Den største trussel mod grundvandet - forureningen fra pesticider - vil først toppe om 17 år. I hvert fald viser en undersøgelse fra Odense Vandselskab, at forureningen med et bestemt pesticid, først når sit højdepunkt i 2025, selv om det blev forbudt i 1997.

Årsagen til det årelange perspektiv er, at nedsivningen går langsomt, og derfor er det ifølge direktør Anders Bækgaard, Odense Vandselskab, først nu, at fortidens synder for alvor sætter sine spor.

»Undersøgelsen viser et peak i pesticidforureningen omkring 2025. Den vil vare i omkring ti år. Derefter vil det falde igen. Den tendens tror jeg, vi vil se flere steder i landet,« siger han.

Undersøgelsen er en såkaldt vand- og stofmodel på en af kildepladserne, der producerer omkring en tiendedel af Odenses vandforbrug. Modellen viser, at en enkelt boring i 2025 vil kunne indeholde op mod 4,5 gange grænseværdien, selv om pesticidet blev forbudt i 1997.

»Det siger lidt om tidsperspektivet. Der skal mange politiske valgperioder til, fra at en beslutning bliver truffet, til at vi kan se resul­tatet af den,« siger Anders Bækgaard.

Rensning uundgåeligt
Odense Vandselskab vurderer, at der uden tvivl kommer flere overraskende fund af pesticider i grundvandet i mange år frem.

»Det massive forbrug af pesticider i Danmark gennem de seneste 50 år forsvinder ikke bare uden at efterlade sig spor,« siger hydrogeolog Johan Linderberg fra Odense Vandselskab.

Selskabet har allerede fået tilladelse til at rense vandet i den periode, hvor grænseværdien bliver overskredet på den pågældende kildeplads.

Rensning af grundvand, inden det sendes ud i hanerne vil der komme mere af, vurderer Anders Bækgaard, der også er tidligere direktør i vandværksforeningen Danva:

»Vi kommer ikke uden om at skulle rense vandet med kul flere steder i landet, da vi ikke altid kan finde rene grundvandsressourcer i nærheden.«

Funktionsleder Christian Ammitsøe fra By- og Landskabsstyrelsen erkender, at det kan blive nødvendigt.

»Det er ikke forbudt at rense vandet for pesticider. Men rensning bør ikke være det første svar på problemet,« siger han.

Uanset udviklingen er drikkevandssituationen i Danmark overordnet set god. Det er få lande, hvor indbyggerne som her kan drikke grundvand direkte fra undergrunden. Og hvor over 99 procent af vandforsyningen er baseret på grundvand.

»Men på sigt kan der være nogle trusler, og det er også derfor, vi er i gang med at kortlægge de vigtigste grundvandsmagasiner,« siger Christian Ammitsøe.

SkyTEM-metoden er meget velegnet til at kortlægge de lerlag, som ofte udgør afgrænsningen af grundvandsmagasinerne.

Vest for Århus har man fundet nogle meget markante dalstrukturer. I den østlige del ses et dalforløb, som løber fra nordøst mod sydvest. Bunden af dalen ligger mere end 100 m under terræn.

I den nordvestlige del er der kortlagt dele af en endnu dybere dal, der når dybder på mere end 160 m.

Ud over at kende placeringen af dalforløbene er det vigtigt at bestemme de materialer, der opfylder dalene. På kortet er dybden til det fede ler vist med en grå farveskala (jo dybere, jo mørkere), mens de farvede prikker er modstanden i et koteinterval fra 0 til 20 m over havniveau.

Prikkerne er overvejende gule og røde i dalforløbene, hvilket kan tolkes som sand- og grusaflejringer i dalene. Fra sand og grus kan der i modsætning til ler pumpes grundvand op. Der er med andre ord mulighed for at finde højtydendede grundvandsmagasiner i de dybe dale.

Helikopteren finder fremtidens drikkevand
I disse dage er det fem år siden, at SkyTEM-helikopteren første gang for alvor gik i luften over Sabro-området vest for Århus. TEM står for Transient Elektromagnetisk Måling og foregår i ca. 60 meters højde og med en hastighed på 20-45 km/h. Helikopteren bærer på en metalfri, ottekantet ramme med en omkreds på 65,9 m og et areal på 314 m2. På rammen sidder både en sender- og en modtagerspole, og måleudstyret fungerer som en kæmpestor scanner, der helt ned til 250 meters dybde afslører jordlagenes sammensætning. Udstyret danner et magnetfelt. Ler og saltvandsholdige aflejringer virker strømledende og giver derfor langvarig magnet­respons. I lag med sand eller grus, hvor anvendeligt grundvand findes, dør magnetfeltet hurtigt ud.

Da TEM-målinger blev udført på landjorden, kunne man lave ca. 1 km2 om dagen. Med SkyTEM tager det omkring 10 minutter. På en god dag kan 30-40 km2 overflyves. Data fra TEM-målingerne bliver lagt ind i den nationale geofysik-database, Gerda, som er placeret hos Geus, og på den måde bliver det i fremtiden også muligt for alle andre at gøre brug af de mange informationer - f.eks. i forbindelse med etablering af nye vandværksboringer, forureningsundersøgelser eller byplanlægning. SkyTEM er udviklet af forskere på Aarhus Universitet, er under fortsat udvikling og er blevet en stor succes både herhjemme og i udlandet.