GMO - en smutvej til mere bio-energi?
Lettere nedbrydelige planter med større sukkerindhold er nødvendige for at øge energiudbyttet. Et gennembrud venter lige rundt om hjørnet, mener danske forskere.
Bakterier fra varme kilder på island kan måske gøre produktionen af bioethanol både billigere og mere effektiv. Fra bakterierne hentes et gen, som koder for det temperaturfølsomme enzym xylanase. Genet sættes i modificeret form ind i hvedestråene, der indeholder sukkerarterne cellulose og hemicellulose. Enzymet er inaktivt, indtil stråene opvarmes til 85 grader - herefter begynder det at nedbryde de bindinger, der holder sukkeret fanget. (Grafik: René Lynge)
Læs også
Læs mere om
En stor gevinst ligger og venter på de virksomheder og forskere, der verden over arbejder på højtryk med at optimere planter til produktion af biobrændstoffer.
»Der er et kæmpe potentiale i at optimere planterne til bioenergi. Det er absolut realistisk, at det kan øge energiudbyttet med 20 til 40 procent. Sukkerudbyttet kan forsøges, men det kan også betyde rigtig meget for energiforbruget i forarbejdningsprocessen, hvis det bliver nemmere at udvinde sukkeret,« siger professor i biomasseteknologi ved Københavns Universitet Claus Felby.
Biobrændstoffer er en vigtig brik i kampen for at udskifte fossile brændstoffer med bæredygtige. Men produktionen af bioethanol skal være mere effektiv for at kunne tilfredsstille verdens glubende behov for energi til transportsektoren.
Derfor forskes der især i at optimere planterne, så sukkerudbyttet kan øges. Det vil nemlig samtidig give større udbytte af bioethanol, når sukkeret gæres.
Planten nedbrydes indefra
I Danmark er frøproducenten DLF-Trifolium langt fremme med forsøg, hvor der ved hjælp af genmodificering skabes græsser med større sukkerindhold. Samtidig er man på Århus Universitet ved at udvikle en type hvede med indbyggede enzymer, der på kommando nedbryder planten indefra, så det bliver nemmere at udvinde sukkeret.
Claus Felby mener, at de genmodificerede planter selvfølgelig skal anvendes til dyrkning den dag, de er færdigudviklede, men påpeger, at man også kan nå langt med traditionel forædling.
Eksempelvis undersøger forskere på Københavns Universitet, om sukkeret er bundet svagere i stråene i nogle af de gamle hvedesorter. I så fald vil forskerne krydse denne egenskab ind i den hvede, der bruges i dag, så der nemmere kan opnås et større sukkerudbytte til ethanolproduktionen.
Nødvendigt at optimere
Direktøren for BioGasols bornholmske ethanolprojekt BornBiofuel, Thor Gunnar Kofoed, er enig i, at planteoptimering er nødvendig, så der både er plads til produktion af bioenergi og til fødevarer.
»Vi skal have indfanget så meget solenergi som muligt på vores arealer, da jorden er den begrænsende faktor. Så det er nødvendigt, at vi optimerer planterne – og på sigt kan det ske ved hjælp af genmodificering,« siger han.
Charles Nielsen, der er chef for forskning og udvikling i Dong Energy, kalder det et naturligt skridt på vejen mod bæredygtighed, at planter optimeres til bioenergi.
»Hvorvidt vi vil se genmodificerede planter til bioenergi i Danmark afhænger af den lovgivning, der er gældende, men hvis vi kigger på hele verden, er det helt klart, at vi vil se forskellige tiltag, hvor planterne forberedes til, at de skal bruges til andet end fødevarer og foder,« siger han.
Politisk modvilje blokerer
Nye GMO'er skal godkendes centralt i EU, men politisk modvilje blokerer reelt for nye tilladelser til kommerciel dyrkning af GMO'er. Og det på trods af, at det moratorium, der formelt satte en stopper for godkendelser, blev ophævet i 2004.
En forudsætning for en ændret politisk holdning er, at befolkningen accepterer genmodificerede planter til bioenergi. Og det store fokus på klima betyder, at det faktisk er en mulighed, vurderer Jesper Lassen, der er lektor i sociologi ved Københavns Universitets Center for Bioetik og har forsket i danskernes holdning til genteknologi.
»Undersøgelser viser, at folk er villige til at acceptere genmodificering, hvor der er en samfundsmæssig nytte. Det kan være i forhold til at redde sultne i den tredje verden, hjælpe syge mennesker eller give miljømæssige fordele. Og jeg tror helt sikkert klimaet er med her,« siger Jesper Lassen.
