Den er god nok. Der ligger en vaskeægte, levende boaslange inde på mit gæsteværelse. Den er kun omkring 60 cm lang, og den er faktisk en velkommen beboer. Den er ikke bare dukket pludseligt frem fra en klase økologiske bananer fra Brugsen eller en transportkasse til et teaktræsmøbel, nej, den kommer fra en dyrehandel i Skanderborg.

Vi har købt en kongeboa!

Vi har absolut ingen ønsker om bare at være anderledes. Der er ikke noget "se os, vi har en slange"-behov, som vi prøver at udleve. Det er et spørgsmål om, at vi har en fascination af dyr, og at det derfor er interessant på denne måde at kunne studere et spændende dyr på nært hold. Der er intet galt med en hund eller en kat, men der er måske heller ikke noget specielt ved dem. Man møder dem jo over alt.

Vi vil desuden gerne give andre mennesker muligheden for at opleve en slange helt tæt på. Det er langt fra alle, der benytter sig af muligheden for at tage i en zoologisk have i ny og næ, og selv hvis de gør, går de sikkert i en stor bue uden om slangeterrarierne. For "slanger er jo slimede og ulækre, og dem skal jeg i hvert fald ikke nyde noget af"!

Men når den nu ligger der, lige inde bag døren til gæsteværelset, på bordet i sit terrarium, så skal man da lige ind og se. Og det virker! Selv familiemedlemmer, der har svoret, at de aldrig ville komme på besøg igen, hvis vi fik en slange, bliver alligevel interesseret, og flere har da også været inde og kigge flere gange. Så lidt skal der nogengange til.

Som helt nye krybdyrsforældre er man selvfølgelig lidt nervøst anlagt. Hvordan ved man, at en kongeboa har det godt og trives? Er det OK, hvis den bare ligger helt stille? Eller hvad når den gør det modsatte, farer rundt og udforsker omgivelserne? Hvor varmt skal den have det, hvornår skifter den ham, hvor tit skal den fodres? Bøger om kvælerslanger studeres, og det hænder da, at man ringer og spørger dyrehandlen til råds. Slangens signaler er nok ikke helt så lette at fortolke som for en sort labrador hund. I hvert fald ikke her i starten.

Og så har vi et helt andet problem: Hvad hulen kalder man en sådan kvælerslange? Den kommer jo nok ikke, når vi kalder, men det er vel almindelig menneskelig natur at navngive sine dyr, og det dur bare ikke med Fido eller Felix. Familie, venner og kolleger har allerede foreslået mange navne, men der er endnu ikke et, vi synes rigtig godt om. Det bliver nok hverken Lille Per, Boris eller Jøncke.

Har du nogen forslag?