Kongen af elbiler til Europa: Pris 738.000 kroner
For 738.000 kroner kan europæerne bestille den ombejlede elbil Tesla Roadster. Til næste forår kommer 250 biler til Europa, mens producenten knokler for at følge med efterspørgslen.
Multimedia
Galleri:
Tesla Roadster
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Interessen for elbilen Tesla Roadster, der gik i produktion for en måned siden, er så overvældende, at den amerikanske producent har reserveret 250 biler til det europæiske marked.
Til næste forår kommer de første Tesla Roadsters til Europa, og kunder kan allerede bestille bilen nu - men det kræver en bugnende pengepung. Elbilen kommer nemlig til at koste 738.000 kroner, og dertil skal lægges moms, skriver Tesla Motors i en pressemeddelelse. Til sammenligning koster en Porsche 911 Carrera omkring 1,7 million kroner.
Den første officielle fremvisning af Tesla Roadster i Europa bliver på dette års bilmesse Top Marques Monaco fra 24. til 27. april.
I USA har over 1.000 kunder allerede bestilt en Tesla Roadster, og det er mere, end virksomheden kan producere om årligt.
Den ombejlede elbil gemmer på 248 hestekræfter og kan sprinte fra 0 til 100 kilometer i timen på 3,9 sekunder og opnå en tophastighed på 210 kilometer i timen. Det er hurtigere end en Porsche 911 Carrera.
Samtidig kan de 6.831 lithium-ion-batterier holde bilen kørende mellem 300 og 400 kilometer, alt efter hvor hurtigt man vælger at køre.






