Krav om kommercialisering af universiteternes forskning er en hæmsko for samarbejdet mellem danske forskere. Af frygt for at bryde patentaftaler med erhvervslivet afholder forskere sig fra at dele deres viden med kollegaer. Det kan bremse dansk forskning, mener Claus Felby, professor i bioenergi ved Life (tidl. KVL).

»Det er skidt for den frie forskning, når forskere ikke længere kan udveksle ideer, fordi vi risikerer at ødelægge vores patenter. Spørgsmålet er, hvor mange Nobelpriser der ryger, når vi afholder os fra at kombinere vores viden,« siger Claus Felby.

Samtalen stopper brat
Han har flere gange oplevet forskere, der midt i en faglig diskussion pludselig stopper samtalen med henvisning til, at de ikke kan tale yderlige om et emne, fordi de er ved at patentere på selvsamme område. Så længe patentansøgningen er undervejs, må forskeren ikke offentligt udtale sig om emnet.

»Patentering kan være en god måde at nyttiggøre forskningen, men er samtidig en trussel mod forskningens inderste væsen, nemlig den frie udveksling af ideer. Det problem må vi forholde os til på forskningens vilkår,« siger han.

I Claus Felbys CV er der af samme årsag huller på op til halvandet år, hvor han ikke har kunnet publicere om et givent emne, mens han har ventet på patentet.

Gene i forskernes arbejde
Lektor i forskningsorganisering Finn Hansson fra Handelshøjskolen i København har hørt om samme problematik fra både danske og europæiske tekniske forskere.

»Restriktionerne er en alvorlig gene i forskerens daglige arbejde. Og problemet kan ikke bare reguleres via kontrakter, da det er meget svært at forudsige, hvilke forskningsresultater, der dukker op i løbet af processen,« siger Finn Hansson.

Han peger på, at tekniske forskere desuden ofte er så afhængige af deres samarbejde med virksomhederne, at de har svært ved at stille sig kritiske over for de indgåede kontrakter.

Direktør: Det er en skrøne
Direktør i Aquaporin, Peter Holme Jensen, afviser kritikken som en storm i et glas vand.

»Jeg har hørt kritikken før, men jeg synes, det er en skrøne, at forskere ikke deler viden,« siger han.

Aquaporin A/S, der fremstiller nanoteknologiske filtre til vandrensning, samarbejder bl.a. med Novozymes og DTU. I denne kreds har man underskrevet fortrolighedserklæringer.

»Vi kan tale frit inden for konsortiet. Videndeling foregår stadig i høj grad, men inden for nogle specificerede rammer,« siger Peter Holme Jensen, der mener, at mange forskere generelt er for dårlige til at læse i patenter og derved går glip af den viden, de indeholder. Patenter er kun hemmelige i 18 måneder efter, at patentansøgningen er blevet sendt ind, påpeger han.

Minister afviser problemet
Videnskabsminister Helge Sander (V) kalder det en "udbredt myte", at patentering udelukker offentliggørelse af forskningsresultater.

»Jeg har som videnskabsminister ikke fået indikationer på, at det nuværende system giver problemer,« siger han og tilføjer, at patenter tværtimod er en effektiv måde at sprede ny viden.

Ministeren mener dog, at danske universiteter kan blive dygtigere til at arbejde med patenter med udenlandske universiteter som forbillede.