Hvad gør man, når man skal købe nyt anlæg?
En af mine kolleger vil have mig til på denne blog at kloge mig på hvordan man vælger anlæg.
Et problematisk projekt, i og med at vi bevæger os i et stærkt subjektivt grænseland mellem teknik, personlig smag og prioriteringer. Og da mange komponenter skal spille sammen, er et kvalificeret valg bestemt en udfordring. Men jeg kan da i hvert fald lægge frem, hvad jeg selv tænker om det. Jeg forudsætter, at det er alvor. Vi forsøger at stile efter et velovervejet og kvalificeret valg - mindst et par niveauer over et impulskøb i Bilkas elektronikhjørne.
Desuden går vi ud fra, at lyden er en alvorlig del af sagen. Polemisk sagt: at den hjemlige designchef ikke har bestemt, at der skal lyttes med øjnene og indkøbes alene efter udseendet.
Det nemmeste råd er nok det sværeste at følge:
Spræng budgettet.
Det er min erfaring at folk færrest aner, HVOR godt ordentligt udstyr kan lyde og hvor meget ekstra kvalitet en flok ekstra tusser kan betyde. Og HVOR megen spontan glæde det kan afstedkomme få meter foran højttalerne. Fordi den ekstra kvalitet omsættes direkte til uforfalsket glæde, medleven, begejstring.
For nogle år siden blev jeg ringet op af gamle bekendte fra Fyn, et akademikerægtepar. De skulle udskifte det anlæg, jeg havde skaffet dem 20 år tidligere. Deres budget var 25.000 kr.
Vel vidende HVOR meget de to holder af musik, stillede jeg to spørgsmål:
1)Hvor megen tid tilbringer I bag rattet i jeres bil(er)?
2)Hvor mange timers glæde er der i et musikanlægs fulde levetid, sammenlignet med f.eks. en skiferie eller to? Kort sagt: Overvej jeres prioritering.
Overbevist af denne tvingende logik blev vi hurtigt enige om at øge budgettet til 70.000, som indgik på min konto få dage senere.
Har de fortrudt det? Nej. De lyser stadig af glæde, når talen falder på deres anlæg - som bliver flittigt brugt.
Ovenstående solstrålehistorie – de lod mig suverænt råde over pengene og hørte først deres grej, da jeg efter tilspilning hjemme hos mig selv havde stillet det op i deres stue – er usædvanlig. Hvorfor egentlig?
Glæden ved kvalitet holder meget længere end glæden ved at have sparet lidt. Og selv om ”the law of diminishing return” bestemt også gælder Hi Fi, så er der megen glæde at hente ved at svinge sig et par niveauer op over konfirmandkvaliteten. Også uden at bruge 70 K på sagen. Selv om det er herfra det begynder at blive rigtig sjovt.
Der skal være orden i prioriteringerne. Så lidt input til proportionsberegningerne: Hvor mange timer tilbringer man i badekarret eller under bruseren i luksusbadeværelset, i ”samtale”køkkenet, på løjpen eller foran rattet af bilen? For nu at nævne noget af det, der er kastet rigtig megen friværdi efter de senere år. Uden at tøve brænder mange 2-3.000 kr. om måneden af på afskrivning af et kø- køretøj/rullende skattebidrag, men får et anfald ved tanken om at afsætte et sammenligneligt beløb til Hi Fi. Et anlæg af god kvalitet holder normalt nemt 10-20 år. Så hvad er lige problemet?
Hvad der er et passende beløb, kan kun den enkelte afgøre. Jeg siger kun: und dig selv at opleve hvad du kan få, INDEN du (fra)vælger. De færreste ved, hvad de går glip af.
19. apr 2008 kl 18:47
Jeg vil give dig fuldstændig ret i at det ofte ikke er ret mange flere penge der skal til, før lydoplevelsen stiger markant.
Men er man lidt kyndig er der et fornuftigt brugtmarked indenfor HIFI, og her kan man spare mange penge i forhold til nyt.
19. apr 2008 kl 21:02
Hvis en familie kan affyre 70.000 for et uprøvet anlæg, da ville jeg ændre projektet.
A. En cirkelstjerne af teak nedfældet i gulvet, 7 diameter (snedkerkunst).
B. 4 styk omtrent mandshøje skulpturelle søjler af teak (reelt fritstående højttalere, der peger imod cirkelstjernen.
C. Diverse aerobicsudstyr (til døtre og mor).
D. Et felt af spejl i en væg, med et forhæng af allerbedste gardinkunst (til at dække, når spejlene ikke bliver brugt).
E. Nogle skulpturelle lænestole og en ditto sofa og et bordtennisbord, alle på skånsomme hjul, lette at bringe til cirkelstjernen, og bort igen.
F. En pæn stor fladskærm, eventuelt på hjul.
G. En stor samling dansemusik.
H. Ditto klassisk musik.
I. Ditto film.
J. To ekstra gode karaoke mikrofoner, samt diverse spotlights skjult i loft.
K. Tæpper fra visse kongelige byer syd-sydøst for Teheran, af ægte silke, i form af gobeliner, til lyddæmpning på vægge og eventuelt også i loft.
L. Et lydløst aircondition anlæg.
M. Nedfældede bittesmå perforerede cylindre af platin i cirkelstjernen af teak, til at udspy kondenståge fra et tøris-anlæg i kælderen.
N. En eller anden forstærker til at drive musikken, se efter et godt tilbud i Netto.
19. apr 2008 kl 22:50
Jeg siger kun: und dig selv at opleve hvad du kan få, INDEN du (fra)vælger. De færreste ved, hvad de går glip af.
20. apr 2008 kl 02:40
70.000 ? Det er jo absurd! Jeg kan selvføgelig på ingen måde dømme hvorvidt at dette ægtepar får så meget glæde af det at det kan retfærdiggøre en sådan investering... Jeg kan blot håbe at de ikke råber af indsamleren til røde kors når han/hun kommer forbi til efteråret. Jeg kan forestille mig at blog skriveren ikke står tilbage for at trumfe den pris på sit eget hifi anlæg. I mine øjne må der være grænser for galskaben. HIFI er simpelthen et område hvor du aldrig kan bruge nok. High end computerudstyrkan jo idag købes for omkring 10000. Men HIFI, der er der ingen øvre grænse.
20. apr 2008 kl 03:31
Hvis de pågældende interesserer sig oprigtigt for musik, så mener jeg afgjort at man skal investere tilsvarende i anlægget. Hvis de derimod ikke gør det, så skal de lade være. Jeg har en svag fornemmelse af at enkelte af debattørerne enten ikke interesserer sig for musik eller også har de aldrig hørt et ordentligt anlæg. Jeg er helt enig i prioriteringen, men hvis man køber en unødvendigt dyr bil for at dække et transportbehov som bedre kunne dækkes på andre måder, og som æder en ud af huset, så synes folk at man er helt normal og fornuftig. Køber man derimod et hifianlæg eller værre endnu, et strygeinstrument, så falder dommen!
Det mest triste er at se virkelig dyre og undertiden dårlige anlæg hos mennesker der ikke interesserer sig for musik.
Selv har jeg ikke haft særlig store udgifter til hifi efter at jeg for godt 30 år siden købte nogle tilfredsstillende højttalere, jeg designer det meste selv og har været så heldig at kunne fiske mange ting op af diverse skraldespande.
Det svære for mennesker der ønsker at anskaffe sig et anlæg er at få løst problemerne relateret til vanskelighederne ved at gennemføre relevante blindtests. Udover at betro det til en kompetent ven hvis man har en sådan, så har de måske sommetider besøgt nogen, der havde et anlæg, hvor de kun sansede musik. Dér kunne der måske være noget at hente.
Søren B
20. apr 2008 kl 11:51
Min grammofon kostede 10.000 Kr. mere da den var ny.
20. apr 2008 kl 12:30
Min ironi til trods, højere oppe: Jeg er sikker på, at Oles eksempel, et ægtepar og 70.000, er baseret på tillid, at ægteparret vidste at Ole ville vælge noget godt.
Deri ellers et problem, for jeg mistænker alle almindelige leverandører for at:
A: Ville sælge en vare som de de ved er noget lort.
B: Eller til en alt for høj pris.
Det vil sige, hvem skal man nære tillid til? Enhver musikdemo fra en leverandør, for eksempel, vil altid være med særligt udvalgt musik der får varerne til at lyde tilsyndeladende godt. Sådan var narreriet især i gamle dage, metoden.
Men nu. Der har aldrig før flydt så megen musik, alt sammen billigt eller gratis, og viden har heller aldrig før været så frit tilgængelig, altså bør man ikke kunne blive narret. Men, det er sådan, på Internet, at hvis en hvilken som helst website viser sig at være troværdig og indholdsrig, at den lige pludselig bliver svindlerisk, fordi den i mellemtid er blevet opkøbt af en aktør med blik for leverandørers interesser. Sådan har jeg tabt penge, nu og da.
Det har gjort livet mere interessant, på en måde, at jage information. Som cirka 8-årig fik jeg en vigtig læresætning af en bibliotekar, at jeg skulle vide fra hende, at samtlige bøger i bibliotekets myriader af reoler, som jeg kunne se, var dårlige bøger, fordi de bedste bøger altid var udlånt. Se, dér var et chok for mig.
Siden indså jeg, at denne faktor også gælder i butikker, at kun de dårligste varer er til salg, fordi de bedste altid er solgt. Som betyder, at man ikke skal købe fx film eller musik eller spil i en butik, men lede via Internet, efter tegn på gode varer, og søge at gennemskue, om alle anprisninger, fra tilsyneladende almindelige mennesker, er sandheder. Ofte, særdeles ofte, er indlæg i diverse tråde rene forfalskninger, udført af alle mulige bagmænd med specielle interesser.
Visse populære websites, GameSpot for eksempel, går skridtet videre, og fjerner konsekvent spilanmeldelser fra privatpersoner hvis disses mening afviger stærkt fra selskabets egne meninger. Således ligner karaktergivningen fra Gamespot den skinbarlige sandhed fordi den ligner at samstemme med læsernes meninger, som glæder visse producenter af spil, der betaler. Endda er det en smart manøvre af Gamespot, fordi læsere, der har en stærkt afvigende mening, ofte er stærkt ophidsede og skriver meget vrede ord, fordi de netop er blevet snydt til at købe en vare, og derfor måske anvender toner i breve som er i konflikt med selskabets påståede etik, så indlæggene alene af den årsag kan slettes.
20. apr 2008 kl 15:40
Tør man spørge, hvordan den færdige konfiguration for de 70.000 kr. kom til at se ud - specifikationer, mærker m. m.?
mvh, Jens
Lidt til alle
De glade musikmennesker - professionsakademikere med lun rede - har ikke måttet lide store afsavn i kølvandet på investeringen.
De spiller på elektronik fra Arcams FMJ serie og et sæt Audiovector Mi3 Avantgarde. Mit valg var baseret på kendskab til deres stue og musiksmag og det faktum, at højttalerne er udviklet med Arcams FMJ serie i fødekæden. Så jeg vidste at det ville passe sammen, såvel elsktrisk som lydmæssigt - hvilket jeg forinden testede i min daværende stue - ca. samme dimensioner. Hvor det iøvrigt spillede væsentligt bedre end det, jeg havde på det tidspunkt.
I kraft af en fin integration enhederne imellem får man et tredimensionalt, homogent og glat lydbillede, som både er detaljeret, engagerende OG behageligt at lytte på. Ingen lyttetræthed her. Og de der Heil-diskanter er altså mere end ret gode.
Det er muligt, at når man lægger alt sammen, at jeg over de seneste 20 år i alt har brugt et sammenligneligt beløb, dog næppe mere - det meste af mit udstyr er hjemmeflikket, anskaffet brugt eller lign., så sammenligning ligger ikke lige for.
Hvis det er ekstremt på 20 år at bruge på HiFi, hvad et køkken koster, eller en bil koster at have i to år, så er jeg ekstremist.
Men er det mere esktremt at have HiFi for f.eks. 50-100.000 og ingen bil (jeg selv pt.)/en gammel bil end omvendt?`Det kommer vel an på så meget. Hvor i livet man er, hvad man ellers finder glæde ved, osv
Men er svaret altid på forhånd givet...?
21. apr 2008 kl 14:33
Hej Ole
Hvis man som du kan vælge langtidsholdbare solide varer, da er en investering i hi-fi slet ikke dumt. Men for almindelige mennesker (hvad det så end er), der har indsigt på et niveau der bliver til indkøb af elektronik der hurtigt går itu, eller som straks ødelægges af skiftende standarder, da har vi forklaringen, at nogen synes at storindkøb er dumt.
Dette, og så en tankegang, at en bil fx kan bruges til at skaffe indtægter med, mens hi-fi for visse mennesker er en ukendt fritidsfornøjelse med ukendte udbytter, med mistanker om at der slet ingen udbytter er. Nogle mennesker ser kun verden som udadvendt, og vil til enhver tid foretrække en billig ghettoblaster med dansemusik, fordi det giver overskud til også at kunne gå i biograf, i forhold til en eller anden hjemmehørt klassisk symfoni, fx, som de er ude af stand til at fokusere tilstrækkeligt på, til at fatte meningen med. »Buffer i hjernen«, er hvad der adskiller, hvor meget man kan stakke baglæns i hjerne ad gangen, før man når grænsen for hvor længe man vil vente på at nydelse indtræffer.
Om dine valg: Jeg havde forventet noget lignende, for jeg kendte ikke navnene, som svarer til min forventning, at indkøb af virkelig hi-fi, som vel at mærke er moderne på indkøbstidspunktet, kræver en ekspert til at vide, hvad at købe. Enten det, eller forbrugeren behøver at være en rig idiot.
Det eneste, som jeg virkelig stejler over, i din fortælling, er at dette ægtepar ikke valgte fornøjelsen af at udvælge selv, i det mindste deltage, dvs. lytte sig frem til hvilke kvaliteter der er i det valgte anlæg, i forhold til andre muligheder, herunder også æstetiske valg, en del af fornøjelsen ved at eje noget, synes jeg, at kende til historien. Og også kun således vil man have viden om, via kendskab til forskelle, hvor der for 50 kroner kan opnås en hørbar forbedring, enten i anlægget selv, eller ved at tilføje eller fjerne eller flytte på noget i stuen.
Men, måske er jeg alene om en sådan opfattelse. Nogen ønsker vistnok at vide intet som helst, for på psykologisk måde at kunne stole ét hundrede procent på soliditet i en vare, en form for ektra nydelse af tryghed.
Jeg er derimod af en type, der som barn elskede at bygge racerbaner og anlægge bjerge til mine modeljernbaner, og bygge i hundredevis af kraner, men når disse kreationer var færdige, ødelagde jeg dem igen, fordi de kedede mig til døde. Visse af mine kammerater, fokuserede kun på at anvende hvad jeg skabte. I mine sidste år som skiløber, da jeg for alvor gik amok i Alperne, ville jeg desuden have slået mig ihjel utallige gange, hvis jeg ikke havde haft et intimt kendskab til svaghederne i mit udstyr i forhold til snearter.
Til Carsten
Ja men jeg kunne ikke være mere enig. Men når de nu viste mig denne tillid, skulle jeg da være et skarn, om jeg ikke legede med.
Og man skal jo heller ikke underkende, at nogen mennesker bare har det sådan med teknik/teknisk prægede produkter, at de - måske med rette? - ikke tiltror sig selv at kunne vælge tilstrækkligt sikkert. Så de pågældende har jo også købt noget tryghed.
Selv har jeg det sådan, at jeg, når det gælder mig selv, ikke synes det er rigtig sjovt, hvis jeg ikke kan få lov at bygge (med). Jeg kunne ikke drømme at købe en færdig forstærker, når jeg kan få den kombinerede fornøjelse af at bygge selv, eksperimentere og spare en masse penge.
22. apr 2008 kl 19:31
Ja det lyder jo meget godt alt sammen, men jeg gad godt vide hvad der så skulle levere den gode lyd, bevares jeg har ikke et klap forstand på klassisk musik, men alt andet nymodens musik er jo efterhånden så maltrakteret at man dårligt kan høre forskel på mp3 og så et ordentligt anlæg.
Hvad jeg derimod godt kunne tænke mig at få at vide er hvad man skal vælge til sin tv stue / hjemmebiograf af lyd anlæg, jeg errindre endnu, for mange år siden jeg oplevede et lydanlæg hvor discanten var diskant og ikke støj, og bassen føltes som man blev slået med et boldtræ i brystet - og det var rent - normalt er jeg ikke til højt musik, men nogle film er bedst med et tilstrækkeligt højt lydnivue, og som gammet tv teknikker ved jeg dog at effekt og renhed hænger sammen.
Well, en klasse a rør forstærker går man jo som regel ikke galt i byen af men den koster en krig hvis der også skal være lidt effekt bag.
Er der nogen der har et godt bud på et godt lydanlæg - forstærker, højtaler - subwoffer, evnt brugt, som bekendt blev man ikke milionær som tv teknikker
Mvh.
Niels
29. apr 2008 kl 23:03
Ikke for at kritisere dit valg af komponenter, men;
Jeg kan ikke forstå dit valg af Mi3 Avatgarde når det ikke er LE udgaven. Jeg har selv igennem et par måneders tid forpestet KT Radio med lyttetests fra MI3 via Mi3 Super videre til Signature og til Avantgarde og endelig Avantgarde LE.
Min konklusion, sammen med "medlyttere" er, at Mi3 lyder godt, Mi3 Super lyder SUPER, og et lille spring fra Super til Signature. Vi kunne dog ikke høre nogen særlig forskel fra Signature til Avantagarde. Dog en kæmpe forskel når vi lyttede til Avantagarde LE ! Vores lyttetest sammenfalder også med de fleste anmeldelser fra anerkendet Hi-Fi magaziner.
Så jeg håber at du ikke brugt de 70.000.- på en ikke LE løsning da pengene ville blivet meget bedre givet ud på en bedre forstærkere end Arcam (som kun til nøds kan kaldes en Hi-Fi forstærker (bortset fra Audiovector som har en ejerandel i firmaet).
Hej
Du har helt ret. Og det er en LE - det faldt lige ud i skyndingen.
Du kan ikke lide Arcam - hvad ville du foretrække?
89
