentrationerne af PM 2.5 i byområder med gennemsnitlig 20 procent inden 2020 i forhold til 2010. Grænseværdien for PM 10 fastholdes samtidig på 40 mikrogram per kubikmeter, hvilket 25 uf af 27 medlemslande, herunder Danmark, ikke lever op til i dag.
I København blev der i 2006 målt en maksimal koncentration på 87 mikrogram per kubikmeter, mens et gennemsnit lå på mellem 32 og 41 mikrogram per kubikmeter, fremgår det af en rapport fra DMU.
»Vi må dog forvente, at både PM 2.5 og PM 10 falder i løbet af de kommende år på grund af udsigten til stadig skrappere nationale og internationale krav,« siger Thomas Ellermann.
