/elektronik

Ny laser udsender det klareste lys i universet

Med en impuls 1.000 gange kraftigere end udgangseffekten fra alle klodens atomkraftværker tilsammen er lyskilden fra Texas' Petawatt Laser mere intens nogen anden kendt kilde i universet. De ekstraordinære kræfter lader forskere undersøge tilsvarende forhold nær eksploderende stjerner.

Klik for at se billedet i stort

Texas Petawatt Lasers kraftigste impuls er infrarød, men den kan også anvendes til mindre kraftige opstillinger med en grøn laser. Foto: Texas Petawatt Laser/University of Texas


Læs mere om

Dokumentation

Af Mads Nyvold, torsdag 10. apr 2008 kl. 14:57

Når petawatt-laseren på University of Texas udsender sin infrarøde stråle for fuld kraft, er impulsernes styrke kraftigere end en petawatt - en million milliarder watt, eller hvad der svarer til 1.000 gange udgangseffekten fra alle klodens atomkraftværkerne.

Indstiller forskerne laserens stråle på et stykke på blot en tiendedel af bredden af et menneskehår, er laserens lysintensitet højere end noget andet, som har fandtes i universet siden Big Bang.

Den mest intense naturlige kilde til lys, vi kender til, er gammaglimt, som optræder, når massive stjerner forvandles til sorte huller eller neutronstjerner. Astrofysikere har målt intensiteten fra gammaglimtene til 10^20 watt per kvadratcentimeter. Den intensitet kan petawatt-laseren fra Texas toppe med faktor 100, skriver Newscientist.

Impulsen på over en petawatt blev udsendt første gang 31. marts i år. Lederen af laboratoriet med laseren, Todd Ditmire, siger nu, at forskerholdet i løbet af få uger satser på at nå op på 1,4 petawatt.

Kraften bruger forskerne til at kreere ekstreme forhold ved at affyre laseren mod gasskyer inden i et vakuumkammer. Når laseren rammer, slipper den en chokbølge løs magen til dem, som ses, når stjerner dør i supernova eksplosioner.

Sådanne forsøg giver også forskerne et flygtigt, teoretisk indblik i det indre af gigantiske gasplaneter såsom Jupiter lige såvel som brune dværge, stjerner med et for lavt indhold af brint til at starte den fusion af brint til helium og andre tungere grundstoffer, som er kilden til normale stjerners energi.



10. apr 2008 kl 16:15

John Johansen

Mangel på brint?

"brune dværge, stjerner med et for lavt indhold af brint til at starte den fusion af brint til helium og andre tungere grundstoffer, som er kilden til normale stjerners energi."

Det er vel ikke lavt indhold af brint, som er årsagen til at brune dværge ikke kan starte fusion.
- Det må være manglende masse!?


11. apr 2008 kl 09:29

Morten Lindhard

Hvor kommer energien fra ?

Hvor kommer energien fra når kraften overtiger hvad alverdens akraftanlæg producerer ?

Og to hvad er de millitære aspekter af denne teknologi- på hvor stor afstand kan denne laser ødelægge missiler ?


11. apr 2008 kl 09:46

Klaus Kristoffersen

Re: Hvor kommer energien fra ?

Hvor kommer energien fra når kraften overtiger hvad alverdens akraftanlæg producerer ?

Og to hvad er de millitære aspekter af denne teknologi- på hvor stor afstand kan denne laser ødelægge missiler ?

Siden laseren kun er tændt i noget der ligner 100 femto sekunder er den energi mængde der skal bruges ikke særlig stor.

"The energy contained in each laser pulse is only about 200 joules, about as much as a light bulb consumes in a few seconds. But this modest amount of energy is packed into a very brief pulse just one-tenth of a trillionth of a second long, which makes it vastly more powerful than any light bulb."

Lige en copy/paste fra NewScientist.com ing.dk linker til.


11. apr 2008 kl 09:47

Christian Clausen

Re: Hvor kommer energien fra ?

Ifølge beskrivelsen på projektets hjemmeside er pulsen er meget kort, så den samlede energi er nogle hundrede Joule; ikke nok til at ødelægge ret meget.


11. apr 2008 kl 09:48

Lars Gregersen

Re: Hvor kommer energien fra ?

Et atomkraftværk er bygget til at kunne afgive en konstant effekt over meget lang tid. Pulserne fra laseren afgives kun i meget kort tid (jeg har fundet en reference der angiver 150 fs (femtosekunder), så den afgivne mændge energi er ikke særlig stor.

Jeg tror ikke vi umiddelbart skal regne med at dimsen er særlig egnet som våben. For det første tror jeg ikke at den er særlig mobil. For den andet når lyset på de 150 fs som den er tændt kun ca. 0,05 mm.


19. mar 2010 kl 19:38

Jakob Fromm Pedersen

Fremtid ?


Impulsen på over en petawatt blev udsendt første gang 31. marts i år. Lederen af laboratoriet med laseren, Todd Ditmire, siger nu, at forskerholdet i løbet af få uger satser på at nå op på 1,4 petawatt.

Hmm, på min kalender står der kun 19 Marts, men kan se at den også er gal i artiklen der linkes til.


19. mar 2010 kl 20:20

Carsten Scherrebeck Møller

Revner?

Hvor stor en dosis af rystelser i atomer, skal man udføre, for at opnå at vakuum revner? Hvis man fx med et stempel laver vibration i et hav af molekyler, da kan stemplet med sin voldsomhed hænde at skabe et midlertidigt vakuum (relativt afhængig af vandets tryk), dvs. at vand-havet slår en midlertidig revne, og mens den revne eksisterer, da kan lydbølger fx ikke udbrede sig på grund af revnen. Analogt(?): Lys er jo bølger der udbreder sig igennem noget, der må være en overgrænse for hvor kraftfulde disse bølger kan være ...?


19. mar 2010 kl 21:11

Jens Madsen

Re: Revner?

(?): Lys er jo bølger der udbreder sig igennem noget, der må være en overgrænse for hvor kraftfulde disse bølger kan være ...?
Bølgen er relativ kort, og fylder derfor lidt - nærmest som en partikkel. Så længe, at dens energi i forhold til volumen, omregnet til masse, ikke overstiger et sort hul, så tror jeg ikke der opstår revner. Skulle det ske, skal man nok passe på, hvor der rammes, selvom "hullet" har lysets hastighed. Der er ingen tvivl om, at der kan opstå problemer, ved at affyre et sort hul, med lysets hastighed.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.