Er vores forskere på doping?
En ud af fem forskere bruger doping-midler for at fremme deres præstation, hvis man skal tro en online-undersøgelse blandt 1.400 læsere af tidsskriftet Nature.
Læs også
-
Michael Rasmussen på medicin fra gensplejsede menneskeceller?
Læs mere om
Dokumentation
Stoffer som Ritalin, Provigil, Beta-blokkere og Adderall er alle på dopinglisten over stoffer, som er strengt forbudt at tage i sportens verden. Men nye oplysninger tyder på, at medikamenterne er udbredt i en helt anden verden – nemlig forskernes.
En online-undersøgelse foretaget af det internationale tidsskrift Nature afslørede, at en ud af fem tog doping alene for at øge deres koncentration eller styrke hukommelsen.
Undersøgelsen omfattede 1.400 mennesker fra 60 forskellige lande, der hovedsageligt var forskere, og selve undersøgelsen var affødt af en artikel om brugen af koncentrationsfremmende midler, som fik enorm læserrespons.
Det mest udbredte medikament var Ritalin (Methylfenidat), der øger mængden af signalstoffer i hjernen og bruges blandt andet til behandling af Narkolepsi, hvor folk pludselig falder i søvn.
På andenpladsen kom Provigil (Modafinil), der er et amfetaminlignende stof, der styrker korttidshukommelsen og hjælper folk til at holde sig vågne i længere tid. Stoffet bruges blandt andet til piloter og soldater i kampsituationer.
På tredjepladsen kom Beta-blokkere sammen med det rene amfetaminprodukt Adderall, der betragtes som et narkotikum i Danmark og ikke er registreret som et lægemiddel.
66-årig forsker: Det er min pligt at dope mig
Medikamenterne er alle kendt for en lang varierende række af bivirkninger fra nervøsitet til pludselig død. Alligevel oplyser to tredjedele af de dopede forskere, at de har kollegaer, der bruger de samme stoffer.
I et svar skriver en 66-årig forsker blandt andet: »Som professionel er det min pligt at udnytte mine ressourcer med makismal gevinst for menneskeheden. Hvis medikamenter kan bidrage til dette, så er det min pligt at tage dem,« fremgår det af forskerens svar, skriver Nature.
Online undersøgelsen afslørede også, at alder ikke spillede den store rolle for, om forskere doper sig. Selv om folk under 25 år tog flest stoffer, så var der stort set lige så mange i alderen mellem 55 og 65 år, der tog præsentationsfremmende medikamenter.
Størstedelen af de adspurgte var imod at give børn adgang til doping-midler, men omvendt så oplyste en tredjedel, at de ville føle sig presset til at give deres børn koncentrations-fremmende stoffer, hvis andre børn på deres skole tog dem.
Online-undersøgelsen er ikke videnskabelig.






