blogs kategori-billede

Titanium dioxid i Nanocover fjerner din hud... øhh?

Af Peter Bøggild,  tirsdag 15. apr 2008 kl. 15:06

I Ingeniøren læser jeg at Nanocovers produkter er skadelige på grund af TiO2 - titanium dioxid. Dette nedbryder organisk materiale på vinduer når det bestråles med sollys, men findes også i solcreme og tandpasta...hvordan hænger det sammen?

Professor Per Møller fra DTU med speciale i overfladeteknologi, advarer mod Nanocover der indeholder TiO2 i en artikel i Ingeniøren. Det er noget om det: Pilkingtons vinduer benytter en TiO2 belægning, der ved UV-bestråling nedbryder organisk materiale - solen renser ruderne for snavs. Når du åbner en bøtte Nanocover foreslår de at bruge handsker, ellers er der ingen beskyttelse. Hvad så hvis du får det på fingrene og går ud i solen - nedbrydes så det organiske materiale? Det ville ikke være så godt.

Det jeg slet ikke forstår er hvordan TiO2 kan være clearet til hundredevis af solcreme produkter, som et mildt men effektivt sol-blokerings middel. Hvis det fjerner huden under solbestråling, så ville Bellevue om sommeren være en blodig affære. TiO2 findes også i tandpasta og maling. Maling, ok, men tandpasta?

Gør det virkelig så stor en forskel om TiO2 er blandet op i creme eller ej? Når man børster tænder skrubbes pastaen hårdt direkte på huden... hvordan kan dette være sikkert, når en 1-gangs påsmøring af Nanocovers TiO2 "creme" ikke er det?

Jeg kan ikke få det til at passe sammen, og påkalder mig Ingeniør-åndernes hjælp. Oh læser, hvis du ved noget om det her, eller mener du gør, så lad vågn op og sig frem... Per Møller, hvis du læser denne blog, må du også meget gerne give dit besyv med...



15. apr 2008 kl 15:33

avatar

Peter Bøggild

Det går stærkt!

Nanocover har allerede trukket produktet tilbage! (damage control). Men det svarer ikke på mit spørgsmål. Hvordan kan det være så farligt, når solcreme, som netop påføres huden med henblik på timevis af UV-bestråling, åbenbart ikke er det?


15. apr 2008 kl 15:34

Mikael Poulsen

Der er forskel på TiO2

TiO2 har to krystalfaser: rutil og anatase. Rutil-TiO2 anvendes bl.a. i solcreme som UV-absorber. Anatase-TiO2 er fotokatalytisk aktiv.


15. apr 2008 kl 16:01

avatar

Peter Bøggild

Første gang...

Tak for forklaringen.

Det er første gang, mig bekendt, at et "nano-brand" produkt i Danmark trækkes tilbage på grund af mistanke om sundheds-skadelige egenskaber. Et eller andet siger mig at det bliver "interessant" at følge den videre udvikling...


15. apr 2008 kl 20:32

Lars Duelund

Men begge er aktive...

Så vidt jeg husker fra den gang jeg rodede med TiO2, er begge foto aktive (Anatas dog mere end rutil) og det er hvis jeg husker ret også anatas i solkrem. Igen er det er flere år siden jeg rode med det her, med det vigtigste hvis man ville oxidre ting med TiO2 var at have så små krystaler som muligt (stor overflade) Så kan det virkelig sparke oxidanter ud. Men det "sjove" er at i solkrem bruger man også de mindste mulige partikler for at sprede/reflektere mest muligt lys. Allerede den gang overvejede om der ikke var et problem med det, men det er der øjensynlig ikke.

Lars


16. apr 2008 kl 08:21

avatar

Peter Bøggild

ekstremt...

Det er i al fald interessant, at TiO2 i den ene form er stærkt skadeligt ved UV bestråling, og direkte bruges som solfilter, påsmurt flere kvadratmeter hud i den anden form. Man kan ikke forestille sig en værre måde at blive eksponeret på - hvis altså solcremen indeholder anatase formen. Jeg synes stadig det er mærkeligt at der slet ikke er nogen bivirkninger ved TiO2 solcreme... men det er der måske?


16. apr 2008 kl 10:05

Nicolai Mathiasen

Svage Erindringer

Jeg mindes faktisk jeg på et tidspunkt så i (populist)aviserne - dengang da der var en solcreme dille og de for alvor blev udbredt - hvori de skrev at solcremen kunne give hudkræft. Men jeg husker ikke af hvilken grund. Desuden skriver de jo så meget der ændres til det modsatte næste dag...


16. apr 2008 kl 10:09

Lars Duelund

Re: Svage Erindringer

Det var på cirka samme tid jeg legede med TiO2. "problemer" på det tidspunk var ikke relateret til TiO2, men nogle at de organiske solfiltre, der havde hormon ligende effekter.


19. apr 2008 kl 19:55

Jens Christensen

Ekstra rød numse?

På tuberne med Inotyol, der bruges til røde barnenumser og 'behandling af forskellige former for eksem', står meget apropos en advarsel mod kraftig solpåvirkning.
Nu kan jeg ikke sige, hvilket stof der udløser effekten, men den indeholder titandioxid (E171). De to eneste andre mulige stoffer er ichtammolen eller zinkoxiden, men det er vel ikke dem, der gør det?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.