For første gang herhjemme forsøger et boligselskab at renovere en hel boligblok, så den lever op til kravene for passivhuse, som ikke behov for at få tilført ekstra varme.

Normalt opføres passivhus kun som nybyggeri, men boligselskab Domea forsøger at få renoveret et eksisterende boligbyggeri, så det opfylder de meget skrappe tætheds- og energikrav.

»Hvis vi kun gør noget ved nye huse, tager det rigtig lang tid, før det rigtig batter på vores CO2 udslip. Derfor skal der også ske noget med det eksisterende byggeri, og det vil vi gerne være med til at sørge for,« siger direktøren for Domea, Jørn Ravn.

Derfor har Domea i samarbejde med isolerings-producenten Saint Gobain Isover fået undersøgt en etagebebyggelse i Frederikssund, som står foran en renovering. Ved at renovere til passiv-standard kan lejerne spare op til 85 procent af varmeudgifterne.

Rent praktisk skal husene – groft sagt - have skiftet den gamle facade ud med en ny og superisoleret facade rundt om hele bygningen. Samtidig installeres et effektivt ventilations-system, og så kan beboerne klare sig uden fjernvarme og med et lille varmetilskud fra en varmepumpe.

Huslejestigning på 250 kroner
Det vil koste beboerne 250 kroner mere om måneden at gå foran på klima-fronten. Men Jørn Ravn mener alligevel, at det vil være en god forretning, da han forventer stigende energipriser, mens huslejen vil ligge fast.

»Beboerne skal selvfølgelig selv bestemme, om de vil binde an med projektet, men hvis ikke beboerne i Frederikssund har lyst at være med, så vil vi gå videre med projektet til andre af vores byggeri,« siger Jørn Ravn.

Han tilføjer, at en række forhold, blandt andet finansieringen, og hvordan fjernvarmeværket stiller sig, skal undersøges, inden en hel boligblok kan lukke for varmen.

Et passiv-hus beskriver en bygning, hvor varmetabet er reduceret markant, samtidig med at man udelukkende bruger solen og varmen fra beboerne og husets apparater til at opvarme bygningen med. Det forudsætter godt isolerede vægge, tage, gulve og vinduer samt tætte konstruktioner, og at man kan undgå kuldebroer.

I et passivhus må det årlige behov for tilført rumvarme maksimalt være 15 kWh per kvadratmeter. Totalenergibehovet må ifølge et EU-projekt ikke overstige 42 kWh pr. kvm pr år for beboelse.