Ups! hvor blev maden af...
Af Poul-Henning Kamp,
onsdag 09. apr 2008 kl. 14:07
Mens vi lige sad så hyggeligt og sloges om noget så dejligt teoretisk som mangel på plutonium 238 til rumsonder og om man kan måle om jorden har feber, så skete der noget ude i Asien.
Folk gik i panik over prisen på ris.
Det er ikke for nærværende klart om der er egentlig er en mangel på ris, eller om det er følgeeffekter af at USAs økonomi og valuta hænger i ål, men panikken er til at tage og føle på.
FN har ikke mere råd til fødevarehjælp til Haiti fordi priserne på mad og brændsel er steget.
Igen er det ikke helt klart om FN er offer for en faktisk prisstigning, eller om det er fordi FN's penge ligger som USD eller eventuelt begge dele.
Skulle nogen tænke ukristne tanker om folk der lever af ris langt borte, kan vi nævne at Lager øl bliver en mangelvare, fordi Australien ikke kan levere det nødvendige korn.
Så burde relevansen være slået fast for alle.
I de seneste 50 år, har verden, takket være USA og Canadas kornmagaziner kunnet holde sulten nogenlunde fra dørene ved at sælge og forære hvede, majs og ris til områder ramt af hungersnød, fra Soviet til Burundi.
Den model er kraftigt under pres, fordi det er muligt at reparere gulvene i mange af de siloer der normalt indeholder det der abstrakt omtales som "de internationale korn-reserver".
Ifølge folk i WHO, er vi én hungersnød fra at tømme lageret helt.
Når et brød hos den lokale bager er steget 30% på et års tid, fra 20 til 26 kroner, er det ikke på grund af overenskomstforhandlinger eller ny bil til mester, det er simpelthen kornpriserne der er steget.
Ideen om biobenzin gavner bestemt ikke prisdannelsen: Bush støtte til biobenzin fik majsprisen i mexico til at gå igennem loftet.
Gider nogen forklare mig, hvordan vi skal engagere den tredje verden i abstrakte diskussioner om gasser man hverken kan se eller lugte, hvis deres befolkning frygter at sulte ihjel ?
phk