Steen Ahrenkiel : En af årsagerne er, at jeg har svært ved at se, hvordan man kan definere en "gennemsnitstemperatur for Jorden" med 2 decimaler. Det er vel ikke ligegyldigt, om varmen befinder sig ved polerne eller ved ækvator. Det er vel heller ikke ligegyldigt om varmen befinder sig på den Nordlige- eller på den Sydlige Halvkugle ??? Så har et gennemsnit ingen mening !!!
--
For mig at se er det nemmere at definere gennemsnitstemperaturen for et strygejern i brug, hvor håndtaget forhåbentlig har en relativt lav temperatur, medens strygesålen forhåbentlig har en relativ høj temperatur. Men selv om man kan definere en gennemsnitstemperatur for strygejernet, så giver det ikke nogen fornuftig fysisk mening at tale om en sådan !!!
--
.....
Den indre energi i klimasystemets komponenter – og i hele systemet – er interessante størrelser, fordi de i høj grad siger noget om, hvorvidt planeten og de enkelte komponenter i klimasystemet modtager eller afgiver/udveksler energi. For hele atmosfærens vedkommende kan variationer i indre energi approksimativt beskrives ved en målbar størrelse, nemlig det areal-vægtede temperaturgennemsnit (aritmetrisk gennemsnit) nær ved jordoverfladen.
Hvis strygejernets samlede energiindhold stiger, siger det noget om de kilder (strømmen) og dræn (netto tab af varme via stråling, sensibel varme og evt. latent varme på gr. af stænk) der er til og fra strygejernet. Det samme med Jorden: Hvis summen af energi i oceaner, atmosfære og de øverste meter jord ændrer sig, er det fordi planetens samlede energihusholdning er i ubalance (variationer i den geotermiske energifluks er i den globale sammenhæng mikroskopiske). Et af hovedmålene med observationer (både på stedet og via fjernmålinger fra satellitter/fly) er at overvåge både regionale energioverførsler, men også de globalt midlede tal, der vil sige noget om den samlede betydning af ændringer i fx menneskeskabt drivhuseffekt og andre såkaldte eksterne klimapåvirkninger fra fx sol eller vulkaner. Sådanne målinger kan så sammenholdes med beregninger, så man kan analysere de processer der ligger bag ændringer.
SA har fuldstændig ret i, at den globale temperatur ikke nødvendigvis siger meget om lokale/regionale forhold. Men ligesom med virksomhedsregnskaber er der altså også nogen som ind imellem har en interesse i bundlinjen. I øvrigt er der i klimasystemet meget stærke fysiske bånd på hvor vildt klimaet kan udvikle sig et sted i forhold til andre. El-Nino – Southern Oscillation (ENSO) fænomenet er eksempel på relativt store udsving i klimaet, men det ikke et godt bundlinje-eksempel for hele klimasystemet: Ved ENSO eksponeres større eller mindre mængder relativt varmt vand ved havoverfladen som via de alm. flukse udveksles til atmosfæren. Man ser derfor stigende eller faldende temperaturer i atmosfæren (selv på globalt plan). Tilknyttet til disse variationer ses også mindre variationer i planetens samlede energi-regnskab, men de er relativt kortvarige, fordi de grundlæggende strålings- og energibalancer hurtigt genetableres (de stærke fysiske bånd).
Hvad det har med definition af global middeltemperatur at gøre forstår jeg ikke helt, men jeg skal gerne bekræfte at den solstråling, der absorberes på vores planet er fuldkommen afgørende for planetens klima. Der er da vist heller aldrig nogen ved sine fulde fem, der skulle have antydet noget andet. Variationer i solaktivitet giver også mindre variationer i klimaet (jeg har selv for nogle år siden været med til at dokumentere dette i en artikel) – selvom der ikke har været nogen generelt trend de seneste 50-60 år i disse parametre. Men sammenhængende kan isoleres i form af svingninger i, fx solplettal, 10,5 cm radiofluks fra solen, neutron tællinger (mål for galaktisk kosmisk stråling mm).
Knud Henrik Strømming:
Det indgår sjældent i klimadiskussionerne, at der gennem tiden med jævne mellemrum har været istider på den nordlige halvkugle. Angiveligt har istiderne optrådt med stram regelmæssighed. Dog mangler der en enkelt istid, den vi skulle have haft lige nu. Hvorfor har vi ikke istid? Den amerikanske forsker William E. Ruddiman mener, at svaret er, at menneskene har ændret Jordens klima, ikke siden industrialiseringen m.v., men startende for 8000 år siden. Se fx her: http://www.hawaii.edu/geog_mr/....htm
Er Ruddiman på vildspor eller kan vi forvente, at her bliver rigtig varmt, når istiden slutter?
Jeg kan ikke umiddelbart se, hvad kommentaren/spørgsmålet har med den aktuelle blog at gøre, men jeg skal gerne forsøge at svare:
For det første: analyser af Berger og kolleger af Jordens baneparametre om solen viser, at der (selv uden menneskets aktiviteter) vil gå mange tusind år – så vidt jeg husker mindst 7 – før vi kommer ind i et regime, der vil begynde at favorisere en mulig ny istid. Mellemistider er bestemt ikke lige lange, og vi mener i rimelig grad at forstå hvorfor. Forløbet af atmosfærens CO_2 indhold i vores nuværende mellemistid (Holocæn) har været lidt anderledes end i de tidligere mellemistider, men der er ikke nogen klar grund til, at dette ikke kan være helt naturligt. De strålingsforceringer (p.gr.a. baneparametre) man ser i mellemistiderne er jo heller ikke kronologisk ens for hver mellemistid. De artikler, jeg har fundet om emnet er stort set alle yderst skeptiske overfor Ruddiman’s forslag, der må betragtes som en kuriositet. Emnet er også beskrevet i den seneste IPCC rapport.
Anders Pedersen: Global temperatur giver ingen mening - isoleret set. På "papiret" kan man måle den samlede energi, men er det et termometer for klimaets tilstand - og afviger tilstanden fra det vi kalder normalt/optimalt?
...
Jeg er faktisk ikke helt uenig med dig. Det er rigtigt, at det globale tal kan dække over ganske forskellige regionale udviklinger, og at det derfor ikke siger så enormt meget om lokale forhold eller variationer mellem de to halvkugler.
Nu er det dog sådan at den globalt midlede temperatur på ingen måde indgår som modelvariabel i de klima-modeller der benyttes til at simulere klimaudviklingen i fortid og fremtid. I disse modeller ser man skam også variationer/ændringer i det regionale og lokale klima som går i forskellige retninger. Men det globale tal (som man kan udregne på basis af lokale målinger eller lokale modelvariable) er altså fint, for at få check på ”bundlinjen”, idet denne i høj grad er styret af de grundlæggende forceringer i vores klimasystem (sol/albedo, CO2 og CH4, partikler ...).
Hans Henrik Hansen : ... - dette gælder, så langt fra endda, alene i Danmark! På Roger A. Pielke, Sr.'s udmærkede klima-blog er Lord Monckton ugens gæste-blogger. ...
Ja, det er ikke kun i Danmark, at den slags dukker på. Pro capita er det min umiddelbare vurdering, at vi ligger meget højt, landets generelle vidensniveau taget i betragtning. Det har måske noget med danskhed og David-Goliat ”syndrom” at gøre ? Det kunne også tænkes at det i dansk pressetradition kan være svært at acceptere, at de fleste forskere er enige om noget, og at man derfor altid kæmper bravt for at finde nogen med det modsatte synspunkt, og så give disse samme vægt som majoriteten i den endelige historie. Personligt er jeg dog slet ikke ked af, at man har en fri debat. Ind imellem kommer der dog artikler og udsendelser, som ligger meget langt fra det, jeg vil kalde objektivitet, og hvor der virkelig er David-Goliat syndrom på for fulde gardiner (der ligger måske også mere bag endnu): Tænk fx blot på Lars Oxfelt Mortensens udsendelser i både DR og TV2.
Svend Ferdinandsen: Er jeg den eneste der undrer mig over at indlæggene ikke får fat i det væsentlige. Som jeg ser det siger BA, at selvfølgelig kan man regne en middeltemperatur ud, og man kan også gøre det med forskellige forudsætninger og få lidt forskellige resultater ud, men siger det noget væsentligt!
Det er i virkeligheden spørgsmålet, som jeg ikke synes er blevet ordentlig besvaret.
Analogien med de to glas vand er god, for det er ikke væsentligt at middeltemperaturen er 50, men det er af meget stor betydning med temperaturforskellen. I kan spørge jer for på et kraftværk.
Jeg vil bede EK forklare hvilken betydning den indre energi har.
"Med lidt indsigt i geofysik, specielt meteorologi, er det nemt at argumentere for, at det, man dermed opnår, er et cirka-tal for den indre energi af atmosfæren; og det er ikke så tosset, for det er lige præcis ændringer i den indre energi, der er interessante i forbindelse med globale klimaændringer."
For mig ligner det lidt et bevis der går i ring. Hvorfor er det interessant med den indre energi?
Tak for dit indlæg. Jeg har delvist besvaret dit spørgsmål ovenfor: Den indre energi i hele klimasystemet har – set hen over en årrække, så tilfældige fluktuationers betydning udmidles – en meget nær sammenhæng med de grundlæggende strålingsforceringer på vores planet. Derfor er det et vigtigt ”bundlinjetal”. Det fuldkomment ukontroversielt at hævde at temperaturen nær ved jordoverfladen især (og næsten udelukkende) styres af to faktorer:
[bullet] Mængden af absorberet sollys, som styres af solens energiudstråling og af planetens albedo, der igen styres af især mængden af og karakteren af skyer, at jordoverfladens beskaffenhed og af atmofærens indhold af partikler og andre stoffer [/bullet]
[bullet] Styrken af drivhuseffekten. I det nuværende klima, kan man MEGET firkantet sige, at de relative bidrag fra vanddamp, skyer og CO_2 er ca. 2:1:1 (bemærk, at vanddamp ofte misforstås som en ”driver”. Det er den ikke. Vanddamp er ”kun” en feedback ¬– men en meget vigtig (den vigtigste) en af slagsen. Altså: mere CO2 medfører efter nogle år mere vanddamp og dermed en ekstra opvarmning. Eller: Mindre sol-indstråling med efter nogle år mindre vanddamp og dermed ekstra afkøling[/bullet]
... Jeg skal søge at svare videre i aften.
Mvh
Eigil Kaas
9
