Forskere genskaber nenderthalernes stemme - lyt selv
Antropologer har rekonstrueret neanderthalernes taleorganer og syntetiseret deres sproglige udtale. Simuleringen viser, at fortidsmenneskene havde svært ved at udtale vokaler.
Neanderthalernes hjerne var større end nutidsmenneskets, men struben og mundhulrum var lidt anderledes, så nogle vokaler kunne ikke udtales tydeligt.
Læs også
-
Nyt forskningscenter samler ingeniører, antroprologer og skuespillere
-
Gennembrud for kortlægningen af neandertalernes arvemateriale
Læs mere om
Dokumentation
En amerikansk antropolog, Robert McCarthy fra Florida Atlantic University, har rekonstrueret neanderthalernes stemmeorgan og gennemført simuleringer af de lyde, neanderthalerne kunne frembringe med stemmen, skriver Newscientist.
Han konklusion er, at evnen til at udtale grundlæggende vokaler var begrænset, og at det må have påvirket neanderthalernes udtryksmuligheder, selv hvis deres ører og hjerner var klar til at opfatte vokalerne.
Mundens udformning er af mindre vigtighed end de nerver, der skal styre munden, mener dog en kritiker, antropologen Erik Trinkaus fra Washington University i Sct. Louis.
Neanderthalernes hjerner var en smule større end det moderne menneskes. Det kan have været et tegn på, at hjernen har været moden nok til at tale med stor sproglig variation.
Et lignende forskningsresultat fra 1970'erne blev dengang voldsomt kritiseret. Dengang blev struberegionen beregnet ud fra størrelsen af neanderthalernes kraniefacon, men sprogforskeren Phil Lieberman, som udførte denne forskning, har nu medvirket i Robert McCarthys nye projekt.
De nye resultater er baseret på rekonstruktioner af hals- og mundhuler hos tre franske neanderthal-fossiler, som er 50.000 år gamle.
En neanderthaler ville have besvær med at udtale et "e", og han kunne for eksempel ikke udtale forskellen på de engelske ord "beat" og "bit", mener Robert McCarthy.
En af Erik Trinkaus indvendinger mod neanderthalernes påståede vokale begrænsninger var, at denne mennesketype ligesom det moderne menneske havde det særlige gen FOXP2, som giver talevanskeligheder hos mennesker, hvis det mangler på grund af en arvelig defekt.
FOXP2 findes også hos de nærmest beslægtede menneskeaber, men i en anden version end hos neanderthalere og nutidsmennesker.
En tredje antropolog, John Hawks, som også var til stede på kongressen, mener, at hørelsen har forandret sig mere end stemmeregionen. Og at den genetik, der styrer hørelsen, har været i konstant udvikling de seneste 40.000 år og givet mulighed for avanceret sprogbrug.
