/transport

Robotfly kan selv lette og lande på vandet

Den amerikanske hær støtter udviklingen af robotfly til overvågning af havområder og kyster. Den "flydende bøje" letter selv, hvis den er drevet for langt væk sit udgangspunkt.

Klik for at se billedet i stort

Når robotflyet Flying Fishs GPS fortæller den, at den er drevet for langt væk, letter den og flyver tilbage til overvågningsområdet. (Foto: University of Michigan)


Læs også

Læs mere om

Dokumentation

Af Jesper Gormsen, søndag 13. apr 2008 kl. 14:00

Forskere ved University of Michigan har udviklet det første fartøj, der selv kan lette fra og lande på havet. Det lille robotfly, der har fået navnet Flying Fish, vejer ti kilo og har et vingefang på 2,10 meter.

Det er udviklet inden for rammerne af det amerikanske forsvars forskningsagentur Darpas Persistent Ocean Surveillance Program. Det skal skabe et netværk af ubemandede sensorer, der kan advare flåden om fjendtlige dieselubåde og om overfladeskibe med kapacitet til at affyre torpedoer og lægge miner ud.

Programmet skal sikre udvikling af bøjer og andre teknologier, der kan overvåge havet i en radius af 2,5 kilometer i farvande med en strøm på op til 2 knob (3,7 km/h).

Flying Fish er netop en sådan "flyvende bøje". Når dens GPS fortæller den, at den er drevet for langt væk, letter den og flyver tilbage til overvågningsområdet. Næste skridt er at finde frem til den rette form for solpaneler til det lille fly, der foreløbigt er batteridrevet.

Laboratoriets ansatte har ikke kun fundet inspiration hos flyvefisken, men også hos store havfugle.

»De har alle omtrent den sammen størrelse - omkring ti kilo og et vingefang på to meter. Det viser sig, at det ud fra en aerodynamisk betragtning er ideelt, når man flyver lige over vandet,« siger direktør for U-M Marine Hydrodynamics Laboratories, Guy Meadows.

Vandflyveren starter og lander ud fra modtagne GPS-koordinater, helt uden hensyntagen til omgivelserne.

På grund af flyets militære formål kan forskerne ikke udtale sig om, hvilke instrumenter Flying Fish vil blive udstyret med.

Lektor ved universitetets center for Aerospace Engineering, Ella Atkins, der har programmeret flyet, oplyser dog til Ingeniøren, at det er udstyret med hastighedsmåler, accelerometer, magnetometer og gyroskop. Softwaren er skrevet i programmeringssproget C.



13. apr 2008 kl 22:42

John Johansen

Letter selv?

"Når robotflyet Flying Fishs GPS fortæller den, at den er drevet for langt væk, letter den og flyver tilbage til overvågningsområdet"

Øhm!
- Var det ikke nemmere/billigere med en båd som selv, sejler i den rigtige retning FØR "den er drevet for langt væk sit udgangspunkt"?

Båden er vel også mere sødygtig, og kan opretholde aflytningen under sejladsen!?


14. apr 2008 kl 08:08

avatar

Flemming Rasmussen

Re: Letter selv?

"Når robotflyet Flying Fishs GPS fortæller den, at den er drevet for langt væk, letter den og flyver tilbage til overvågningsområdet"

Øhm!
- Var det ikke nemmere/billigere med en båd som selv, sejler i den rigtige retning FØR "den er drevet for langt væk sit udgangspunkt"?

Båden er vel også mere sødygtig, og kan opretholde aflytningen under sejladsen!?

Ja - enten må det være en aprilsnar - eller også mangler artiklen noget information, der berrettiger "dimsens" evne til at kunne flyve. En båd ville jo kunne blive på samme sted UDEN at drive væk overhovedet. ;o)


14. apr 2008 kl 09:07

Per Larsen

Bøje

Ja, eller hvad med bare en bøje?
Er idéen at man kan overvåge et større område med et fly?
For jeg tror da, at man kunne få en del bøjer for den pris, det sikkert har kostet at udvikle dette fly-


14. apr 2008 kl 14:44

Jakob Hede Madsen

Re: Re: Letter selv?

Ja - enten må det være en aprilsnar - eller også mangler artiklen noget information, der berrettiger "dimsens" evne til at kunne flyve. En båd ville jo kunne blive på samme sted UDEN at drive væk overhovedet. ;o)

Ved at søge på "robot flying fish":
http://tinyurl.com/4e66l

Kan man finde projektets hjemmeside, og i den korte blurb de har på forsiden, finder man minsandten forklaringen på berettigelsen af en flyvende bøje.
http://tinyurl.com/4e9sx9
For a small vehicle like this, most waves look like those in the "the perfect storm." By flying over them we minimize energy used in transit, maintain a long-term energy balance (i.e. no refueling required), and give more time for sensor operations without noise from the vehicle.

Det vigtigste argument lader således til at være at en spion-bøje ikke kan spionere mens dens egne motorer er aktive. Et fartøj af bådtypen, vil givetvis være nødt til at aktivere sine motorer en stor del af tiden for at opretholde sin position.
Flyverens primære fordel synes derfor at være at den optimerer forholdet i mellem den tid motorerne er inaktive ifht. den tid de er aktive.
Flyveren kan drive lydløst i lang tid og genvinde den tabte distance på meget kortere tid.

Alt dette peger på to journalistiske problemer med denne artikel.
Det er svag journalistik fordi artiklen ikke selv forklarer et kerneargument for objektets eksistensberetigelse.
Derudover peger det på et bredere journalistisk problem som man kan iagtage i de fleste aviser til dags.
Aviser lever i en tidslomme, hvor de stadig prøver at opretholde en illusion om at nyheden på magisk vis er blevet opdaget af avisen, og at man derfor sidder med den primære kilde til informationen.
Det er bare sjældent tilfældet i dag.
En artikel som nærværende er tydeligvis stort set sakset fra lignende artikler, som igen er stort set saksede fra den primære kilde, nemlig projektets egen hjemmeside.
Velinformeret og ærlig journalistik ville simpelthen vedlægge et link til den primære kilde.
men dette ville sikkert stride mod ønsket om ikke at tabe læsere til andre medier.

Hvad er pointen med journalistik?
At hjælpe læseren bedst muligt med at informere sig, eller at tillade journalist/medium at fremstå som magisk kilde til information?


14. apr 2008 kl 15:15

avatar

Flemming Rasmussen

Re: Re: Re: Letter selv?

Bingo - til såvel den tekniske forklaring som til den journalistiske indgangsvinkel ;o)


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.