/elektronik

Er vores forskere på doping?

En ud af fem forskere bruger doping-midler for at fremme deres præstation, hvis man skal tro en online-undersøgelse blandt 1.400 læsere af tidsskriftet Nature.

Af Thomas Djursing, fredag 11. apr 2008 kl. 13:59

Stoffer som Ritalin, Provigil, Beta-blokkere og Adderall er alle på dopinglisten over stoffer, som er strengt forbudt at tage i sportens verden. Men nye oplysninger tyder på, at medikamenterne er udbredt i en helt anden verden – nemlig forskernes.

En online-undersøgelse foretaget af det internationale tidsskrift Nature afslørede, at en ud af fem tog doping alene for at øge deres koncentration eller styrke hukommelsen.

Undersøgelsen omfattede 1.400 mennesker fra 60 forskellige lande, der hovedsageligt var forskere, og selve undersøgelsen var affødt af en artikel om brugen af koncentrationsfremmende midler, som fik enorm læserrespons.

Det mest udbredte medikament var Ritalin (Methylfenidat), der øger mængden af signalstoffer i hjernen og bruges blandt andet til behandling af Narkolepsi, hvor folk pludselig falder i søvn.

På andenpladsen kom Provigil (Modafinil), der er et amfetaminlignende stof, der styrker korttidshukommelsen og hjælper folk til at holde sig vågne i længere tid. Stoffet bruges blandt andet til piloter og soldater i kampsituationer.

På tredjepladsen kom Beta-blokkere sammen med det rene amfetaminprodukt Adderall, der betragtes som et narkotikum i Danmark og ikke er registreret som et lægemiddel.

66-årig forsker: Det er min pligt at dope mig

Medikamenterne er alle kendt for en lang varierende række af bivirkninger fra nervøsitet til pludselig død. Alligevel oplyser to tredjedele af de dopede forskere, at de har kollegaer, der bruger de samme stoffer.

I et svar skriver en 66-årig forsker blandt andet: »Som professionel er det min pligt at udnytte mine ressourcer med makismal gevinst for menneskeheden. Hvis medikamenter kan bidrage til dette, så er det min pligt at tage dem,« fremgår det af forskerens svar, skriver Nature.

Online undersøgelsen afslørede også, at alder ikke spillede den store rolle for, om forskere doper sig. Selv om folk under 25 år tog flest stoffer, så var der stort set lige så mange i alderen mellem 55 og 65 år, der tog præsentationsfremmende medikamenter.

Størstedelen af de adspurgte var imod at give børn adgang til doping-midler, men omvendt så oplyste en tredjedel, at de ville føle sig presset til at give deres børn koncentrations-fremmende stoffer, hvis andre børn på deres skole tog dem.

Online-undersøgelsen er ikke videnskabelig.



11. apr 2008 kl 14:23

avatar

Poul-Henning Kamp

Doping test af Nobelpristagere...

Ud over de mange andre alvorlige aspekter i denne historie, så må vi få Brian Mikkelsen på banen så vi kan få dopingtestet Nobelprismodtagerne.

Ellers ryger spændingen ved at gætte hvem årets vindere bliver jo lige ud af vinduet...

Poul-Henning


11. apr 2008 kl 14:29

Nicolai Mathiasen

Koffein er også doping

Så 99.99% er vel på doping...Og min læge udtalte at det jo var et farligt vanedannede stof. Hmm..


11. apr 2008 kl 16:40

avatar

Morten Fordsmand

Og hvad med

Nikotin, etanol, for bare at nævne et stykker til som begge påvirker hjernefunktionen?

Man bør i øvrigt bemærke at ritalin bruges i stort omfang til børn med AD/HD


14. apr 2008 kl 15:57

Berndt Barkholz

Typisk hippikultur

»Som professionel er det min pligt at udnytte mine ressourcer med makismal gevinst for menneskeheden. Hvis medikamenter kan bidrage til dette, så er det min pligt at tage dem,«

...som han dog kan, han elsker sikkert bivirkningerne. Hvis denne filosofi bider på terrorister kan vi måske få dem til at sprænge sig selv i luften uden at tage andre med...


14. apr 2008 kl 16:29

Carsten Scherrebeck Møller

Re: Og hvad med

Nogle amerikanske kollegaer, som jeg har haft, var ikke forskere, men de var som rockstjerner inden for analyse og ledelse, og de anvendte amfetamin, når de holdt dyrt betalte foredrag for erhvervsledere.

Den slags lever ægte forskere vistnok delvist også af: at kunne holde foredrag og bevise sig. Hvis forskere har et misbrug, så tror jeg at det hænger således sammen.

Alternativet, hvis forskere har et vedvarende misbrug, tror jeg kun finder sted i medicinske miljøer, hvor forskere notorisk har let adgang til stoffer.

Uafhængigt af dette, men: Når jeg tænker på min kortvarige konsulenttid i Time Manager International, da havde nogle af kursustrænerne en opførsel, der også godt kunne ligne et misbrug, af præstationsfremmende stoffer: Voldsom ophidselse, og dernæst totalt smadret udslidthed.

I medier, for tiden, skrives der i DK om at skolebørn bruger stoffer til at dæmpe angst, under eksamen. Dette har jeg ingen erfaring med, men, min almindelige personlige erfaring er, at bare én hovedpinepille er nok til at smadre evner til at yde toppræstation i hjerne. De yderste evner, helt ude i horisonten af hvad hjernen kan klare at overkomme, fordufter.

Hvis man vil misbruge sin krop, og overkomme træthed i sind og i legeme, i korte tidsstræk ad gangen, da kan jeg i stedet anbefale hårde chok af fysisk motion og dertil "Red Bull", dvs. blandt andet en overdosis af koffein og sukker. Man skal dog medbringe rigelige forsyninger til sin toppræstation, for hvis sukkerniveauet daler undervejs, bliver man hamret i modsatte retning, havner i en krise. Sidenhen kan man blive ramt af abstinenser, bivirkninger, det har jeg oplevet når jeg har trykket den voldsomt af, på skiferier. Mit alternativ, dengang, fandtes dog ikke, for jeg var døden nær af stress, var nødt til at afreagere, bevist af at jeg sidenhen blev ramt af nedslidthed.

I de cirka ti år af mit liv, hvor jeg var selvstændig forretningsmand, havde jeg nu og da dårlige nerver, på grund af store risici for at mit økonomiske liv ville gå galt. Jeg var da angst for, om jeg ville forsumpe i misbrug af en eller anden art, fordi der ikke er nogen til at sige stop, andre end sig selv. Jeg opfandt derfor en regel, om altid at drikke en "Let Carlsberg" til frokost, fordi det akkurat fjernede den værste nervøsitet.

I de sidste par årtier har jeg haft en slags vedvarende misbrug, af friskpresset appelsinsaft, som indgår i min hjernes afhængighed af sukker og chokolade. Det er ikke sundt, desværre.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.