Bliver det nogensinde bedre?
Dit indspark erindrer mig om, at jeg har en - efterhånden ret bedaget - ingeniørfortid i byggebranchen. Siden min tid har byggeomkostningsindekset rutinemæssigt år for år befundet sig pænt over det generelle forbrugerprisindeks, og byggekvaliteten har generelt set altid har haft det halvdårligt, hvis da ikke forudseende og velbeslåede bygherrer har betalt ekstra for den bedste rådgivning og kontrol og for de bedste metoder og materialer.
Tilbage i 60'erne lod Novo således et kompleks af laboratorier opføre som timelønsarbejde – man havde indset, at byggesjusk og forsinkelser ville have kostet firmaet så meget i tabt forskning og produktudvikling, at byggebranchjen normale akkordsjuskeri bare ikke kunne accepteres. Kvadratmeterprisen var vel ca. 50 pct. over den, vi andre kunne have presset entreprenørerne ned til, men det var ikke det afgørende.
Byggeriets kvalitetsudvikling har slet ikke kunnet hamle op med kvalitetsudviklingen i f.eks.bilbranchen, hvis produkter er markant forbedret de seneste 40 år. Dengang var uventede bilregninger en konstant plage for middelklassen, nu forekommer – bortsat fra konsekvenser af ulykker - stort set kun almindelig vedligehold og udskiftning af sliddele. Og mens kvadratmeterprisen for en bil er faldet til det halve eller så (før afgifter) og funktionaliteten er stærkt forbedret, så er byggeriets kvadratmeterpris vel reelt to- eller tredoblet (renset for inflation) i samme periode, mens udviklingen i funktionaliteten næppe er værd at skrive hjem om.
Byggeriet er et konjunkturfølsomt hjemmemarkedserhverv uden globalt konkurrencepres. I gode tider er der ikke tid til produkt- og procesudvikling – alt kan sælges - og i dårlige tider er der ikke råd hertil. Er jeg for pessimistisk, når jeg ikke tror på, at det nogen sinde bliver bedre?
Vh. elp
1
